En god børnetræner skal ikke skabe små seniorspillere.
Opgaven er at skabe et trygt, sjovt og udviklende fodboldmiljø, hvor børnene glæder sig til træning, får mange boldberøringer, tør have bolden og lærer at træffe deres egne beslutninger.
God børnefodbold handler ikke kun om øvelser. Det handler også om trænerens nærvær, forberedelse, organisering, kommunikation og opførsel under både træning og kamp.
I denne børnetrænerguide får du de vigtigste råd til fodboldtræning fra U5 til U12. Guiden er bevidst holdt praktisk og overskuelig. Vil du vide mere om et emne, finder du links til længere artikler, trænerguides og konkrete øvelser på Finter.dk undervejs.
DBU lægger vægt på, at børnefodbold skal foregå gennem leg, kreativitet, begejstring og glæde på børnenes præmisser. Børnene skal ses, høres og have mulighed for selv at tænke og handle.
Find øvelser og trænerhjælp på Finter.dk
På Finter.dk finder du øvelser, småspil, lege og længere guides til trænere, spillere og forældre.
Start her:
- Børnetræning – øvelser, lege og trænerhjælp
- Småspil til fodboldtræning
- Finter og tekniske øvelser
- Driblinger
- Koordination og motorik
- Teknik og spillerudvikling
Find gode fodboldøvelser til børn
Mangler du konkrete aktiviteter til den næste træning? Finter.dk har samlet 49 fodboldøvelser med videoer, som kan bruges til boldkontrol, koordination, finter, driblinger, 1 mod 1, småspil og spilintelligens.
Øvelserne kan tilpasses forskellige aldre og niveauer. Vælg gerne få øvelser med et klart fokus, og giv børnene tid til at prøve, fejle og forsøge igen.
Se 49 gode fodboldøvelser med videoer til børn og unge
Find også flere øvelser her:
- Børnetræning – øvelser, lege og trænerhjælp
- Småspil til fodboldtræning
- Finter og tekniske øvelser
- Driblinger
- Koordination og motorik
- Teknik og spillerudvikling
Indhold
- Den gode børnetræner
- Tal mindre og vær konkret
- Træningen skal være klar til tiden
- Alle trænere skal kende deres opgave
- Tæl boldene før træningen
- Ingen køer og mange boldberøringer
- Alderssvarende øvelser og differentiering
- Gruppestørrelser og stationstider
- Gentagelse og progression
- Motorik, leg og bevægelsesglæde
- Mange småspil og spilbaserede stationer
- Planlæg grupper og matchning
- Brug begge ben og turde have bolden
- Fejl er en del af læringen
- Den gode kamptræner
- Lige spilletid og kampe til alle
- Rotation og forskellige positioner
- Forældre, fællesskab og sikkerhed
- Eksempel på en god træning
- Tjeklister og ofte stillede spørgsmål
Den gode børnetræner er nærværende og lyttende
Børn husker ikke kun de øvelser, de har lavet. De husker også, hvordan træneren fik dem til at føle.
Den gode børnetræner:
- hilser på børnene og bruger deres navne
- lytter, når et barn fortæller noget
- ser både de stille og de meget aktive børn
- skaber tryghed og plads til forskellighed
- roser indsats, mod, samarbejde og gode forsøg
- hjælper børnene videre efter fejl
- behandler alle som en vigtig del af holdet
- viser glæde ved at være sammen med børnene
Nærvær betyder ikke, at træneren skal tale hele tiden. Det betyder, at træneren er opmærksom, interesseret og tilgængelig.
Et barn, der føler sig set og trygt, tør oftere:
- bede om bolden
- udfordre en modstander
- bruge sit svagere ben
- prøve en ny finte
- tage ansvar
- lave fejl
- forsøge igen
DBU beskriver en motiverende træner som en træner, der opmuntrer til udvikling, giver børnene en oplevelse af selvbestemmelse og understøtter fællesskabet.
Læs mere på Finter.dk:
Den gode børnetræner – den komplette guide
Tal mindre – og vær konkret
En af de mest almindelige fejl i børnefodbold er, at træneren taler for længe.
Træneren vil gerne forklare aktiviteten grundigt, men efter kort tid begynder børnene at miste koncentrationen. Nogle kigger væk, andre leger med bolden, og flere har glemt begyndelsen af forklaringen, før træneren når til slutningen.
Brug denne enkle model:
- Forklar formålet med få ord.
- Vis hurtigt aktiviteten.
- Lad børnene begynde.
- Hjælp og juster undervejs.
En forklaring behøver ofte ikke vare mere end 30–60 sekunder.
