SEO-titel: Fodboldens mærkeligste mål nogensinde – selvmål, målmandsfejl, vindmål og vanvittige scoringer
Meta-beskrivelse: Se fodboldens mærkeligste mål nogensinde: absurde selvmål, legendariske målmandsfejl, vindmål, hovedstød fra egen banehalvdel og utrolige scoringer med videoer.
SEO-URL: /fodboldens-maerkeligste-maal-nogensinde/
Nogle mål er smukke. Nogle mål afgør finaler. Nogle mål gør spillere til legender.
Og så findes der mål, som er så mærkelige, at både spillere, fans, kommentatorer og dommere stopper op og tænker:
“Hvad skete der lige der?”
Fodbold er verdens mest populære sport, men den er også fuld af tilfældigheder. En bold kan tage et mærkeligt hop. Vinden kan pludselig ændre alt. En målmand kan redde bolden og alligevel få den slået ind i eget net. En forsvarer kan forsøge at cleare og ende med at score et mål, som selv den bedste angriber ville være stolt af.
Denne artikel samler de mærkeligste mål nogensinde: de vildeste selvmål, de største målmandsfejl, scoringer fra enorme afstande og fodboldøjeblikke, man næsten skal se på video for at tro på.
Læs også på Finter:
Verdens mest ekstreme fodboldkampe – rekorder, vanvittige resultater og utrolige historier
English: The strangest football goals ever
This guide explores the strangest football goals ever scored: incredible own goals, goalkeeper mistakes, wind-assisted goals, long-range headers and unforgettable moments from football history.
You can find more football stories, videos and guides on Finter.dk.
All articles on Finter.dk can be translated by clicking the language option in the bottom-left corner of the page.
Indhold i artiklen
- De mærkeligste mål nogensinde
- Selvmål, man ikke tror er ægte
- Målmandsfejl, der gik verden rundt
- Vindmål og boldens mærkeligste hop
- Mål fra egen banehalvdel
- Mål direkte fra hjørnespark og andre mærkelige regler
- De mærkeligste mål i dansk fodbold
- YouTube-klip med vilde scoringer løbende i artiklen
Hvad gør et mål mærkeligt?
Et mærkeligt mål er ikke nødvendigvis et dårligt mål. Nogle af de mest berømte bizarre scoringer kræver faktisk teknik, timing og mod. Problemet er bare, at det ofte sker i den forkerte ende af banen.
De fleste mærkelige mål falder inden for en af disse grupper:
- Selvmål: En spiller eller målmand sender bolden i sit eget net.
- Målmandsfejl: En ellers simpel bold bliver mislæst, tabt eller fejlbedømt.
- Vindmål: Vejret ændrer boldens bane og snyder alle på banen.
- Langskud: Et udspark, hovedstød eller tilfældigt spark
7. Darren Bent og beachball-målet – da en oppustelig bold ændrede en Premier League-kamp
Nogle mærkelige mål skyldes en fejl. Andre skyldes vinden.
Dette mål skyldtes en strandbold.
I 2009 mødte Sunderland Liverpool i Premier League. En stor rød Liverpool-strandbold var endt inde på banen, og spillet fortsatte alligevel. Da Darren Bent afsluttede mod mål, ramte kampbolden strandbolden og skiftede retning.
Liverpools målmand Pepe Reina blev snydt totalt, og bolden endte i nettet.
Sunderland vandt 1-0, og målet blev straks et af de mest berømte og mærkeligste i Premier Leagues historie.
Det mest utrolige er, at strandbolden faktisk påvirkede boldens retning. I dag ville dommeren skulle stoppe spillet, hvis en genstand udefra forstyrrer spillet. Men målet blev godkendt, og Liverpool fik aldrig kampen spillet om.
Hvorfor husker alle målet?
- Det afgjorde en Premier League-kamp.
- En strandbold ændrede boldens retning.
- Det skete mod Liverpool.
- Det var et mål, der egentlig ikke burde have talt.
Se YouTube-klippet her:
Darren Bent og det legendariske beachball-mål mod Liverpool
Billedforslag: Et billede af den røde strandbold på banen med Liverpool- og Sunderland-spillere omkring den. Det er et af artiklens bedste billeder.
8. Jared Thompson – vindmålet, der lignede et computerspil
Vinden kan være en større modstander, end man tror.
I en engelsk non-league-kamp mellem Walton & Hersham og Gloucester City i 2024 blev Gloucester-målmand Jared Thompson hovedperson i et utroligt selvmål.
Thompson forsøgte at spille bolden ud af feltet, men den kraftige vind gjorde situationen helt kaotisk. Bolden ændrede bane, kom tilbage mod målet, og målmanden endte med at slå den ind i sit eget net.
Det lignede næsten en scene fra et gammelt fodboldspil, hvor fysikken pludselig ikke giver mening.
Der findes mange målmandsfejl, men dette var særligt, fordi vejret spillede så stor en rolle. Det er svært at pege på én spiller og sige, at han bare skulle have gjort noget andet. Vinden gjorde simpelthen situationen ekstrem.
Finter-fakta: På åbne baner og i kraftigt blæsevejr kan et udspark, en høj bold eller en tilbagelægning blive meget farligere, end den ser ud.
