Afviser DBU for mange fodboldtrænere? UEFA A-licens, pris, adgang og fremtidens danske fodbold
Dansk fodbold vil udvikle bedre spillere, skabe stærkere talentmiljøer og løfte kvaliteten i både bredde- og elitefodbold. Men uddanner vi samtidig nok dygtige trænere?
En aktuel debat om optaget på UEFA A-uddannelsen rejser et principielt spørgsmål, som rækker langt ud over den enkelte træneruddannelse:
Har dansk fodbold råd til at sige nej til kvalificerede mennesker, der ønsker at investere tid, penge og kræfter i at blive bedre fodboldtrænere?
Ifølge det debatindlæg, som har inspireret denne artikel, fik 38 trænere afslag på UEFA A-uddannelsen, mens der året før angiveligt var mere end 90 ansøgere og over 40 afslag.
FINTER har ikke uafhængigt kunnet dokumentere disse konkrete afslagstal. Derfor gengives de som oplysninger fra debatindlægget og ikke som selvstændigt verificeret statistik.
Men debatten er interessant uanset det præcise antal.
For hvis Danmark ønsker bedre fodboldspillere, bør vi måske også spørge:
Har vi uddannelseskapacitet nok til de trænere, der skal udvikle dem?
UEFA A-licens: En af de højeste træneruddannelser i dansk fodbold
UEFA A er en avanceret træneruddannelse for trænere, der ønsker at arbejde på et højt niveau og videreudvikle deres faglige kompetencer.
Det er derfor naturligt, at der stilles krav til ansøgerne.
Men der er en afgørende forskel på:
“Du er endnu ikke fagligt kvalificeret til uddannelsen.”
og:
“Du er kvalificeret, men vi har ikke plads til dig.”
Hvis kvalificerede trænere bliver afvist primært på grund af kapacitet, er det rimeligt at diskutere, om løsningen skal være færre ansøgere – eller større uddannelseskapacitet.
Hvad koster UEFA A-uddannelsen?
Prisen gør debatten endnu mere interessant.
DBU har oplyst følgende priser for UEFA A i 2027:
UEFA A-uddannelse: 80.000 kr.
UEFA A-eksamen: 7.000 kr.
Samlet pris: 87.000 kr.
Det er en meget betydelig investering.
Nogle trænere får hele eller dele af uddannelsen finansieret af deres klub. Andre kan stå med en væsentlig del af regningen selv.
Derfor opstår et interessant paradoks:
En træner kan være villig til at investere masser af tid og potentielt titusindvis af kroner i at blive bedre – og alligevel ikke nødvendigvis få adgang til uddannelsen.
Gratis FINTER-guide: Fremtidens træneruddannelse i dansk fodbold
FINTER har samlet diskussionen, spørgsmålene og perspektiverne i en gratis guide, som trænere, klubber, forældre og andre fodboldinteresserede kan hente.
Download gratis PDF: Fremtidens træneruddannelse
Selvfølgelig skal der være adgangskrav
Debatten må ikke blive reduceret til, at alle automatisk skal have adgang til UEFA A.
En avanceret træneruddannelse skal stille krav.
Der bør blandt andet kunne lægges vægt på:
- tidligere træneruddannelse
- trænererfaring
- fagligt niveau
- relevant praksis
- trænerrolle
- evnen til at omsætte teori til træning og kamp
- det miljø, træneren arbejder i.
En UEFA A-licens skal have høj faglig værdi.
Men høj kvalitet og flere uddannede trænere behøver ikke være modsætninger.
Hvis problemet er kapacitet – hvorfor ikke øge kapaciteten?
Det er måske det mest oplagte spørgsmål i hele debatten.
Hvis Danmark år efter år har flere kvalificerede ansøgere end uddannelsespladser, kan man vælge to overordnede strategier.
Strategi 1: Begræns antallet og udvælg blandt ansøgerne.
Strategi 2: Undersøg, hvordan uddannelsessystemet gradvist kan udvides.
Det sidste betyder ikke, at DBU bare skal fylde dobbelt så mange mennesker ind på de eksisterende hold.