Vælg ét eller højst to fokuspunkter ad gangen:
“I dag øver vi os i at turde udfordre.”
Eller:
“Prøv at kigge op, inden du modtager bolden.”
Hvis børnene får fem eller seks beskeder på én gang, risikerer træneren, at de ikke husker nogen af dem.
Stands heller ikke spillet efter hver fejl. Brug korte fælles stop, når flere børn kan lære noget af situationen. Resten af hjælpen kan gives individuelt, mens de andre fortsætter.
DBU’s børnesyn fremhæver, at børnene skal inddrages og have mulighed for selv at tænke og handle.
Forklar kort, vis tydeligt og lad derefter børnene lære gennem spillet.
Læs mere:
“Spil nu den bold!” – hvorfor det kan skade udviklingen
Træningen skal være klar til tiden
En god børnetræning begynder, før børnene kommer på banen.
Trænerne skal møde så tidligt, at mål, kegler, veste, bolde og stationer er klar ved træningsstart.
Børnene skal ikke stå og vente, mens de voksne:
- flytter mål
- pumper bolde
- leder efter veste
- diskuterer dagens øvelser
- laver grupper
- beslutter, hvem der har de forskellige stationer
Når børnene ankommer, bør de kunne finde en bold og begynde på en enkel startaktivitet.
Det kan være:
- fri dribling
- scoring på små mål
- makkerafleveringer
- jonglering
- en fintebane
- 1 mod 1 på små baner
- en enkel fangeleg med bold
God forberedelse giver mere ro, mindre ventetid og mere reel træningstid.
DBU beskriver gode børnemiljøer som genkendelige, trygge og stabile og lægger vægt på struktur, planlægning og kontinuitet omkring træningsgruppen.
Læs mere om træningsmetodik for børn
Alle trænere skal kende deres opgave
Det er ikke nok, at én træner kender dagens plan.
Alle trænere og hjælpetrænere skal vide:
- hvilken station de har ansvaret for
- hvad børnene skal lære
- hvordan aktiviteten sættes i gang
- hvilke børn der starter sammen
- hvor længe stationen varer
- hvordan aktiviteten kan gøres lettere
- hvordan den kan gøres sværere
- hvem der styrer tiden og rotationerne
Er trænerteamet godt organiseret, bliver planen sendt ud inden træningen.
Det kan være en kort besked:
Dagens tema: Driblinger og 1 mod 1
Træner 1: Boldmestring
Træner 2: Afslutninger
Træner 3: 1 mod 1
Træner 4: 3 mod 3
Rotation: Hvert 12. minut
Grupper: Aftalt på forhånd
Ansvarlig for tiden: Træner 1
Ansvarlig for bolde og veste: Træner 4
Kan planen ikke sendes ud på forhånd, skal trænerteamet som minimum gennemgå den, inden børnene kommer.
DBU anbefaler, at hver træningsgruppe organiseres med tydelige roller, og at klubber tilstræber mindst én træner pr. otte spillere.
Læs den komplette guide til stationstræning
Tæl boldene før træningen
Inden træningen begynder, tæller trænerteamet alle bolde.
Skriv eller husk eksempelvis:
“Vi har 18 bolde med på banen.”
Inden de afsluttende kampe samler børn og trænere alle træningsboldene. Kampene begynder først, når det samme antal bolde ligger i boldnettet eller boldsækken.
Træneren kan sige:
“Vi begyndte med 18 bolde. Når alle 18 er i nettet, starter kampene.”
Det gør oprydningen til en fælles og konkret opgave. Samtidig mister klubben færre bolde, og trænerne undgår at lede efter materialer efter træningen.
Det er ikke en officiel DBU-regel, men en enkel og effektiv Finter-anbefaling.
Ingen lange køer
Hvis ét barn arbejder, mens ti børn venter, er aktiviteten organiseret forkert.
Lange køer giver:
- få boldberøringer
- lav aktivitet
- uro
- tab af koncentration
- mindre læring
- mindre glæde
Løsningen er ikke at bede børnene om at stå mere stille. Løsningen er at ændre organiseringen.
Brug:
- flere små baner
- flere parallelle aktiviteter
- mindre grupper
- flere bolde
- flere mål
- korte afstande
- hurtige igangsættelser
- aktiviteter, hvor alle har en opgave
En afslutningsøvelse behøver ikke bestå af én lang række mod ét mål. Lav to eller tre baner, eller lad børnene arbejde i små grupper, hvor de hurtigt skifter mellem at aflevere, afslutte og hente bolden.