Se YouTube-klippet her:
Jared Thompson – målmandsfejlen hvor vinden ændrede alt
Billedforslag: Et billede af hjørneflag, der blæser kraftigt, eller et kampfoto med regn og vind. Det giver en god visuel pause i artiklen.
9. Josué Duverger – målmandsfejlen mod Canada, man næsten ikke kan forklare
Nogle gange går alt galt i den samme situation.
Det oplevede Haitis målmand Josué Duverger i en VM-kvalifikationskamp mod Canada i 2021.
Han modtog en rolig tilbagelægning og havde god tid. Først lod han bolden glide forbi foden. Derefter nåede han tilbage til bolden, men i stedet for at cleare den sikkert sparkede han den ind i sit eget mål.
Det var ikke én fejl. Det var flere fejl i samme bevægelse.
Det gør situationen ekstra svær at se på, fordi Duverger faktisk havde flere chancer for at redde den. Men jo mere han prøvede at løse problemet, jo værre blev det.
Hvorfor er den så mærkelig?
- Der var næsten intet pres fra Canada.
- Bolden var langsom og tilsyneladende nem at kontrollere.
- Målmanden nåede tilbage til bolden.
- Clearingen endte alligevel i eget net.
Se YouTube-klippet her:
Josué Duverger – det utrolige selvmål mod Canada
Billedforslag: Et neutralt målmandsfoto med en bold ved fødderne er nok. Historien er så stærk, at billedet ikke behøver at vise selve fejlen.
10. Katie McCabe – direkte fra hjørnespark ved VM
Et hjørnespark er normalt starten på en chance.
Men nogle gange går bolden direkte i mål.
Ved VM for kvinder i 2023 scorede Irlands Katie McCabe direkte fra hjørnespark mod Canada. Bolden svingede ind mod mål, gik over målmanden og endte direkte i nettet.
Det var ikke bare et mærkeligt mål. Det var også historisk, fordi det var Irlands første mål nogensinde ved et VM for kvinder.
Et mål direkte fra hjørnespark kaldes ofte et olimpico-mål. Det kræver en perfekt kombination af teknik, skru, fart på bolden og ofte en målmand, der bliver fanget lidt for langt ude.
Finter-fakta: Mange tror, at et mål direkte fra hjørnespark ikke tæller. Det gør det. Bolden behøver ikke røre en anden spiller først.
Se YouTube-klippet her:
Katie McCabe scorer direkte fra hjørnespark ved VM
Billedforslag: Katie McCabe ved hjørneflaget eller bolden på vej direkte mod mål. Et billede med tydelig kurve på bolden vil fungere perfekt.
11. Hvad er et olimpico-mål?
Et olimpico-mål er et mål, der bliver scoret direkte fra et hjørnespark.
Det lyder simpelt, men det sker sjældent. Bolden skal skrues så meget, at den flyver forbi forsvarere og målmand og direkte ind i nettet.
Navnet kommer fra Argentina, hvor Cesáreo Onzari scorede direkte fra hjørne mod Uruguay i 1924. Uruguay havde netop vundet OL, og derfor begyndte folk at kalde typen af mål for et gol olímpico.
I dag bruges ordet stadig om direkte hjørnesparksmål over hele verden.
De vigtigste ting ved et olimpico-mål:
- Bolden må gå direkte i modstanderens mål.
- Der behøver ikke være en berøring fra en anden spiller.
- Teknik, vind og målmandens placering kan være afgørende.
- Et mål direkte fra hjørne tæller altid, hvis bolden er korrekt i spil.
Se YouTube-klippet her:
De bedste mål direkte fra hjørnespark nogensinde
Læs også på Finter:
Fodboldregler forklaret – offside, hands, frispark, kort og VAR
12. Må et mål tælle, hvis noget udefra rammer bolden?
Beachball-målet med Darren Bent er et godt eksempel på, hvorfor fodboldregler nogle gange bliver meget mærkelige.
Hvis en ekstra bold, en strandbold, et dyr eller en anden genstand udefra kommer ind på banen og påvirker spillet, skal dommeren stoppe spillet.
Det betyder, at Darren Bents mål mod Liverpool efter reglerne burde være blevet annulleret, fordi kampbolden ramte strandbolden, før den gik i mål.
Dommerteamet så dog ikke situationen rigtigt i øjeblikket, og målet blev stående.
Det er en vigtig påmindelse om, at selv mærkelige mål stadig skal følge reglerne. Nogle gange bliver de godkendt. Andre gange bliver de annulleret, selv om bolden ender i nettet.
| Situation | Hvad sker der? |
|---|---|
| Bolden går direkte i mål fra hjørnespark | Målet tæller. |
| Bolden går direkte i mål fra indkast | Målet tæller ikke. |
| Bolden rammer en genstand udefra og går i mål | Spillet skal normalt stoppes. |
| Bolden går direkte i eget mål fra et målspark | Der dømmes hjørnespark til modstanderen. |
| Bolden går direkte i modstanderens mål fra kickoff | Målet tæller. |
13. Paul Robinson – målmanden der scorede fra egen halvdel
Paul Robinson var kendt som Englands landsholdsmålmand og Tottenhams sikre sidste skanse.
Men i 2007 blev han også målscorer.
I Premier League-kampen mellem Tottenham og Watford tog Robinson et frispark langt inde på sin egen banehalvdel. Han sendte bolden frem mod Watfords felt, men ingen nåede at røre den.