Flere deltagere kræver blandt andet:
- flere kvalificerede undervisere
- mere supervision
- flere uddannelsesforløb
- administration
- praktiske træningsmiljøer
- eksaminatorer
- kvalitetssikring.
Men hvis efterspørgslen er permanent, bør spørgsmålet være, om infrastrukturen omkring træneruddannelsen kan følge med.
Skal uddannelsessystemet bestemme, hvem der kan konkurrere om trænerjob?
Her bliver diskussionen mere principiel.
UEFA-licenser er relevante – og på visse niveauer nødvendige – for en række trænerstillinger.
Adgangen til uddannelsen kan derfor indirekte påvirke, hvilke trænere der senere kan konkurrere om bestemte stillinger.
Man kunne argumentere for en anden grundtanke:
Uddannelsessystemet skal uddanne og kvalificere trænerne. Klubberne skal bagefter vælge, hvem de ønsker at ansætte.
Hvis flere trænere får den nødvendige faglige uddannelse, betyder det ikke, at de automatisk får et elitejob.
Det betyder blot, at flere får mulighed for at konkurrere om det.
Flere uddannede trænere kan skabe mere konkurrence
Det perspektiv bliver let overset.
Hvis en klub skal vælge mellem tre kvalificerede kandidater, er konkurrencen én ting.
Hvis klubben kan vælge mellem 15 stærkt uddannede kandidater, bliver konkurrencen større.
Trænerne skal i endnu højere grad konkurrere på:
- faglighed
- lederskab
- spillerudvikling
- kommunikation
- taktisk forståelse
- træningskvalitet
- relationskompetencer
- resultater
- evnen til at skabe gode udviklingsmiljøer.
Større konkurrence blandt kvalificerede trænere kan i sidste ende være en fordel for klubberne og spillerne.
Men der er et vigtigt modargument
Der findes naturligvis også gode argumenter for et begrænset optag.
UEFA A er ikke et almindeligt kursus, hvor man bare kan åbne en ekstra digital klasse.
En uddannelse på dette niveau kræver tæt undervisning, observation, feedback, praksis, supervision og kvalitetssikring.
Hvis antallet af deltagere bliver fordoblet uden samtidig at øge ressourcerne, kan resultatet blive en dårligere uddannelse.
Og det ønsker ingen.
Derfor er det interessante spørgsmål ikke nødvendigvis:
“Skal alle bare lukkes ind?”
Det mere interessante spørgsmål er:
“Hvordan kan Danmark uddanne flere kvalificerede trænere uden at sænke kvaliteten?”
Hvad kan Danmark lære af Spanien?
Spanien bliver ofte fremhævet som et af verdens førende fodboldlande.
Spansk fodbold har gennem årtier produceret både fremragende spillere og internationalt efterspurgte trænere.
I det debatindlæg, der ligger til grund for denne diskussion, fremhæves det, at Spanien allerede i 2017 skulle have haft mere end 15.000 trænere med UEFA A- eller Pro-licens.
FINTER har ikke dokumenteret dette historiske tal gennem en tilstrækkeligt sammenlignelig primærkilde, og det bør derfor ikke læses som et verificeret nutidigt Spanien-Danmark-tal.
Men spørgsmålet bag sammenligningen er stadig interessant:
Kan en stor base af højtuddannede trænere være en konkurrencefordel for et fodboldland?
Det virker nærliggende, men sammenhængen er selvfølgelig mere kompliceret.
Spaniens succes skyldes ikke alene træneruddannelse.
Talentmasse, kultur, klubstruktur, akademier, økonomi, faciliteter, konkurrence og fodboldtradition spiller også ind.
Men hvis tusindvis af børn og unge møder veluddannede trænere gennem deres udvikling, er det svært at forestille sig, at trænernes kompetenceniveau er ligegyldigt.
Hvad kan vi lære af Island?
Island er interessant af en anden grund.
Landet har en langt mindre befolkning end Danmark, men formåede alligevel at skabe opsigtsvækkende internationale resultater.
Fortællingen om udviklingen af islandsk fodbold har blandt andet handlet om:
- bedre faciliteter
- kunstgræs
- indendørs træningsmuligheder
- adgang til fodbold året rundt
- uddannelse af trænere
- bedre miljøer omkring spillerne.