DBU’s holdninger til børnefodbold fremhæver træning med bold på små områder og med mange boldberøringer.
Læs mere:
Boldberøringer i fodbold – den komplette guide
Skab mange boldberøringer
Børn lærer at kontrollere, drible, vende, aflevere og afslutte ved at gøre det mange gange.
Træneren bør derfor løbende spørge:
“Hvor meget er det enkelte barn egentlig involveret?”
Ved individuel boldmestring bør udgangspunktet være én bold til hvert barn, når det er muligt.
Ved makkerøvelser kan to børn dele én bold. I småspil skal grupper og baner være så små, at alle jævnligt bliver involveret.
Mange boldberøringer skal komme på forskellige måder:
- alene med bolden
- sammen med en makker
- i 1 mod 1
- i overtal og undertal
- gennem driblinger og vendinger
- gennem afleveringer og førsteberøringer
- gennem afslutninger
- i små kampe med modstandere
Det handler ikke kun om at røre bolden mange gange. Børnene skal også lære at orientere sig, vælge en løsning og handle under pres.
Derfor er mange boldberøringer vigtige
Find øvelser med førsteberøringer
Vælg alderssvarende øvelser
En god øvelse til U6 er ikke nødvendigvis en god øvelse til U11.
De yngste børn har typisk brug for:
- enkle regler
- korte forklaringer
- leg og fantasi
- hurtig adgang til bolden
- små baner
- få valgmuligheder ad gangen
Ældre børn kan gradvist håndtere:
- flere valgmuligheder
- større krav til orientering
- overtal og undertal
- samspil mellem flere spillere
- hurtigere beslutninger
- mere modstand og pres
Børn på samme årgang er heller ikke ens.
Nogle har spillet i flere år, mens andre lige er begyndt. Nogle er meget ivrige og søger hele tiden bolden. Andre har brug for mere tid og tryghed.
Træneren skal derfor tage hensyn til:
- alder
- erfaring
- aktuelle færdigheder
- motivation
- koncentration
- barnets lyst til at deltage
Hvad skal børn træne i hver alder fra U5 til U17?
Gør aktiviteterne lettere eller sværere
Alle børn kan godt arbejde med det samme tema, uden at alle behøver at få præcis den samme opgave.
Det kaldes differentiering.
Gør aktiviteten lettere
- Gør banen større.
- Fjern en modstander.
- Giv barnet mere tid.
- Brug større mål.
- Gør reglerne enklere.
- Lad barnet begynde uden pres.
- Sæt barnet sammen med en tryg makker.
- Giv barnet flere muligheder for at lykkes.
Gør aktiviteten sværere
- Gør banen mindre.
- Tilføj en modstander.
- Brug mindre mål.
- Øg tempoet.
- Skab overtal eller undertal.
- Tilføj flere valgmuligheder.
- Stil større krav til orientering.
- Udfordr barnet til at bruge begge ben.
En passende udfordring giver barnet mulighed for at lykkes, men kræver samtidig koncentration og indsats.
Er aktiviteten for let, kan barnet miste koncentrationen. Er den for svær, kan barnet miste modet.
DBU beskriver differentiering som en del af cheftrænerens ansvar og understreger, at holdinddelingen skal være fleksibel frem for at skabe faste første- og andethold.
Gruppestørrelser og stationstider fra U5 til U12
Små træningsgrupper giver flere boldberøringer, flere beslutninger og bedre mulighed for at hjælpe det enkelte barn.
Nedenstående er Finters praktiske anbefalinger og ikke officielle DBU-regler. Antallet skal altid tilpasses aktiviteten, børnene, pladsen og antallet af trænere.
| Alder | Typisk antal pr. gruppe | Gode småspil | Praktisk stationstid |
|---|---|---|---|
| U5 | 2–3 børn | 1v1, 2v2 og enkle boldlege | 8–10 minutter |
| U6 | 2–3 børn | 1v1, 2v2 og 3v3 | Cirka 10 minutter |
| U7–U8 | 3–4 børn | 1v1, 2v2, 3v3 og 4v4 | 10–15 minutter |
| U9–U10 | 3–5 børn | 2v2, 3v3, 4v4 og overtalsspil | 12–15 minutter |
| U11–U12 | 3–5 børn | 3v3, 4v4 og 5v5 | 12–15 minutter |
Det vigtigste er ikke, om stationen varer præcis 10 eller 15 minutter.
Det vigtigste er, at børnene:
- fortsat er aktive
- får mange boldberøringer
- forstår opgaven
- træffer beslutninger
- oplever passende udfordringer
- bevarer koncentrationen og glæden
DBU’s træningsmaterialer indeholder også aktiviteter på 10–15 minutter og længere, afhængigt af alder, indhold og organisering.