Bare da Watfords målmand Ben Foster troede, at bolden ville lande foran ham, tog den et voldsomt hop og sprang over ham.
Bolden endte i mål.
Det var ikke et planlagt langskud. Det var en blanding af et langt spark, en ujævn bane, et overraskende hop og en målmand, der stod en anelse forkert.
Finter-fakta: En målmand må godt score direkte med foden fra egen banehalvdel. Et mål tæller, hvis bolden går direkte ind i modstanderens mål.
Se YouTube-klippet her:
Paul Robinson scorer fra egen halvdel mod Watford
Billedforslag: Paul Robinson i Tottenham-trøjen, mens bolden flyver højt gennem luften mod et åbent mål.
14. Tim Howard – da vinden gjorde Evertons målmand til målscorer
Tim Howard scorede et af Premier Leagues mest usædvanlige mål i kampen mellem Everton og Bolton i 2012.
Han sparkede bolden væk fra sit eget felt. Først lignede det et helt almindeligt udspark.
Men bolden tog et højt hop langt oppe på banen, fangede vinden og sejlede derefter over Boltons målmand Ádám Bogdán.
Pludselig stod Tim Howard noteret for et mål.
Det særlige ved målet var, at Howard nærmest ikke kunne fejre det. Everton tabte kampen 2-1, selv om deres målmand havde scoret fra egen banehalvdel.
Det er en af de mest fodboldagtige historier nogensinde: Du laver et mål, der går verden rundt – og ender stadig med at tabe kampen.
Se YouTube-klippet her:
Tim Howard scorer det vindhjulpne mål mod Bolton
Billedforslag: Tim Howard, der sparker bolden ud af feltet. Et bredt billede passer bedst, så man kan se den enorme afstand til det andet mål.
15. Asmir Begović – mål efter bare 13 sekunder
Asmir Begović gjorde noget, de færreste målmænd nogensinde kommer i nærheden af.
Han scorede efter bare 13 sekunder.
I Stokes kamp mod Southampton i 2013 tog Begović et langt udspark kort efter kickoff. Bolden blev båret frem af vinden, tog et svært hop foran Southampton-målmand Artur Boruc og sprang over ham.
Dermed var Stoke foran 1-0, og Begović var målscorer.
Det er mærkeligt nok at se en målmand score. Men det er endnu mere vildt, når målet falder efter få sekunder, og når målmanden knap nok har rørt bolden to gange i kampen.
Hvorfor er målet særligt?
- Det blev scoret efter 13 sekunder.
- Det kom fra et langt målmandsudspark.
- Vinden og boldens hop snød modstanderens målmand.
- Begović blev målscorer uden at forlade sit eget felt.
Se YouTube-klippet her:
Asmir Begović scorer efter 13 sekunder mod Southampton
Billedforslag: Et billede af Begović ved sit eget felt, lige efter udsparket. Det vil få læseren til at forstå, hvor absurd langt målet kom fra.
16. Peter Møller og FCK mod Farum – det mærkelige danske sammenspilsmål
Danmark har også leveret mål, der ser helt anderledes ud end de normale.
I F.C. Københavns kamp mod Farum i 2002 scorede Peter Møller et mål, som stadig bliver delt mange år senere. Angrebet udviklede sig fra et langt opspil, og bolden blev holdt i bevægelse gennem en række hurtige berøringer, før Møller afsluttede.
Det er ikke et mærkeligt mål, fordi nogen fejler. Det er mærkeligt, fordi angrebet ser næsten for perfekt ud.
De fleste holdmål består af afleveringer langs jorden. Her føles det, som om bolden hænger i luften, mens spillerne finder hinanden i fart.
Det er den anden type mærkelige mål: ikke kaos, ikke uheld – men en situation der er så usædvanlig, at man bliver nødt til at se den igen.
Se YouTube-klippet her:
Peter Møllers flotte mål for FCK mod Farum i 2002
Billedforslag: Et gammelt FCK-billede fra Parken eller Peter Møller i FCK-trøjen. Det giver artiklen dansk nostalgi.
17. Kan en målmand score direkte med hænderne?
Her bliver reglerne lidt mærkelige.
En målmand må gerne score direkte med foden fra eget felt eller egen banehalvdel. Det er sådan Paul Robinson, Tim Howard og Asmir Begović scorede.
Men en målmand må ikke score direkte ved at kaste bolden med hænderne hele vejen ind i modstanderens mål.
Hvis målmanden kaster bolden direkte ind i modstanderens mål, tæller målet ikke. I stedet dømmes der målspark til modstanderen.
| Situation | Tæller målet? |
|---|---|
| Målmand sparker bolden direkte i modstanderens mål | Ja. |
| Målmand kaster bolden direkte i modstanderens mål | Nej – der dømmes målspark. |
| Målmand scorer på frispark med foden | Ja. |
| Målmand scorer efter hjørnespark i modstanderens felt | Ja. |
| Målmand scorer selvmål ved at sparke direkte i eget mål | Nej – der dømmes hjørnespark. |
Det er en regel, mange ikke kender. Derfor opstår der tit forvirring, når en målmand kaster bolden meget langt, og den hopper eller flyver mod mål.
18. Den mærkelige tilbagelægningsregel – derfor må målmanden ikke bare tage bolden
En af fodboldens mest afgørende regler for målmandsfejl er tilbagelægningsreglen.
