
Det perfekte børnefodboldstævne U5–U13 – spilletid, kampe, ventetid, kampledere, medaljer og pris
Hvad gør et fodboldstævne rigtig godt for børn? Er det medaljer og pokaler – eller mange kampe, høj spilletid, korte pauser, jævnbyrdighed og gode oplevelser?
Her samler FINTER de vigtigste overvejelser for trænere, klubber, stævnearrangører og forældre – fra de yngste U5-spillere til U13.
Hvad kendetegner et godt fodboldstævne for børn?
Et godt børnefodboldstævne bør først og fremmest give børnene meget reel spilletid, mange involveringer, passende modstand, korte ventetider og en tryg oplevelse.
Medaljer, pokaler og resultater kan være en del af oplevelsen, men de bør ikke overskygge det vigtigste:
Hvem er et børnefodboldstævne egentlig lavet for?
Spørgsmålet lyder næsten for enkelt.
Selvfølgelig er stævnet lavet for børnene.
Men hvis vi virkelig tager det svar alvorligt, bør vi også turde undersøge, hvordan vi bruger tiden på en stævnedag.
Forestil dig to stævner.
Stævne A
- Lang transport
- Lang ventetid mellem kampene
- Få kampe
- Store udskiftninger
- Meget lidt reel spilletid for nogle børn
- Lang præmieceremoni
- Flotte medaljer
Stævne B
- Kampe tæt efter hinanden
- Mange minutter med bolden i spil
- Små hold
- Alle spiller meget
- Jævnbyrdige modstandere
- Enkel afslutning
- Måske en medalje – måske ikke
Hvilket stævne tror vi, børnene får mest fodbold ud af?
Og hvilket stævne giver størst sandsynlighed for, at barnet sætter sig ind i bilen bagefter og siger:
I denne guide
Spilletid: Hvor meget af stævnedagen spiller barnet faktisk fodbold?
Når vi vurderer et børnestævne, kigger vi ofte på antal kampe.
Men antal kampe fortæller ikke nødvendigvis, hvor meget det enkelte barn faktisk spiller.
Et hold kan spille mange kampe, men hvis der er mange udskiftere, kan det enkelte barns reelle spilletid stadig være begrænset.
DBU har i børnefodbolden fremhævet princippet om, at børn skal tilstræbes lige meget spilletid i den enkelte kamp, og at princippet ikke bør tilsidesættes for at jagte et bestemt resultat.
Det er en vigtig tanke – også når vi designer stævner.
Lige meget spilletid – også når kampen er tæt
Det kan være let at tale om lige spilletid, når et hold fører komfortabelt.
Den virkelige prøve kommer ofte, når stillingen er lige, kampen nærmer sig afslutningen, og voksne begynder at tænke på resultatet.
Skal de stærkeste spillere så have de sidste minutter?
I børnefodbolden bør udgangspunktet være klart: Stævnet er en del af børnenes udviklings- og fodboldmiljø – ikke en miniudgave af professionel elitefodbold.
Ville jeg give barnet den samme spilletid, hvis stillingen ikke stod 1–1?
Reel spilletid er vigtigere end antallet af timer på anlægget
Et stævne kan vare fem timer uden, at barnet spiller særlig meget fodbold.
Derfor kan arrangører med fordel se på forholdet mellem:
For især yngre børn kan et kompakt stævne med meget aktivitet være en bedre oplevelse end en lang dag med store pauser.
Hvor mange kampe bør børn spille til et stævne?
Der findes ikke ét universelt antal, der passer til alle aldersgrupper og alle stævneformer.
Antallet skal ses sammen med blandt andet:
- spillernes alder,
- spilleformen,
- kampenes længde,
- antal spillere på holdet,
- vejret,
- pauserne mellem kampene,
- transporttiden,
- stævnedagens samlede længde.
Fire korte kampe tæt efter hinanden kan eksempelvis give en helt anden oplevelse end fire lange kampe fordelt over det meste af en dag.
Optimér ikke automatisk efter flest mulige kampe. Optimér efter god og alderssvarende spilletid kombineret med passende restitution og mindst mulig unødvendig ventetid.
Ventetid: Den oversete del af børnestævnet
En af de største forskelle på gode og mindre gode stævneoplevelser kan være noget så simpelt som tiden mellem kampene.