Skab variation på den samme station
Fra U6 kan en station ofte vare cirka 10 minutter. Fra U7 kan mange stationer godt vare op til 15 minutter, når træneren ændrer lidt undervejs.
Træneren kan eksempelvis:
- skifte retning
- flytte målene
- ændre banens størrelse
- tilføje en modstander
- udfordre børnene til at bruge det andet ben
- gå fra 1 mod 1 til 2 mod 2
- tilføje en ny scoringsmulighed
- afslutte med et lille spil
En station på 15 minutter kan eksempelvis bygges sådan op:
De første fem minutter: Grundaktiviteten læres.
De næste fem minutter: En ny udfordring tilføjes.
De sidste fem minutter: Det lærte bruges i et lille spil.
Træneren behøver ikke bygge en helt ny øvelse. En mindre ændring kan skabe ny energi og udvikling.
Gode træningsgrupper i børnefodbold U5–U12
Gentag gode øvelser – og udvikl dem gradvist
Træneren behøver ikke finde helt nye øvelser til hver eneste træning.
Børn lærer gennem genkendelse og gentagelser. Når de møder en aktivitet igen, bruger de mindre energi på at forstå reglerne og mere energi på selve fodbolden.
Den samme aktivitet kan derfor bruges flere gange og gradvist udvikles:
- øg tempoet
- gør banen mindre
- tilføj en modstander
- brug flere mål
- skab overtal eller undertal
- stil større krav til orientering
- lad børnene bruge det lærte i et småspil
Variation er vigtig, men konstant udskiftning af alle øvelser kan gøre træningen unødigt kompliceret.
Bevar det genkendelige, og ændr én ting ad gangen.
Finter fremhæver både gentagelser, variation og progression som centrale elementer i god børnetræning.
Husk motorik, leg og bevægelsesglæde
Børnefodbold handler ikke kun om afleveringer, driblinger og afslutninger.
Især for de yngste bør træningen også udvikle:
- balance
- koordination
- reaktion
- løb og retningsskift
- hop og landinger
- kropskontrol
- evnen til at bevæge sig med og uden bold
Brug gerne:
- fangelege med bold
- balanceopgaver
- reaktionslege
- stafetter uden lange køer
- små forhindringsbaner
- lege med hop og retningsskift
- fantasifulde bevægelseslege
Motorikken bør så vidt muligt trænes gennem leg og fodboldrelaterede aktiviteter, så børnene både bevæger sig meget og har det sjovt.
DBU’s nyere keepermateriale fremhæver eksempelvis koordination, bevægelsesglæde og tryghed som vigtigere end tidlig teknisk perfektion.
Find øvelser til koordination og motorik
Spil mange små spil
Småspil skal fylde meget i børnetræningen.
I 1 mod 1, 2 mod 2, 3 mod 3 og 4 mod 4 bliver børnene ofte involveret. De skal hele tiden vælge mellem at:
- drible
- aflevere
- afslutte
- bevæge sig
- presse
- dække op
- hjælpe en medspiller
Småspil udvikler samtidig:
- teknik
- orientering
- mod
- kreativitet
- samarbejde
- afslutninger
- genpres
- spilforståelse
- evnen til at træffe egne beslutninger
DBU anbefaler spilleformer med færre spillere, fordi det giver børnene mere spilletid, flere aktioner og flere muligheder for selv at vælge løsninger.
Tilpas banen efter formålet
- En bredere bane kan fremme brugen af bredden.
- En længere bane kan skabe flere dybdeløb.
- Flere små mål kan fremme orientering og retningsskift.
- En mindre bane kan skabe flere dueller og hurtigere valg.
- En større bane kan give mere tid og plads til at lykkes.
Mindst to stationer bør indeholde spil
Ved stationsbaseret træning bør mindst to stationer som udgangspunkt indeholde spil eller direkte modstand.
Det kan være:
- 1 mod 1
- 2 mod 2
- 3 mod 3
- linjefodbold
- spil mod fire små mål
- driblespil
- scoringsspil
- overtalsspil
Tekniske aktiviteter er værdifulde, men børnene skal også lære at bruge teknikken i realistiske situationer.
En finte giver først rigtig mening, når barnet forsøger at komme forbi en modstander. En aflevering giver mening, når barnet selv skal vurdere, om det er bedst at aflevere, drible eller afslutte.