Hvis en forsvarer bevidst sparker bolden tilbage til sin egen målmand med foden, må målmanden ikke samle bolden op med hænderne.
Gør målmanden det alligevel, dømmes der indirekte frispark til modstanderen inde i feltet.
Reglen blev indført for at gøre fodbold hurtigere og forhindre hold i bare at spille bolden tilbage til målmanden igen og igen.
Den har også skabt masser af bizarre situationer. Målmænd skal nogle gange forsøge en svær førstegangsaflevering med fødderne, selv om de helst bare ville samle bolden op.
Det er især farligt, når:
- tilbagelægningen er for hård
- bolden hopper på en dårlig bane
- målmanden bliver presset af en angriber
- målmanden bruger sin svage fod
- kommunikationen mellem forsvarer og målmand fejler
Se YouTube-klippet her:
Mærkelige målmandsfejl efter tilbagelægninger
Læs også på Finter:
Fodboldregler forklaret – offside, hands, VAR, kort og frispark
19. Yann Sommer – da straffesparket ramte overliggeren, målmanden og derefter nettet
Et straffespark kan blive reddet. Det kan ramme stolpen. Det kan ryge over.
Men ved VM 2018 mellem Schweiz og Costa Rica skete noget langt mærkeligere.
Costa Ricas Bryan Ruiz sparkede på overliggeren. Bolden sprang tilbage ud i feltet, men ramte derefter Schweiz’ målmand Yann Sommer i ryggen og røg ind i nettet.
Det blev registreret som selvmål af Sommer.
Situationen var så absurd, at Sommer næsten bare kunne smile af den. Han havde egentlig intet gjort forkert i den første redning, men blev alligevel målscorer for modstanderen, fordi bolden ramte ham på vej tilbage fra overliggeren.
Hvorfor er målet så mærkeligt?
- Straffesparket gik først på overliggeren.
- Bolden var på vej væk fra målet.
- Den ramte målmanden i ryggen.
- Den endte alligevel i nettet og blev selvmål.
Se YouTube-klippet her:
Yann Sommer – det bizarre selvmål mod Costa Rica ved VM 2018
Billedforslag: Et billede af Yann Sommer foran mål eller et billede af Bryan Ruiz’ straffespark mod overliggeren.
20. Festus Baise – måske historiens flotteste og mærkeligste selvmål
Nogle selvmål er ren uheld.
Festus Baise lavede et selvmål, der nærmest lignede et akrobatisk drømmemål.
I en kamp i Hong Kong forsøgte Baise at rydde et indlæg væk. Bolden kom lidt bag ham, og han prøvede at få foden på den i luften.
Det lykkedes.
Problemet var bare, at han med en næsten perfekt baglæns saksesparksbevægelse løftede bolden elegant over sin egen målmand og ind i eget mål.
Havde han stået ved det modsatte felt, kunne målet have været kandidat til årets mål. I stedet blev det et af de mest delte selvmål nogensinde.
Finter-fakta: Det er svært at afgøre, om man skal grine, klappe eller have ondt af ham. Målet er teknisk imponerende – bare i helt forkert ende af banen.
Se YouTube-klippet her:
Festus Baise – det utrolige reverse scorpion-selvmål
Billedforslag: Et actionbillede af en spiller i luften, der forsøger saksespark eller hælspark. Det passer perfekt til historien.
21. Janusz Jojko – målmanden der kastede bolden i eget mål
De fleste mærkelige målmandsfejl sker under pres.
Janusz Jojkos berømte selvmål skete uden nævneværdigt pres overhovedet.
Den polske målmand greb bolden sikkert og skulle bare sætte spillet i gang. Men da han forsøgte at kaste bolden ud i feltet, gled den ud af hænderne på ham og fløj bagud i eget mål.
Det lignede næsten, at han havde glemt, hvor målet stod.
Fejlen blev så kendt i Polen, at Jojkos navn stadig nævnes, når folk taler om de mest uforklarlige målmandsfejl nogensinde.
Det særlige ved situationen: Bolden var allerede sikkert i målmandens hænder. Der var ingen angriber tæt på. Alligevel endte den i nettet.
Se YouTube-klippet her:
Janusz Jojko – det legendariske selvmål
Billedforslag: Et gammelt målmandsfoto eller et billede af en målmand med bolden i hænderne foran eget mål.
22. Barbados mod Grenada – kampen hvor et hold med vilje scorede selvmål
Kan det nogensinde give mening at score selvmål med vilje?
Ja. Det skete faktisk i en landskamp mellem Barbados og Grenada i kvalifikationen til Caribbean Cup i 1994.
Barbados skulle vinde med mindst to mål for at gå videre. De førte 2-1 sent i kampen, men det var ikke nok.
Turneringens mærkelige regler sagde, at et golden goal i forlænget spilletid talte dobbelt. Derfor valgte Barbados noget helt vildt: De scorede bevidst selvmål for at gøre det til 2-2 og tvinge kampen i forlænget spilletid.
Pludselig skulle Barbados forsvare begge mål.
Grenada forstod hurtigt planen. De kunne nemlig gå videre ved at score i enten deres eget mål eller Barbados’ mål. De sidste minutter blev derfor totalt kaos, hvor et hold forsøgte at beskytte to mål på samme tid.