Lidt pause er naturligvis nødvendig. Børnene skal drikke, spise, hvile og være sammen.
Men meget lange pauser kan gøre stævnet til en lang dag, hvor fodbolden fylder overraskende lidt.
- Er pausen lang nok til restitution?
- Er den længere end nødvendigt?
- Skal et hold vente meget længe på næste kamp?
- Kan puljerne og banerne planlægges mere kompakt?
- Kan holdene komme senere eller tage tidligere hjem?
Et godt stævne ser forskelligt ud for U5 og U13
Behovene ændrer sig med alder, spilleform og erfaring. Derfor giver det ikke mening at kopiere den samme stævnemodel til alle børneårgange.
U5–U7
Fokus: leg, boldberøringer, tryghed og korte overskuelige forløb.
- Korte kampe
- Små hold
- Mange involveringer
- Begrænset ventetid
- Enkel organisering
- Glæde før resultat
For de yngste kan en lang “stævnedag” hurtigt blive mere krævende end sjov.
U8–U10
Fokus: mange kampe, udvikling, relationer og jævnbyrdighed.
- God reel spilletid
- Passende pauser
- Jævnbyrdige puljer
- Rotation
- Alle børn involveres
- Resultatet må ikke styre spilletiden
Her kan børnene ofte rumme mere struktur, men stævnet bør stadig være tydeligt børnecentreret.
U11–U13
Fokus: gode kampe, udvikling, ansvar og fortsat høj deltagelse.
- Jævnbyrdige modstandere
- God spilletid til alle
- Passende kampbelastning
- Respektfuld kampledelse
- Plads til udvikling
- Fællesskab omkring holdet
Konkurrence kan fylde mere, men bør stadig ikke skubbe enkelte børn ud på sidelinjen.
Jævnbyrdighed kan være vigtigere end stillingen
En kamp, der ender 3–2, giver ikke automatisk en bedre oplevelse end en kamp, der ender 5–3.
Men meget store niveauforskelle kan gøre det svært at skabe gode kampe, hvor begge hold får mulighed for at lykkes.
Derfor er god niveaudeling og fleksibilitet en vigtig del af stævneplanlægningen.
Begge hold har perioder, hvor de lykkes. Begge hold får mulighed for at angribe. Og børnene bliver ved med at engagere sig i kampen.
Den gode kampleder hjælper børnene med at spille fodbold
I børnefodbold bør kamplederen ikke kun tænke: “Jeg skal opdage fejl og fløjte.”
Kamplederen kan også være en voksen, der hjælper børnene med at forstå kampen.
Især hos de yngste kan den gode kampleder:
- forklare en kendelse kort og roligt,
- hjælpe børnene med placering og igangsættelser,
- skabe tryghed,
- holde kampen flydende,
- kommunikere respektfuldt,
- huske, at børnene stadig er ved at lære spillet.
Skal børn have medaljer til fodboldstævner?
Medaljer kan være sjove.
For nogle børn er det stort at få noget med hjem. En medalje kan blive hængt på værelset og minde barnet om en god dag med holdkammeraterne.
Så problemet er ikke nødvendigvis medaljen.
Problemet opstår, hvis vi bruger så mange penge, så meget tid eller så meget opmærksomhed på præmier, at vi nedprioriterer selve fodboldoplevelsen.
så bør vi i det mindste diskutere, hvad der skaber størst værdi for børnene.
Medaljer til alle – argumenter for og imod
Argumenter for medaljer
- De kan gøre stævnet særligt.
- Barnet får et fysisk minde med hjem.
- De yngste kan opleve stor glæde ved ceremonien.
- Medaljen kan markere deltagelse og fællesskab frem for placering.
- Det kan skabe en festlig afslutning.
Argumenter imod medaljer
- De koster penge.
- Præmieoverrækkelser kan forlænge dagen.
- Fokus kan flyttes fra spillet til præmien.
- De kan blive rutine frem for noget særligt.
- Pengene kunne måske bruges på lavere pris eller bedre stævneforhold.
Medaljer kan sagtens være en god del af et børnestævne. Men de bør være et supplement til en god fodboldoplevelse – ikke målet med den.