Kravet om præcis to spilbaserede stationer er Finters praktiske anbefaling. DBU fastsætter ikke et bestemt antal.
Eksempel på fire stationer
| Station | Aktivitet | Fokus |
|---|---|---|
| 1 | Boldmestring og vendinger | Begge ben og boldkontrol |
| 2 | 1 mod 1 | Mod, dueller og egne beslutninger |
| 3 | Afslutninger i små grupper | Præcision og høj aktivitet |
| 4 | 3 mod 3 | Spilforståelse og involvering |
Find flere spil:
20 småspil til børnefodbold U6–U12
Hvilken spilleform udvikler børn mest?
Planlæg grupper og matchning inden træningen
Trænerteamet bør inden træningen have overvejet:
- hvilke børn der starter sammen
- hvor mange der skal være på hver station
- hvordan grupperne roterer
- hvilke grupper der møder hinanden
- hvad der sker ved afbud
- hvordan meget ulige kampe justeres
Grupperne skal ikke altid laves efter det samme princip.
Jævnbyrdige grupper
Børn med nogenlunde samme aktuelle niveau sættes sammen.
Det kan være godt i 1 mod 1 og 2 mod 2, hvor store forskelle hurtigt kan gøre aktiviteten for let for det ene barn og for svær for det andet.
Blandede grupper
Børn med forskellige erfaringer og styrker sættes sammen.
Det kan skabe nye relationer og give børnene mulighed for at hjælpe og lære af hinanden.
Sociale grupper
Et nyt eller utrygt barn kan have glæde af at begynde sammen med en god ven. Træneren skal samtidig hjælpe børnene med at skabe relationer på tværs af holdet.
Tilfældige grupper
Farver, numre eller en hurtig lodtrækning kan bruges til variation.
Fleksible grupper
Hvis et spil bliver meget ulige, kan træneren:
- flytte en spiller
- ændre banens størrelse
- give et hold en ekstra spiller
- ændre målene
- tilpasse reglerne
Fleksibel niveaudeling må ikke udvikle sig til permanente første- og andethold. DBU anbefaler, at grupperne ændres fra gang til gang for at sikre et godt og stabilt udviklingsmiljø for alle børn.
Brug begge ben
Børn skal fra de yngste år opleve, at begge ben må bruges.
Målet er ikke, at barnet hurtigt skal være lige dygtigt med højre og venstre ben. Målet er, at barnet ikke bliver bange for at bruge det ben, situationen kræver.
Træneren kan:
- lade børnene drible med begge fødder
- træne afleveringer med begge ben
- afslutte med både højre og venstre
- træne vendinger til begge sider
- rose forsøg med det svagere ben
Undgå at gøre det svagere ben til en straf:
“Nu må du kun bruge venstre.”
Sig hellere:
“Se, om du også kan finde en løsning med venstre.”
DBU’s træningsmateriale opfordrer også børnene til at bruge begge ben og beskriver tilpasninger, hvor banestørrelse og regler ændres efter spillernes behov.
Træn begge ben – den komplette guide
Børnene skal turde have bolden
Børnene skal lære at turde beholde bolden, udfordre en modstander og finde deres egen løsning.
Hvis et barn konstant hører:
- “Spil nu!”
- “Aflever!”
- “Ikke drible der!”
- “Spark den væk!”
- “Spil sikkert!”
kan barnet gradvist blive bange for at tage ansvar.
Nogle gange er afleveringen den bedste løsning. Andre gange skal barnet drible, vende eller beskytte bolden.
Det vigtigste er, at barnet lærer at se situationen og vælge.
Stil spørgsmål i stedet for altid at give svaret:
“Hvad så du?”
“Hvor var der plads?”
“Hvornår kunne du udfordre?”
“Kunne du have valgt en anden løsning?”
Børnefodbold skal udvikle spillere, der kan tænke selv – ikke spillere, der kun reagerer på kommandoer fra sidelinjen.
“Spil nu den bold!” – hvorfor det kan skade udviklingen
Det lærte skal bruges i kamp
Det giver ikke mening at træne finter, driblinger, vendinger og begge ben, hvis børnene bagefter får besked på at spille helt risikofrit i kamp.
Børnene skal opfordres til at bruge det, de har trænet.
Har ugens tema været 1 mod 1, kan kampens fokus være:
“I dag vil vi gerne se jer turde udfordre, når der er plads.”
Har temaet været begge ben, kan træneren rose børn, der forsøger at bruge det svagere ben.
Har temaet været førsteberøringer, kan træneren fremhæve gode forsøg på at tage bolden med i en ny retning.
Kampen er ikke en eksamen, hvor fejl skal undgås.