Danmark kan ikke bare kopiere Island.
Men Island illustrerer en vigtig pointe:
Trænere er også fodboldinfrastruktur.
Vi tænker normalt på baner, haller, klubhuse og træningsanlæg som infrastruktur.
Men menneskelig viden er mindst lige så vigtig.
Den vigtigste træner er ikke nødvendigvis Superliga-træneren
Når vi taler om UEFA A og Pro, bevæger diskussionen sig hurtigt mod elitefodbold.
Men den største samlede effekt af bedre træneruddannelse findes måske længere nede i systemet.
For et niårigt barn er U10-træneren tirsdag eftermiddag sandsynligvis langt vigtigere for barnets aktuelle fodboldudvikling end landstræneren.
Træneren påvirker blandt andet:
- glæden ved fodbold
- teknisk udvikling
- selvtillid
- spilforståelse
- fællesskab
- motivation
- lysten til at fortsætte.
Derfor bør UEFA A-debatten kobles sammen med et større spørgsmål:
Hvordan hæver vi trænerniveauet gennem hele dansk fodbold?
Hvad koster det at lade være med at uddanne en træner?
87.000 kroner er mange penge.
Men økonomiske diskussioner kan vendes rundt.
Hvad er værdien af en træner, der bliver markant bedre?
Forestil dig en træner, der fortsætter i fodbold i yderligere 20 år.
Hvis træneren hvert år påvirker et miljø med eksempelvis 25-30 spillere, kan uddannelsen indirekte få betydning for hundredvis af spillerforløb.
Det er ikke et præcist økonomisk regnestykke. Spillere går igen fra sæson til sæson, og effekten af en uddannelse kan ikke isoleres så enkelt.
Men princippet er vigtigt:
Træneruddannelse er ikke kun en udgift. Det er en investering i de mennesker, som udvikler spillerne.
Fire trænere – én ledig plads
Forestil dig følgende situation:
Arbejder allerede på et professionelt akademi.
Har mange års erfaring i en breddeklub og ønsker at udvikle sig.
Er en ung ambitiøs UEFA B-træner med drøm om en professionel trænerkarriere.
Har selv spillet på højt niveau og er begyndt sin trænerkarriere.
Forestil dig nu, at alle fire opfylder de nødvendige grundkrav.
Hvem skal have pladsen?
Elite- og akademitræneren?
Den mest erfarne?
Det største trænertalent?
Træneren, der potentielt kan påvirke flest børn?
Eller er det forkerte spørgsmål?
Burde ambitionen i stedet være at skabe kapacitet til alle fire?
7 spørgsmål FINTER gerne vil have svar på
Hvis debatten skal være mere end holdninger, har vi brug for data.
Derfor er disse spørgsmål interessante at få belyst:
- Hvor mange søgte UEFA A?
- Hvor mange blev optaget?
- Hvor mange fik afslag?
- Hvor mange af de afviste opfyldte de grundlæggende adgangskrav?
- Hvad er de vigtigste årsager til, at optaget ikke er større?
- Hvad vil det kræve økonomisk og organisatorisk at oprette flere uddannelsespladser?
- Har dansk fodbold en langsigtet målsætning for antallet af UEFA A- og Pro-uddannede trænere?
Der kan være gode svar på alle syv spørgsmål.
Og netop derfor er det vigtigt at få dem frem.
Skal vi have en national strategi for træneruddannelse?
Danmark har strategier for talentudvikling, klubudvikling og elitefodbold.
Men burde vi også have en meget tydelig ambition for trænerne?
Eksempelvis:
- Hvor mange uddannede børnetrænere ønsker Danmark?
- Hvor mange UEFA B-trænere?
- Hvor mange UEFA A-trænere?
- Hvor mange Pro-trænere?
- Hvordan fordeles de geografisk?
- Hvordan sikrer vi uddannede trænere uden for de største klubber?
- Hvordan hjælper vi dygtige unge trænere økonomisk?
Det handler ikke nødvendigvis om at sætte et tilfældigt tal.
Det handler om at betragte trænerkompetencer som en strategisk ressource.