Hvad bør et børnefodboldstævne koste?
Der findes ikke én rigtig pris. Stævner har forskellige udgifter til anlæg, dommere eller kampledere, udstyr, administration, præmier, personale og faciliteter.
Men arrangøren bør se på prisen fra familiens og holdets perspektiv.
Et stævne kan nemlig også medføre:
- holdgebyr,
- eventuelt individuelt deltagergebyr,
- transport,
- mad og drikke,
- parkering,
- en stor del af familiens dag.
Kan vi reducere noget, der ikke forbedrer børnenes oplevelse, og dermed enten gøre stævnet billigere eller selve fodbolden bedre?
Forældrene er også med til at skabe stævnet
Et børnestævne bliver ikke kun formet af kampplanen. Stemningen omkring banen betyder også meget.
Forældre kan hjælpe ved at:
- bakke børnene op uden konstant instruktion,
- respektere kamplederen,
- lade træneren træne,
- rose indsats, mod og samarbejde,
- undgå at gøre resultatet større, end børnene selv gør,
- hjælpe med at skabe en god stemning for begge hold.
Læs også FINTERs guide til den gode forældreopførsel i fodbold .
Før I offentliggør kampplanen – spørg jer selv
- Får børnene nok reel spilletid?
- Er ventetiden rimelig?
- Er stævnet alderssvarende?
- Er puljerne så jævnbyrdige som muligt?
- Har vi tænkt over antal udskiftere?
- Ved kamplederne, hvad deres rolle er?
- Er informationen til holdene tydelig?
- Kan prisen holdes nede?
- Giver medaljer eller præmier reel værdi?
- Vil børnene have lyst til at komme igen?
Hvor godt er jeres børnestævne?
I næste del kan du teste et stævne, beregne forholdet mellem kampe og ventetid og være med i FINTERs afstemning om, hvad der betyder mest ved et børnefodboldstævne.
Er det medaljer, pris, mange kampe, høj spilletid, jævnbyrdighed, kampledere – eller noget helt andet?
Hvor kompakt er jeres stævne?
Indtast et eksempel på kampplanen. Beregneren viser samlet spilletid, samlet ventetid og forholdet mellem spil og vent.
Stævnetest: Hvor børnevenligt er jeres setup?
Sæt kryds ved det, der passer. Testen er et FINTER-refleksionsværktøj – ikke en officiel DBU-test.
Hvad betyder mest ved et godt børnefodboldstævne?
Vælg én ting. Når du stemmer, vises de samlede stemmer fra FINTER-læserne.
Afstemningen er en uformel FINTER-læserafstemning og er ikke en videnskabelig eller repræsentativ undersøgelse.
Det perfekte stævne findes ikke – men vi kan gøre det bedre
Stævneberegneren, testen og afstemningen ovenfor giver ikke én universel opskrift på det perfekte børnefodboldstævne.
U5 og U13 har forskellige behov. Et lokalt 3v3-stævne og en stor turneringsweekend kan heller ikke organiseres ens.
Men arrangører kan stadig stille nogle helt grundlæggende spørgsmål:
Hvis svaret er nej, er der sandsynligvis noget i formatet, kampplanen eller organiseringen, der kan forbedres.
20 ting at kontrollere før børnestævnet
Brug listen på det sidste planlægningsmøde inden kampplanen og informationen sendes ud.
10 typiske fejl ved børnefodboldstævner
Børnene bruger mere tid på at vente end på at spille.
Store trupper kan give meget lidt spilletid til det enkelte barn.
Nogle børn ender på sidelinjen, fordi kampen er tæt.
Puljerne er ikke jævnbyrdige nok.
Kamplederen bliver en streng mini-dommer frem for en hjælper for børnene.
Især de yngste kan blive trætte længe før afslutningen.
Resultater, tabeller og voksnes ambitioner kommer til at fylde mere end børnenes oplevelse.
Holdene leder efter baner, parkering, toiletter eller stævnekontor.
Der bruges mere energi på pokaler end på kvaliteten af kampene.
Arrangøren gentager de samme problemer næste år.
Hvis FINTER skulle prioritere et børnestævne
Vi ville ikke begynde med medaljen.
Vi ville heller ikke begyn “`