Kampen er endnu et læringsrum.
Det er i orden at lave fejl
Et barn, der aldrig laver fejl, prøver sandsynligvis ikke ret mange nye ting.
Når et barn forsøger en finte og mister bolden, kan beslutningen stadig have været modig og relevant.
Ros både resultatet og intentionen:
“God idé – prøv igen.”
“Fedt, at du turde bruge venstre.”
“Jeg kunne godt se, hvad du forsøgte.”
“Hvad kan du gøre næste gang?”
Undgå vrede, sarkasme og synlig skuffelse efter fejl. Det kan få barnet til at vælge den sikreste løsning fremover.
Fejl er ikke det modsatte af læring.
Fejl er en del af læringen.
Den gode kamptræner
En god træner ændrer ikke personlighed, bare fordi der står en modstander på den anden banehalvdel.
Kampen skal stadig handle om:
- udvikling
- mod
- fællesskab
- spilleglæde
- egne beslutninger
- læring
Inden kampen bør træneren have planlagt:
- hold og startopstilling
- udskiftninger
- spilletid
- positioner
- målmandsrollen
- ét eller to fokuspunkter fra træningen
Under kampen skal træneren undgå at styre hvert eneste spark.
Brug korte og positive beskeder:
“Godt forsøg.”
“Prøv igen.”
“Kig op.”
“Hjælp hinanden.”
“Flot mod.”
I pausen kan træneren stille få spørgsmål og give ét eller to fokuspunkter. Børnene har ikke brug for et langt taktisk foredrag.
Efter kampen bør træneren fremhæve indsats, læring og gode forsøg. Resultatet må gerne betyde noget for børnene, men det skal ikke definere hele oplevelsen.
Læs mere:
Lige spilletid og kampe til alle
Børn udvikler sig på banen – ikke ved at være faste tilskuere på bænken.
DBU’s princip er, at alle børn, der er med til en kamp, som udgangspunkt skal spille lige meget. Det skal ikke forstås som en stopursøvelse, men resultatet må aldrig bruges som grund til at lade enkelte børn sidde længe på bænken.
Træneren bør ikke lade de aktuelt bedste børn spille næsten hele kampen og give resten få minutter til sidst.
Brug eventuelt en enkel oversigt over:
- hvem der starter
- hvornår der skiftes
- hvor meget børnene spiller
- hvilke positioner de prøver
- om nogen har fået markant mindre spilletid
Planen må gerne være fleksibel. Et barn kan blive træt, få ondt eller have brug for en pause. Men uden en plan kan spilletiden nemt blive skæv.
Alle børn skal også tilbydes kampe
Lige spilletid begynder allerede ved udtagelsen.
Alle børn skal løbende tilbydes kampe og stævner – ikke kun de børn, der aktuelt er længst fremme i deres udvikling.
Børnene må selv vælge til og fra efter lyst og behov, men klubbens tilbud skal være åbent for alle. DBU har “Tilbyd kampe til alle børn, der ønsker det” som en af sine klare anbefalinger til gode børnemiljøer.
Læs mere:
Lige meget spilletid i børnefodbold
Udskiftninger, spilletid og rotation
Lad børnene prøve forskellige positioner
Børn bør ikke låses fast som forsvarer, angriber eller målmand for tidligt.
Når børn prøver forskellige positioner, oplever de spillet fra flere vinkler.
En angriber kan lære meget af at spille forsvar. En forsvarer kan udvikle sig ved at spille længere fremme. En markspiller kan få større forståelse for målmandens valg ved selv at prøve positionen.
Rotation betyder ikke, at barnet skal spille fire forskellige pladser i den samme korte kamp.
Planlæg hellere rotationen over flere træninger og kampe:
- én eller to tydelige roller i samme kamp
- en ny position ved en senere kamp
- mulighed for at prøve målmandsrollen
- hensyn til barnets tryghed og lyst
- støtte, når positionen er ny
DBU anbefaler, at børn ikke specialiserer sig tidligt som målmænd. Målmandsrollen bør gå på tur og introduceres gennem leg, småspil og trygge aktiviteter.
Derfor bør alle børn prøve at stå på mål
Spørg børnene
En god børnetræner planlægger træningen, men giver også børnene mulighed for at blive hørt.
Spørg eksempelvis:
- Hvilket spil var sjovest?
- Hvad lærte I i dag?
- Hvad vil I gerne prøve igen?
- Var noget for svært?
- Hvad fungerede godt i kampen?
- Hvilken position vil du gerne prøve?
Det betyder ikke, at børnene skal bestemme alt.