Barbados holdt stand, scorede i forlænget spilletid og gik videre.
Det er en af de mærkeligste fodboldkampe nogensinde, fordi:
- Et hold scorede selvmål med vilje.
- Det gav taktisk mening på grund af reglerne.
- Modstanderen begyndte at angribe begge mål.
- Barbados måtte forsvare to mål på én gang.
Se YouTube-klippet her:
Barbados mod Grenada – den mærkeligste kamp med et bevidst selvmål
Billedforslag: Et gammelt landsholdsfoto fra Caribien, en fodbold på en græsbane eller et simpelt grafikbillede med to mål og pile, der viser kaosset.
23. Julián Álvarez – målet der blev annulleret på grund af en næsten usynlig dobbeltberøring
Nogle mål ser helt normale ud, indtil VAR ser situationen igen.
Det oplevede Julián Álvarez i Champions League-opgøret mellem Atlético Madrid og Real Madrid i marts 2025.
Álvarez scorede på sit straffespark i straffesparkskonkurrencen, men videooptagelser viste, at han tilsyneladende ramte bolden med begge fødder, fordi han gled i tilløbet.
Et straffespark må ikke blive rørt to gange af samme spiller, før en anden spiller har haft kontakt med bolden.
Derfor blev scoringen annulleret.
Situationen skabte kæmpe debat, fordi dobbeltberøringen var ekstremt lille. Efterfølgende præciserede IFAB reglerne: Ved en utilsigtet dobbeltberøring, hvor bolden går i mål, skal straffesparket tages om i almindeligt spil. I en straffesparkskonkurrence tæller forsøget som brændt.
Se YouTube-klippet her:
Julián Álvarez – det annullerede straffespark mod Real Madrid
Billedforslag: Álvarez ved straffesparkspletten eller et billede af VAR-skærmen på stadion.
24. Mærkelige straffesparksregler, som mange ikke kender
Straffespark ser enkelt ud: Spark bolden i mål.
Men der findes flere mærkelige regler, som kan gøre et ellers flot mål ugyldigt.
| Situation | Hvad sker der? |
|---|---|
| Spilleren rører bolden to gange med vilje | Ingen scoring. Modstanderen får indirekte frispark. |
| Spilleren rammer bolden utilsigtet med begge fødder, og den går i mål | Straffesparket tages om i almindeligt spil. |
| Spilleren rammer bolden utilsigtet med begge fødder i en straffesparkskonkurrence | Forsøget registreres som brændt. |
| En medspiller løber for tidligt ind og scorer på returbolden | Målet annulleres, og modstanderen får indirekte frispark. |
| Målmanden redder, og sparkeren rammer returbolden først | Det er ulovligt. Sparkeren må først røre bolden igen efter en anden spiller. |
Det er derfor, straffespark kan blive meget mere dramatiske end bare mål eller redning. Én lille berøring, en fod på stregen eller en spiller, der løber for tidligt ind, kan ændre hele kampen.
Læs også på Finter:
Fodboldregler forklaret – den store guide til offside, hands, VAR og straffespark
Se flere fodboldhistorier, videoer og guides:
Finter.dk – forsiden
25. Peter Ankersen og FCK mod Rijeka – et selvmål med alt det forkerte på én gang
Dansk fodbold har også leveret et selvmål, der hører hjemme på enhver liste over fodboldens mærkeligste mål.
I Europa League-playoffkampen mellem F.C. København og Rijeka i 2020 udviklede en ellers almindelig situation i FCK-feltet sig til totalt kaos.
Flere FCK-spillere kom i vejen for hinanden. En spiller faldt, en anden endte tæt ved nettet, og bolden blev aldrig clearet rigtigt. Til sidst endte Peter Ankersen med at føre bolden ind i sit eget mål.
Rijeka vandt 1-0, og FCK røg ud af Europa League.
Det var ikke ét stort spark eller én enkelt fejl. Det var en hel kædereaktion af uheldige beslutninger, dårlige berøringer og forvirring. Derfor er det blevet et af de mest delte danske selvmål i nyere tid.
Hvorfor er målet så bizart?
- Flere spillere falder eller kommer i karambolage.
- Bolden bliver ikke clearet, selv om FCK har flere chancer.
- Ankersen ender nærmest med at gå bolden ind i eget mål.
- Selvmålet blev kampens eneste scoring.
Se YouTube-klippet her:
Peter Ankersens bizarre selvmål for FCK mod Rijeka
Billedforslag: Et billede fra Parken med FCK-spillere i hvidt og Rijeka-spillere omkring feltet. Det er oplagt som dansk billede i artiklen.
26. Peter Schmeichel – da Danmarks målmand tog straffesparket selv
Det er mærkeligt nok, når en målmand går med frem ved et hjørnespark i de sidste sekunder.
Men Peter Schmeichel gjorde noget endnu mere usædvanligt: Han tog selv et straffespark for Danmark.
I Danmarks testkamp mod Belgien i juni 2000 gik Schmeichel frem til pletten. Han scorede sikkert og bragte Danmark foran 2-1 i en kamp, der endte 2-2.
Det var Schmeichels eneste mål for det danske landshold, men han scorede flere gange i sin karriere. Han var ikke bare en målmand, der kunne redde straffespark – han havde også selvtillid nok til selv at sparke dem.