Fem mulige løsninger
1. Flere UEFA A-forløb
Hvis efterspørgslen fra kvalificerede trænere konsekvent overstiger kapaciteten, bør mulighederne for flere hold undersøges.
2. Mere gennemsigtighed
Offentliggør hvert år antallet af:
Ansøgere → kvalificerede ansøgere → optagne → afviste.
Så kan debatten baseres på faktiske tal.
3. Venteliste eller prioritet året efter
En træner, der vurderes kvalificeret, men ikke får plads på grund af kapacitet, kunne få en tydelig vej videre.
4. Flere stipendier og støtteordninger
En træners privatøkonomi bør ikke nødvendigvis afgøre, hvor langt vedkommende kan komme uddannelsesmæssigt.
5. En samlet dansk trænerstrategi
Ikke kun for UEFA A.
Men fra den frivillige børnetræner til den professionelle cheftræner.
Nu vil vi høre DIG
Debatten bliver først rigtig interessant, når trænerne, spillerne, forældrene og klubfolkene kommer til orde.
Derfor har FINTER lavet en interaktiv debat direkte på siden.
Du kan blandt andet tage stilling til:
- om alle kvalificerede ansøgere på sigt bør kunne få en UEFA A-plads
- om 87.000 kr. er en rimelig pris
- hvem der bør prioriteres, hvis der ikke er pladser nok
- hvad du selv ville gøre, hvis du bestemte over uddannelseskapaciteten.
Når du har stemt, kan du se, hvad andre FINTER-læsere mener.
Du kan også bruge FINTERs beregner til at se, hvad uddannelsen betyder økonomisk ved forskellige former for klubstøtte.
Hvad mener dansk fodbold?
Stem herunder og sammenlign din holdning med resten af FINTER-læserne.
Hvad mener du om UEFA A-uddannelsen?
Stem og se, hvad andre læsere mener. Resultaterne er ikke en repræsentativ undersøgelse.
Bør alle kvalificerede ansøgere tilbydes en UEFA A-plads?
Er 87.000 kr. inklusive eksamen for dyrt?
Hvem skal prioriteres ved pladsmangel?
Hvad ville du gøre som DBU?
Hvad koster UEFA A dig?
Illustrativ beregner baseret på DBU's offentliggjorte 2027-pris: 80.000 kr. + 7.000 kr. eksamen. Transport og andre eventuelle udgifter er ikke inkluderet.
Privatliv: Der gemmes et pseudonymiseret teknisk fingeraftryk baseret på IP-adressen for at begrænse gentagne stemmer. Ingen navne eller e-mailadresser indsamles. Besøgende på samme netværk kan blive begrænset til én stemme pr. spørgsmål. Oplys dette i sidens privatlivspolitik.
Afstemningen handler om mere end UEFA A
Resultaterne ovenfor kan fortælle noget om, hvordan FINTERs læsere ser på træneruddannelse.
Men diskussionen er større end én licens og én uddannelse.
Det grundlæggende spørgsmål er:
Hvor højt prioriterer Danmark uddannelsen af de mennesker, der hver uge står på træningsbanerne og udvikler vores spillere?
Det gælder fra den frivillige mor eller far omkring et U7-hold til træneren i et professionelt akademi.
For hvis vi ønsker bedre udviklingsmiljøer, kommer vi ikke uden om trænerne.
Vi skal også tale om børnetrænerne
UEFA A befinder sig højt i uddannelsespyramiden.
Men måske kan debatten bruges til noget endnu større.
Hvordan får vi flere dygtige og uddannede trænere på alle niveauer i dansk fodbold?
En af de vigtigste personer i dansk talentudvikling kan sagtens være en træner, som aldrig kommer i nærheden af Superligaen.
Det kan være U8-træneren, der lærer børnene at elske bolden.
U10-træneren, der lærer spillerne at orientere sig.
U12-træneren, der giver børnene mod til at udfordre en modstander.
Eller ungdomstræneren, der hjælper en 15-årig gennem en periode, hvor spilleren overvejer at stoppe.
Trænerkvalitet handler derfor ikke kun om at producere professionelle spillere.