Det betyder, at træneren bruger deres oplevelser til at skabe et bedre miljø.
DBU’s børnerettigheder fremhæver medbestemmelse, inddragelse og barnets mulighed for selv at tænke og handle.
Skab en god forældrekultur
Forældrene er en vigtig del af børnenes fodboldoplevelse.
Trænerteamet bør tidligt fortælle forældrene, hvilken kultur holdet ønsker:
- Bak alle børn op.
- Ros indsats og gode forsøg.
- Undgå tekniske instruktioner fra sidelinjen.
- Lad trænerne stå for den nødvendige coaching.
- Tal respektfuldt til modstandere og kampleder.
- Hjælp børnene med at håndtere både sejre og nederlag.
- Spørg hellere “Var det sjovt?” end kun “Vandt I?”
Når både træneren og forældrene råber forskellige løsninger, bliver det svært for barnet selv at læse spillet.
En rolig sidelinje giver børnene mere plads til at vælge, prøve og lære.
Find guider til fodboldforældre
Skab et sikkert og inkluderende miljø
Træneren har også ansvar for rammerne omkring træningen.
Inden træningsstart bør trænerteamet:
- kontrollere, at banen er sikker
- sikre, at målene står forsvarligt
- fjerne farlige genstande
- være opmærksom på vejr og underlag
- sørge for pauser og adgang til vand
- reagere på smerter og skader
- sikre, at ingen børn systematisk holdes udenfor
Et barn kan være utrygt, træt eller ked af det uden at sige det direkte.
Den nærværende træner ser ikke kun på bolden, men også på barnet.
Alle børn skal opleve, at de er velkomne og betydningsfulde – uanset niveau, køn, erfaring, personlighed eller ambitioner.
Eksempel på en god børnetræning
Et træningspas skal tilpasses alder, antal børn, baneforhold og den samlede træningstid.
Eksempel på cirka 75 minutter
| Tid | Aktivitet |
|---|---|
| 10 minutter | Fri startaktivitet med bold |
| 12 minutter | Station 1: Boldmestring med begge ben |
| 12 minutter | Station 2: 1 mod 1 |
| 12 minutter | Station 3: Afslutninger i små grupper |
| 12 minutter | Station 4: 3 mod 3 |
| 5 minutter | Saml materialer og tæl boldene |
| 12 minutter | Afsluttende små kampe |
Stationerne kan forlænges til 15 minutter, hvis træneren ændrer eller udvikler aktiviteten undervejs.
Mindst to stationer er spilbaserede. Grupper og matchning er planlagt inden træningen.
Inden de afsluttende kampe tælles boldene. Når alle træningsboldene er tilbage i nettet, begynder kampene.
Evaluer træningen kort bagefter
Trænerteamet kan bruge to minutter efter træningen på at tale om:
- Hvad fungerede godt?
- Hvor opstod der køer?
- Var grupperne passende?
- Var aktiviteterne for lette eller svære?
- Fik alle børn mange involveringer?
- Var der et barn, som havde brug for ekstra støtte?
- Hvad skal ændres næste gang?
Evalueringen behøver ikke være lang.
En kort samtale kan gøre næste træning markant bedre.
Trænerens tjekliste før træning
- Kender alle dagens tema?
- Er træningsplanen sendt ud eller gennemgået?
- Ved alle trænere, hvilken station de har?
- Er stationerne stillet op?
- Er grupper og matchning planlagt?
- Er mindst to stationer spilbaserede?
- Er aktiviteterne alderssvarende?
- Kan de gøres lettere og sværere?
- Er der nok bolde?
- Er boldene pumpet og talt?
- Er veste, kegler og mål klar?
- Er startaktiviteten klar?
- Har vi en reserveplan ved afbud?
- Ved vi, hvordan træningen afsluttes?
Trænerens tjekliste under træning
- Er alle børn aktive?
- Er der opstået køer?
- Får alle mange boldberøringer?
- Taler jeg for meget?
- Har børnene forstået dagens fokus?
- Passer aktiviteten til børnene?
- Skal den gøres lettere eller sværere?
- Er grupperne passende?
- Er spillene jævnbyrdige?
- Tør børnene prøve nye ting?
- Bruger de begge ben?
- Får de lov til at træffe egne beslutninger?
- Er det stadig sjovt?
Trænerens tjekliste til kamp
Inden kampen
- Planlæg spilletid og udskiftninger.
- Vælg højst ét eller to fokuspunkter.
- Overvej positioner og rotation.
- Sørg for, at alle føler sig vigtige.