Historien passer perfekt ind her, fordi det stadig er et af de mest usædvanlige danske mål: landsholdets målmand som straffesparksskytte.
Finter-fakta: Peter Schmeichel scorede 11 mål i sin samlede karriere, blandt andet på straffespark, hovedstød og akrobatiske afslutninger.
Se YouTube-klippet her:
Peter Schmeichel scorer for Danmark mod Belgien
Billedforslag: Peter Schmeichel i den klassiske danske målmandstrøje ved straffesparkspletten eller foran en fyldt Parken-tribune.
27. Wrexhams spøgelsesmål – bolden røg gennem et hul i nettet
Nogle gange går bolden i mål, men ingen opdager det med det samme.
I Wrexhams kamp mod Kidderminster Harriers i 2013 afsluttede Adrian Cieślewicz mod mål. Bolden krydsede målstregen, men i stedet for at blive liggende i nettet, røg den gennem et hul i siden af nettet og ud igen.
Dommeren dømte først ikke mål.
Wrexham-spillerne protesterede voldsomt, fordi de havde set bolden gå ind. Efter en lang snak mellem dommeren og assistenterne blev målet til sidst godkendt.
Det er en af de mærkeligste situationer i fodbold, fordi alle de normale tegn på en scoring manglede. Nettet bevægede sig ikke rigtigt. Bolden lå ikke i målet. Og alligevel havde den faktisk været over stregen.
Hvad lærte kampen os?
- Bolden skal helt over målstregen for at være mål.
- Det betyder ikke noget, hvor bolden ender bagefter.
- Et hul i nettet kan skabe enorm forvirring.
- Dommerteamet må bruge al den hjælp, de har, før de træffer afgørelsen.
Se YouTube-klippet her:
Wrexham-spøgelsesmålet – bolden gennem nettet
Billedforslag: Et nærbillede af et mål med net eller et kampfoto, hvor bolden ligger bag målet. Det giver læseren lyst til at se videoen.
28. Kan man score direkte fra et indkast?
Det lyder mærkeligt, men svaret er nej.
En spiller må gerne kaste bolden helt ind mod mål ved et indkast. Bolden må også flyve direkte forbi målmanden og ind i nettet.
Men et mål direkte fra indkast tæller ikke.
Går bolden direkte ind i modstanderens mål, dømmes der målspark. Går bolden direkte ind i kasterens eget mål, dømmes der hjørnespark til modstanderen.
Bolden skal altså røre en anden spiller, før et indkast kan føre til en gyldig scoring.
Det er netop derfor, lange indkast er så farlige. Ikke fordi kasteren kan score direkte, men fordi bolden kan skabe kaos i feltet, hoppe mellem spillere og ende hos en angriber få meter fra mål.
Rory Delap blev berømt for sine enorme indkast for Stoke City. Hans indkast lignede næsten hjørnespark og skabte målchancer mod nogle af verdens bedste hold.
Se YouTube-klippet her:
Rory Delap og de længste indkast, der skabte totalt kaos
Billedforslag: En spiller med bolden over hovedet klar til et langt indkast. Gerne med mange spillere samlet i feltet.
29. Hvad sker der, hvis bolden rammer dommeren og går i mål?
Før i tiden kunne en bold ramme dommeren og stadig være i spil. Det kunne føre til nogle meget mærkelige mål.
I dag er reglen mere klar.
Hvis bolden rammer dommeren eller en assistentdommer og derefter går direkte i mål, skal spillet stoppes. Der dømmes ikke mål. I stedet genstartes spillet med en droppet bold.
Det samme gælder, hvis bolden rammer dommeren og skaber et lovende angreb eller ændrer, hvilket hold der har bolden.
Reglen findes, fordi dommeren ikke skal være en tilfældig “ekstra spiller” på banen. Men den har også skabt endnu en type mærkelige situationer, hvor fans jubler et kort øjeblik, før dommeren forklarer, at målet ikke kan tælle.
Huskereglen: Rammer bolden dommeren på en afgørende måde, er det ikke længere bare uheld. Så skal spillet normalt stoppes.
30. Mærkelige mål, der ikke tæller – den hurtige regeloversigt
| Situation | Tæller målet? | Hvad dømmes der? |
|---|---|---|
| Direkte fra hjørnespark i modstanderens mål | Ja | Mål |
| Direkte fra indkast i modstanderens mål | Nej | Målspark |
| Direkte fra indkast i eget mål | Nej | Hjørnespark |
| Direkte fra målmandskast i modstanderens mål | Nej | Målspark |
| Bolden rammer dommeren og går direkte i mål | Nej | Droppet bold |
| Bolden passerer målstregen og ryger gennem et hul i nettet | Ja | Mål, hvis bolden var helt over stregen |
Det er præcis derfor, fodboldregler kan være så fascinerende. To næsten ens situationer kan få helt forskellige afgørelser, afhængigt af om bolden har rørt en spiller, en dommer, en genstand eller kun nettet.
Læs også på Finter:
Fodboldregler forklaret – offside, hands, VAR, kort, indkast og straffespark
31. 149 selvmål i én kamp – da et hold protesterede på den mest vanvittige måde
Et enkelt selvmål er uheldigt.
To selvmål i samme kamp er usædvanligt.