Det handler også om:
- glæde
- læring
- fællesskab
- fastholdelse
- tryghed
- motivation
- spilforståelse
- teknisk udvikling
- muligheden for at udfolde sit potentiale.
Den bedste talentstrategi kan være bedre trænere
I moderne fodbold bliver der brugt enorme ressourcer på talentidentifikation.
Hvem er de bedste U12-spillere?
Hvem skal på akademi?
Hvem bliver den næste landsholdsspiller?
Men der findes et andet spørgsmål, som måske er mindst lige så vigtigt:
Hvordan gør vi de voksne omkring spillerne endnu bedre?
For hvis trænerniveauet stiger bredt, kan det påvirke langt flere spillere end én enkelt talentsatsning.
En dygtig træner kan udvikle spiller efter spiller, årgang efter årgang.
Flere licenser er ikke automatisk lig med bedre fodbold
Her er det vigtigt ikke at gøre debatten for simpel.
Man kan ikke sætte et lighedstegn mellem:
flere trænerlicenser = bedre landshold.
Sådan fungerer fodbold ikke.
Et lands sportslige udvikling påvirkes blandt andet af:
- befolkning og talentmasse
- klubstruktur
- faciliteter
- træningsmængde
- træningskvalitet
- økonomi
- akademier
- konkurrenceniveau
- spillerkultur
- trænerkvalitet
- mulighederne for fri leg og selvtræning.
En licens er heller ikke en garanti for, at en person er en fantastisk træner.
Praktisk erfaring, personlighed, kommunikation, refleksion og evnen til at skabe relationer betyder enormt meget.
Men det er ikke et argument imod uddannelse.
Det er et argument for, at god træneruddannelse skal kombinere teori, praksis, feedback og erfaring.
Skal 87.000 kroner være en barriere?
Prisen på UEFA A fortjener sin egen diskussion.
80.000 kroner for uddannelsen og 7.000 kroner for eksamen giver en samlet oplyst pris på 87.000 kroner i 2027.
Det kan være en overkommelig investering for en professionel klub.
For en individuel træner kan situationen være en helt anden.
Derfor bør dansk fodbold diskutere:
- Skal klubberne betale mere?
- Skal der findes stipendier?
- Skal dygtige unge trænere kunne søge støtte?
- Skal breddeklubber have bedre muligheder for medfinansiering?
- Kan uddannelsen organiseres anderledes uden at sænke kvaliteten?
Det betyder ikke nødvendigvis, at prisen er urimelig.
En uddannelse med undervisere, supervision, observation og eksamen koster penge at drive.
Men når prisen er så høj, er det rimeligt at diskutere både finansieringen og adgangen.
Hvad hvis klubben ikke kan betale?
Forestil dig to lige talentfulde trænere.
Den ene arbejder i en økonomisk stærk klub, som finansierer uddannelsen.
Den anden arbejder i en mindre klub, hvor der ikke er 87.000 kroner til træneruddannelse.
Hvis begge har potentiale til at blive fremragende trænere, bør klubbens økonomiske størrelse så have afgørende betydning for deres muligheder?
Det er værd at diskutere.
For dansk fodbold har ikke kun brug for dygtige trænere omkring de største klubber.
Vi har brug for dygtige trænere over hele landet.
En mulig model: kvalificeret nu – eller en klar vej frem
En mere gennemsigtig optagelsesmodel kunne eksempelvis fungere sådan:
TRIN 1 – FAGLIG VURDERING
Ansøgeren vurderes ud fra tydelige og offentliggjorte kriterier.
TRIN 2 – KVALIFICERET
Hvis ansøgeren opfylder kravene, tilbydes en uddannelsesplads eller en konkret placering på et kommende forløb.
TRIN 3 – ENDNU IKKE KVALIFICERET
Ansøgeren får konkret feedback på, hvad der mangler.
TRIN 4 – UDVIKLINGSPLAN
Træneren får mulighed for at arbejde målrettet mod næste ansøgning.
TRIN 5 – NY VURDERING
Når kriterierne er opfyldt, kan træneren søge igen.
Fordelen er, at et afslag ikke bare bliver et nej.