Under kampen
- Tal mindre.
- Undgå at styre hvert valg.
- Ros mod, indsats og gode idéer.
- Accepter fejl.
- Bevar roen ved både sejr og nederlag.
- Skab en tryg og positiv sidelinje.
Efter kampen
- Saml børnene.
- Fremhæv konkrete positive handlinger.
- Spørg børnene, hvad de oplevede.
- Undgå at lade resultatet fylde alt.
- Send børnene hjem med lyst til at spille igen.
Ofte stillede spørgsmål om børnetræning
Hvor store bør træningsgrupper være?
Som praktisk udgangspunkt kan U5–U6 arbejde i grupper på to til tre børn, U7–U8 i grupper på tre til fire og U9–U12 i grupper på tre til fem.
Det vigtigste er aktiviteten, antallet af trænere og hvor meget det enkelte barn involveres.
Hvor længe bør en station vare?
Fra U6 kan en station ofte vare cirka 10 minutter. Fra U7 kan mange stationer vare 10–15 minutter, når aktiviteten ændres eller udvikles undervejs.
Skal aktiviteterne skiftes hver uge?
Nej. Børn har gavn af genkendelse og gentagelser. Gentag gerne gode aktiviteter, og gør dem gradvist lettere, sværere eller mere spilbaserede.
Hvor meget skal børnetræneren tale?
Så lidt som muligt og så meget som nødvendigt.
Forklar kort, vis aktiviteten og lad børnene komme i gang. Brug højst ét eller to fokuspunkter ad gangen.
Skal alle børn have lige spilletid?
Ja. DBU’s princip er, at alle børn, der er udtaget til den enkelte kamp, som udgangspunkt skal spille lige meget. Det behøver ikke være præcis lige mange sekunder.
Skal alle børn tilbydes kampe?
Ja. Alle børn, der ønsker at spille kamp eller stævne, skal løbende have mulighed for det.
Skal børn altid spille på samme position?
Nej. Børn bør prøve forskellige positioner og opleve spillet fra flere vinkler. Rotation skal dog planlægges roligt, så børnene ikke bliver forvirrede af konstante skift.
Hvorfor er småspil gode?
Småspil giver typisk flere involveringer, dueller, afslutninger, beslutninger og boldberøringer til det enkelte barn.
Skal alle børn lave præcis den samme øvelse?
De kan arbejde med det samme tema, men aktiviteten bør kunne tilpasses. Ét barn kan have brug for mere plads eller mindre modstand, mens et andet har brug for mindre plads og større pres.
Konklusion: Den bedste børnetræning skaber lyst til mere
God børnetræning behøver ikke være kompliceret.
Vær forberedt. Stil stationerne op i god tid. Sørg for, at alle trænere kender deres opgave. Brug små grupper, mange bolde og flere parallelle aktiviteter.
Undgå køer. Spil mange små spil. Vælg alderssvarende øvelser, som kan gøres lettere og sværere efter børnenes evner, erfaring og motivation.
Gentag gode aktiviteter, og udvikl dem gradvist. Husk samtidig motorik, leg og bevægelsesglæde.
Lad børnene bruge begge ben, holde på bolden, udfordre og træffe deres egne beslutninger.
Tal mindre og vær konkret. Vælg få fokuspunkter. Accepter fejl, og hjælp børnene med at bruge det, de har lært til træning, når de spiller kamp.
Giv alle børn mulighed for at komme med til kamp. Fordel spilletiden lige, og lad børnene prøve forskellige positioner.
Vær den samme rolige, nærværende og lyttende træner til kamp, som du er til træning.
Den vigtigste måling af en børnetræning er ikke, hvor flot øvelsen så ud udefra.
Det vigtigste er:
Fik børnene mange boldberøringer?
Turde de prøve noget nyt?
Fik de lov til at tænke selv?
Følte de sig som en del af holdet?
Havde de det sjovt?
Har de lyst til at komme igen?
Kan du svare ja til det, er du godt på vej til at skabe et stærkt børnefodboldmiljø.
Mere hjælp til din næste fodboldtræning
På Finter.dk finder du øvelser, lege, videoer og længere trænerguides, som kan bruges direkte eller tilpasses dit eget hold.
Start her:
- Se hele temaet om børnetræning
- Find småspil med mange boldberøringer
- Find finter og tekniske øvelser
- Find dribleøvelser
- Find træning af koordination og motorik
- Find generelle teknikøvelser
- Find trænerguides
- Læs mere om Finter.dk
Gem gerne guiden, og brug tjeklisterne, når den næste træning eller kamp skal planlægges.