Men 149 selvmål er noget, der næsten lyder opdigtet.
I 2002 mødte AS Adema og SO l’Emyrne hinanden på Madagaskar. SO l’Emyrne var vrede over en dommerkendelse i en tidligere kamp og valgte at protestere på en måde, ingen havde set før.
Spillerne scorede bevidst selvmål igen og igen.
Kampen endte 149-0 til AS Adema. Alle målene var selvmål.
Det er stadig den største sejr i en officiel fodboldkamp, men kampen handler ikke om god fodbold eller fantastiske afslutninger. Den handler om protest, frustration og en regelmæssig katastrofe, der udviklede sig til en verdensrekord.
Hvorfor er kampen så utrolig?
- Alle 149 mål var selvmål.
- Spillerne gjorde det med vilje som protest.
- Det blev verdens største officielle sejr.
- Historien viser, at fodbold nogle gange kan blive fuldstændig absurd.
Se YouTube-klippet her:
AS Adema 149-0 SO l’Emyrne – historien om de 149 selvmål
Læs den store historie på Finter:
Verdens mest ekstreme fodboldkampe – rekorder, kaos og utrolige resultater
Billedforslag: Et gammelt kampfoto fra Madagaskar, et mål med mange bolde eller en enkel grafik med resultatet 149-0.
32. Kan man score direkte fra en droppet bold?
Nej – og det er en af de mærkeligste regler i fodbold.
En droppet bold bruges, når spillet skal sættes i gang igen uden et frispark, indkast, målspark eller hjørnespark. Det kan for eksempel være efter en skade, en fejl i spillet eller hvis bolden har ramt dommeren på en afgørende måde.
Men en spiller kan ikke bare sparke en droppet bold direkte i mål.
Bolden skal røre mindst to spillere, før et mål kan tælle. Går bolden direkte i modstanderens mål, dømmes der målspark. Går den direkte i eget mål, dømmes der hjørnespark.
Det er en regel, som få tænker over, før den pludselig bliver afgørende i en mærkelig kamp.
Huskereglen: Fra en droppet bold skal mindst to spillere røre bolden, før der kan scores et gyldigt mål.
33. Hvorfor opstår de mærkeligste mål?
De fleste bizarre mål sker ikke, fordi spillerne er dårlige.
De sker, fordi fodbold er en sport med fart, pres, ujævne baner, vind, skru på bolden og meget små fejlmarginer.
En målmand kan være verdensklasse i 99 minutter, men ét forkert opspring kan ændre hele kampen. En forsvarer kan lave 20 gode clearinger, men én dårlig berøring kan ende som et selvmål, folk husker resten af livet.
De mærkeligste mål opstår især, når flere ting sker på samme tid:
- Bolden hopper uventet.
- Vinden ændrer boldens bane.
- Målmanden og forsvareren misforstår hinanden.
- En spiller er presset og skal handle hurtigt.
- Bolden får skru eller fart, som er svær at læse.
- En regel, som få kender, bliver pludselig afgørende.
Det er også derfor, videoer af mærkelige mål aldrig bliver kedelige. Man ser dem igen og igen for at forstå, hvad der egentlig skete.
Se YouTube-klippet her:
1 time med bizarre selvmål i Premier League
Top 30: Fodboldens mærkeligste mål og situationer
| Nr. | Spiller eller kamp | Det mærkelige øjeblik |
|---|---|---|
| 1 | Tom King | Målmandsmål fra 96,01 meter. |
| 2 | Jone Samuelsen | Hovedstødsmål fra 58,13 meter. |
| 3 | Martin Dúbravka | Redning blev til selvmål mod Spanien. |
| 4 | Chris Brass | Clearing med ansigtet direkte i eget mål. |
| 5 | Gary Neville og Paul Robinson | Tilbagelægning hoppede over målmandens fod. |
| 6 | Santiago Vergini | Selvmål så flot, at det lignede årets mål. |
| 7 | Jonathan Woodgate | Selvmål og rødt kort i Real Madrid-debuten. |
| 8 | Darren Bent | Strandbold ændrede retning på skuddet mod Liverpool. |
| 9 | Jared Thompson | Vind og kaos førte til et mærkeligt selvmål. |
| 10 | Josué Duverger | Flere fejl på få sekunder mod Canada. |
| 11 | Katie McCabe | Direkte mål fra hjørnespark ved VM. |
| 12 | Paul Robinson | Scorede fra egen halvdel mod Watford. |
| 13 | Tim Howard | Vindhjulpet målmandsmål mod Bolton. |
| 14 | Asmir Begović | Mål efter blot 13 sekunder. |
| 15 | Peter Schmeichel | Danmarks målmand scorede på straffespark. |
| 16 | Peter Ankersen | Kaotisk selvmål for FCK mod Rijeka. |
| 17 | Wrexham | Bolden gik gennem et hul i nettet. |
| 18 | Yann Sommer | Bolden ramte overliggeren, hans ryg og gik i mål. |
| 19 | Festus Baise | Akrobatisk saksesparks-selvmål. |
| 20 | Janusz Jojko | Tabte bolden bagud i eget mål. |
| 21 | Barbados mod Grenada | Bevidst selvmål som taktisk plan. |
| 22 | Julián Álvarez | Straffespark annulleret efter dobbeltberøring. |
| 23 | Rory Delap | Indkast der lignede hjørnespark. |
| 24 | Cesáreo Onzari | Et af de første kendte olimpico-mål. |
| 25 | Rob Green | En simpel bold gled ind ved VM. |
| 26 | Loris Karius | To fejl i samme Champions League-finale. |
| 27 | Robert Enke | Mærkelig målmandsfejl, som gik verden rundt. |
| 28 | Andrés Escobar | Et selvmål med en tragisk historie bag. |
| 29 | AS Adema mod SO l’Emyrne | 149 selvmål i én kamp. |
| 30 | Fodboldens regler | Mærkelige mål, der ikke tæller direkte fra indkast, kast eller droppet bold. |
FAQ: Fodboldens mærkeligste mål
Hvad er det mærkeligste mål nogensinde?