Det bliver enten:
“Ja – du er kvalificeret, og her er din vej ind.”
eller:
“Ikke endnu – og her er præcis, hvad du skal udvikle.”
Hvad ville der ske, hvis Danmark uddannede dobbelt så mange?
Det er et interessant tankeeksperiment.
Forestil dig, at Danmark over en længere årrække markant øgede antallet af højtuddannede trænere.
Ville vi se:
- bedre ungdomstræning?
- mere konkurrence om trænerjob?
- bedre talentudvikling?
- mere faglig sparring i klubberne?
- flere danske trænere i udlandet?
- bedre udvikling af kommende trænere?
- stærkere lokale fodboldmiljøer?
Det ved vi ikke.
Men det er netop derfor, en national strategi og bedre data kunne være interessant.
Træneruddannelse skal ikke kun handle om licensen
En anden risiko er, at vi bliver for optagede af selve bogstavet på trænerens licens.
A, B eller Pro fortæller noget om uddannelsesniveauet.
Men trænerudvikling stopper ikke, når eksamensbeviset er udstedt.
De bedste træningsmiljøer bør også indeholde:
- løbende supervision
- mentorordninger
- trænernetværk
- observation af andre trænere
- videoanalyse
- faglige workshops
- erfaringsudveksling
- selvevaluering
- efteruddannelse.
Den stærkeste model er derfor måske ikke blot:
“Få flere gennem UEFA A.”
Men:
“Skab et miljø, hvor danske trænere bliver ved med at udvikle sig.”
Fra U5 til landsholdet: Vi har brug for en trænerkæde
En spiller møder ikke én træner gennem sin karriere.
Spilleren møder mange.
U5.
U7.
U9.
U11.
U13.
Ungdom.
Senior.
Talentmiljø.
Måske elite.
Hver eneste træner kan tilføre noget.
Og hver eneste træner kan også komme til at begrænse noget.
Derfor er kvaliteten gennem hele kæden vigtig.
Bedre trænere kan også hjælpe med fastholdelse
Dansk fodbold handler ikke kun om at udvikle de allerbedste.
Det handler også om at få børn og unge til at blive ved med at spille.
En træner påvirker blandt andet oplevelsen af:
- at høre til på holdet
- at blive set
- at udvikle sig
- at få passende udfordringer
- at få spilletid
- at træningen er sjov og meningsfuld.
Derfor hænger diskussionen om træneruddannelse også sammen med spørgsmålet om, hvorfor nogle børn stopper med fodbold.
Træneruddannelse og selve træningen hænger sammen
En uddannet træner skal naturligvis kunne omsætte sin viden til det, der faktisk foregår på banen.
På FINTER arbejder vi derfor også med konkrete områder som småspil, scanning, bevægelse uden bold, selvtræning og forskellige træningsformer.
Læs eksempelvis:
- Hvorfor virker småspil i fodbold?
- Selvtræning for børn – øvelser, challenges og forældreguide
- Hvorfor bevægelse uden bold er afgørende i moderne fodbold
- Fodbold, skole og hverdagsliv – sådan skaber spilleren balance
FINTERs 10 forslag til dansk trænerudvikling
Hvis målet er at skabe endnu stærkere danske træningsmiljøer, kunne en samlet strategi blandt andet indeholde:
- Flere uddannelsespladser ved dokumenteret efterspørgsel fra kvalificerede trænere.
- Offentlig optagelsesstatistik, så debatten baseres på dokumenterede tal.
- Tydelige adgangskriterier, så trænerne ved, hvad der kræves.
- Konkret feedback ved afslag, så et nej bliver starten på en udviklingsplan.
- Stipendier og støtteordninger for trænere med stort potentiale.
- Større geografisk adgang til relevante uddannelsesforløb.
- Mentorordninger mellem erfarne og yngre trænere.
- Flere trænernetværk på tværs af klubber.
- Løbende efteruddannelse efter licensen.
- En national ambition for træneruddannelse fra børnefodbold til professionel fodbold.
7 spørgsmål til DBU
FINTER vil gerne bidrage til en saglig diskussion.
Derfor er følgende spørgsmål centrale:
- Hvor mange trænere søgte UEFA A på det seneste optag?
- Hvor mange blev optaget?
- Hvor mange fik afslag?
- Hvor mange af de afviste ansøgere opfyldte de grundlæggende adgangskriterier?
- Hvad begrænser antallet af uddannelsespladser?
- Hvad vil det kræve at øge kapaciteten?
- Har DBU et mål for, hvor mange UEFA A- og Pro-uddannede trænere Danmark bør have fremover?
Hvis FINTER modtager svar på spørgsmålene, bør denne artikel opdateres, så DBU’s perspektiv fremgår tydeligt.
Læs DBU’s egne oplysninger om træneruddannelse
Hvis du selv overvejer en træneruddannelse, bør du altid kontrollere de aktuelle adgangskrav, priser, datoer og uddannelsesbeskrivelser direkte hos DBU.
Se DBU’s officielle information om UEFA-træneruddannelser
Uddannelseskrav og priser kan ændre sig. Kontrollér derfor altid de aktuelle oplysninger hos DBU.
Gratis PDF: Fremtidens træneruddannelse i dansk fodbold
Vil du gemme diskussionen, bruge spørgsmålene i din klub eller tage debatten med andre trænere?
Så kan du hente FINTERs gratis guide.
FINTER – Fremtidens træneruddannelse i dansk fodbold
Guide med spørgsmål, perspektiver og idéer til fremtidens danske trænerudvikling.
FAQ om UEFA A og træneruddannelse
Hvad er UEFA A-licens?
UEFA A er en avanceret træneruddannelse i UEFA’s træneruddannelsessystem. De konkrete rettigheder, adgangskrav og uddannelsesforløb bør altid kontrolleres hos DBU og UEFA, da reglerne kan ændres.
Hvad koster UEFA A i Danmark?
For 2027 er den offentliggjorte pris omtalt i denne artikel 80.000 kroner for uddannelsen samt 7.000 kroner for eksamen – i alt 87.000 kroner. Kontrollér altid den aktuelle pris hos DBU inden ansøgning.
Kan alle søge UEFA A?
Nej. Der er adgangskrav til uddannelsen. Ansøgere skal blandt andet have relevant tidligere træneruddannelse og opfylde DBU’s aktuelle krav.
Hvorfor kan en træner få afslag?
Optagelse afhænger af de gældende kriterier og prioriteringen af ansøgere. Denne artikel efterlyser mere offentlig statistik om, hvor mange afslag der skyldes manglende kvalifikationer, prioritering mellem kvalificerede ansøgere eller begrænset kapacitet.
Betyder flere A-licenser automatisk bedre danske fodboldspillere?
Nej. Spillerudvikling afhænger af mange forhold. Trænernes uddannelse og kompetencer er ét af dem.
Er en træner med UEFA A automatisk bedre end en træner uden?
Nej. En licens dokumenterer gennemført uddannelse, men en træners kvalitet afhænger også af erfaring, kommunikation, ledelse, refleksion, relationer og evnen til at omsætte viden i praksis.
Hvorfor sammenligne Danmark med Spanien og Island?
Ikke fordi landene kan kopieres direkte, men fordi internationale eksempler kan bruges til at diskutere sammenhængen mellem træneruddannelse, faciliteter, fodboldkultur og udviklingsmiljøer. Historiske licenstal bør kun sammenlignes, når kilder og definitioner er ensartede.
Hvor kan jeg finde de officielle regler?
Hos DBU. FINTERs artikel er en debat- og analyseartikel og erstatter ikke DBU’s officielle uddannelsesinformation.
Fakta, debat og dokumentation
Det er vigtigt at skelne mellem dokumenterede oplysninger og argumenterne i den debat, der har inspireret artiklen.
Pris: De omtalte 2027-priser på 80.000 kroner for uddannelsen og 7.000 kroner for eksamen kan kontrolleres via DBU’s aktuelle uddannelsesinformation.
38 afslag: Tallet stammer fra det debatindlæg, der inspirerede artiklen. FINTER har ikke uafhængigt verificeret tallet.
Over 40 afslag året før: Også dette tal stammer fra debatindlægget og bør ikke gengives som officiel DBU-statistik uden yderligere dokumentation.