Det er svært at vælge ét mål, men Tom Kings målmandsmål fra 96,01 meter, Jone Samuelsens hovedstødsmål fra 58,13 meter og Darren Bents beachball-mål er blandt de mest bizarre.
Kan man score direkte fra et indkast?
Nej. Går bolden direkte i modstanderens mål fra indkast, dømmes der målspark. Går den direkte i eget mål, dømmes der hjørnespark.
Kan en målmand score et mål?
Ja. En målmand må gerne score med foden, hovedet eller kroppen, så længe bolden går lovligt i modstanderens mål. Men målmanden kan ikke score direkte ved at kaste bolden med hænderne hele vejen ind i modstanderens mål.
Hvad er et olimpico-mål?
Et olimpico-mål er et mål direkte fra hjørnespark. Bolden må gerne gå direkte i modstanderens mål uden at røre en anden spiller.
Hvad er verdens længste mål?
Tom King scorede fra 96,01 meter for Newport County i 2021. Det blev registreret som rekord for det længste mål i en officiel kamp.
Hvad er verdens længste hovedstødsmål?
Jone Samuelsen scorede fra 58,13 meter for Odd mod Tromsø i 2011.
Kan et selvmål være et flot mål?
Ja. Santiago Vergini og Festus Baise lavede begge selvmål, som teknisk set var så flotte, at de kunne ligne kandidater til årets mål – bare i forkert ende af banen.
Flere gode artikler på Finter.dk
- Flest mål i fodbold nogensinde – rekorder, målscorere og statistik
- Hvilke typer mål bliver scoret mest i fodbold?
- Verdens 25 mærkeligste fodboldregler
- Fodboldregler – den ultimative guide
- Fodboldvideoer – se og lær de bedste finter og øvelser
- Afslutninger i fodbold – teknik, øvelser og mål
- Hovedstød i fodbold – teknik og øvelser
- De vildeste danske fodboldhistorier nogensinde
- Verdens mest ekstreme fodboldkampe
- Finter.dk – flere historier, videoer og fodboldguides
Konklusion: Derfor elsker vi fodboldens mærkeligste mål
Fodboldens mærkeligste mål viser, hvorfor spillet aldrig bliver kedeligt.
Du kan have verdens bedste målmand, verdens mest rutinerede forsvar og den mest gennemtænkte taktik. Men én vindpust, én ujævnhed i banen, én fejlberøring eller én mærkelig regel kan ændre alt.
Nogle af målene på listen er sjove. Nogle er brutale. Nogle er teknisk imponerende, selv om de ender i eget net.
Fælles for dem alle er, at de bliver husket.
For når et mål er mærkeligt nok, bliver det aldrig bare et mål.
Det bliver en fodboldhistorie.
Se flere fodboldvideoer, historier, øvelser og guides:
Gå til Finter.dk’s forside
Læs også: Flere vilde mål, videoer og fodboldhistorier på Finter.dk
- Verdens mest ekstreme fodboldkampe – rekorder, kaos og utrolige resultater
- Flest mål i fodbold nogensinde – målscorere, rekorder og statistik
- Fodboldvideoer – se vilde mål, finter og øvelser
- Fede driblinger i fodbold – tricks, verdens bedste driblere og videoer
- De 25 bedste fodboldtricks for børn
- Boldberøringer i fodbold – teknik, udvikling og små spil
- Stationstræning i fodbold – øvelser, teknik og flere boldberøringer
- Sådan lærer man tacklinger i fodbold
- Målmandstræning – redninger, fejl, teknik og øvelser
- Afslutninger i fodbold – teknik, mål og skudtræning
- Hovedstød i fodbold – teknik, øvelser og vilde mål
- Driblinger – lær at udfordre og sætte modstandere af
- Pasninger i fodbold – teknik, assists og spilforståelse
- Småspil i fodbold – sjove øvelser og masser af boldberøringer
- Fodboldkultur – fans, stadioner, historier og passion
- Fodboldmyter og sandheder – mærkelige regler og fakta
- Top 20 finter i kamp – se de bedste tricks på video
- De største målfejringer nogensinde
- De 25 mest ydmygende og vilde mål nogensinde
- The Ultimate Football YouTube Encyclopedia – 300 fodboldvideoer
- 20 vanvittige brasilianske mål i fodboldhistorien
- Jay-Jay Okocha – magi, driblinger og mærkelige mål
- Verdens bedste fodboldhjerner – de største genier i spillet
- Scouting og talentudvikling i fodbold
- Finter.dk – flere fodboldhistorier, videoer og guides