Spanien og 15.000 A-/Pro-licenser: Dette historiske tal er nævnt i debatgrundlaget, men FINTER har ikke dokumenteret det gennem en tilstrækkeligt sammenlignelig primærkilde. Det bruges derfor som udgangspunkt for diskussion – ikke som et endeligt verificeret sammenligningstal.
Island: Island bruges som international inspiration omkring træneruddannelse og faciliteter – ikke som bevis for, at én bestemt uddannelsesmodel alene skaber sportslig succes.
FINTERs perspektiv
Der bør være høje krav til avancerede træneruddannelser.
Der bør være eksamen.
Der bør være faglig kvalitet.
Og ikke alle ansøgere vil nødvendigvis være klar til UEFA A på det tidspunkt, de søger.
Men hvis en træner vurderes fagligt kvalificeret og ønsker at investere betydelig tid og økonomi i sin udvikling, bør dansk fodbold have en ambition om at skabe en realistisk vej videre.
Det behøver ikke betyde en plads i morgen.
Men det bør betyde en vej.
Trænere er også infrastruktur
Danmark investerer i kunstgræsbaner.
Klubhuse.
Stadions.
Talentcentre.
Analyseudstyr.
Fysiske faciliteter.
Men en af de vigtigste investeringer går rundt på træningsbanen.
Træneren.
En bane kan bruges af tusindvis af spillere.
Men det kan den viden, en dygtig træner opbygger, på sin vis også.
Viden kan gives videre.
Til spillere.
Til assistenttrænere.
Til nye ungdomstrænere.
Til en hel klub.
Konklusion: Hvor mange dygtige trænere har Danmark råd til?
Debatten om UEFA A handler ikke kun om, hvor mange der bliver optaget på ét bestemt kursus.
Den handler om ambitionen for dansk fodbold.
Vi ønsker dygtigere spillere.
Vi ønsker bedre talentudvikling.
Vi ønsker stærkere børnemiljøer.
Vi ønsker flere spillere, der bliver i sporten.
Vi ønsker danske klubber, der kan konkurrere internationalt.
Og vi ønsker landshold, der kan konkurrere med verdens bedste.
Alt dette kræver mange forskellige ting.
Men én af dem er svær at komme udenom:
Dygtige trænere.
Derfor bør spørgsmålet måske ikke kun være:
“Hvor mange kan vi optage på UEFA A?”
Det kunne i stedet være:
“Hvordan skaber vi flest muligt dygtige og veluddannede trænere uden at gå på kompromis med kvaliteten?”
Hvis kvalificerede mennesker står klar til at investere tid, penge og energi i at blive bedre trænere, bør dansk fodbold i det mindste undersøge, hvordan flere af dem kan få muligheden.
For bedre trænere kan skabe bedre træning. Bedre træning kan skabe bedre udviklingsmiljøer. Og bedre udviklingsmiljøer kan komme hele dansk fodbold til gode.
Hvad mener du?
Bør Danmark uddanne markant flere UEFA A-trænere – eller er et begrænset optag nødvendigt for at beskytte kvaliteten?
Stem i FINTER-afstemningerne ovenfor og del debatten med en træner, klubperson eller fodboldforælder, der bør være med i diskussionen.
Læs videre på FINTER
Hvis du interesserer dig for trænerudvikling, børnefodbold og bedre træningsmiljøer, kan du fortsætte her:
- Hvorfor stopper børn med fodbold? Motivation, fastholdelse og kritiske overgange
- Hvorfor småspil virker – 2v2, 3v3, 4v4 og 5v5
- Selvtræning for børn – sjove fodboldøvelser og challenges
- Bevægelse uden bold – spilbarhed, scanning og løbemønstre
- Fodbold, skole og hverdagsliv – balance for unge spillere
Senest opdateret: oktober 2026. FINTER tilstræber at skelne tydeligt mellem verificerede fakta, oplysninger fra debatindlæg og redaktionelle vurderinger. Uddannelsespriser, adgangskrav og regler kan ændre sig. Kontrollér derfor altid aktuelle oplysninger hos DBU.