Hovedskade • ankel • knæ • lår • lyske • hæl • førstehjælp • hvornår skal spilleren stoppe? • hvornår skal man søge hjælp?
En spiller vrider rundt på anklen.
En anden kommer hen og siger:
“Jeg har ondt i knæet.”
En tredje får bolden eller en modstander i hovedet.
Som træner eller forælder behøver du ikke kunne stille en diagnose.
Det vigtigste er, at du kan:
STOP → SE → SPØRG → VURDÉR → HANDLE
Denne FINTER-guide hjælper dig med netop det.
🚨 Først: hvornår er det akut?
Ved en alvorlig situation skal du ikke stå og læse en lang guide.
Ring 112, hvis spilleren eksempelvis:
- er bevidstløs eller svært påvirket
- har alvorlige problemer med vejrtrækningen
- får kramper
- har kraftig blødning
- har tydelig alvorlig fejlstilling efter en skade
- har fået et alvorligt slag mod hoved eller nakke og virker markant påvirket
- hurtigt bliver dårligere
Ved alvorlig hoved- eller nakkeskade bør spilleren ikke flyttes unødigt, medmindre det er nødvendigt af hensyn til sikkerhed eller vejrtrækning.
🚑 Sikkerhed kommer altid før kampen
🟢🟡🔴 FINTERs enkle skadeprincip
Denne model er ikke en diagnose.
Den hjælper træneren eller forælderen med at vælge et fornuftigt næste skridt.
🟢 GRØN – stop kort og hold øje
Spilleren:
- har kun let ømhed
- bevæger sig normalt
- går normalt
- virker som sig selv
- har ingen tydelig hævelse
- får ikke tiltagende symptomer
Hvad gør du?
Stop kort.
Spørg spilleren, hvad der skete.
Følg med i symptomerne.
Lad aldrig barnet spille videre alene, fordi kampen er vigtig.
🟡 GUL – tag spilleren ud
Spilleren:
- halter
- har tydelige smerter
- har hævelse
- har svært ved at bevæge kropsdelen normalt
- kan ikke udføre normale fodboldbevægelser
- får det værre
- har samme smerte gentagne gange
Hvad gør du?
Stop eller reducer belastningen.
Informér forældrene.
Undgå at få spilleren til gentagne gange at løbe, hoppe eller sparke for at “teste”, om skaden er væk.
Ved vedvarende eller betydelige symptomer bør spilleren vurderes af relevant sundhedsfaglig person.
🔴 RØD – reagér hurtigt
Stop aktiviteten og søg hurtig hjælp ved alvorlige tegn som:
🚨 påvirket bevidsthed
🚨 alvorlig hoved- eller nakkeskade
🚨 vejrtrækningsproblemer
🚨 kraftig blødning
🚨 kramper
🚨 tydelig alvorlig fejlstilling
🚨 meget kraftige eller hurtigt forværrede symptomer
Ved akut alvorlig situation:
📞 RING 112
⏱️ Trænerens 60-sekunders skadetjek
Når en spiller kommer til skade, så brug denne rækkefølge:
1. STOP
Stop spilleren.
Stop spillet omkring spilleren, hvis situationen kræver det.
2. SPØRG
Spørg roligt:
Hvor gør det ondt?
Hvad skete der?
Kom smerten pludseligt?
Kan du bevæge området?
Er du svimmel eller utilpas?
3. SE
Se efter:
- hævelse
- blødning
- tydelig fejlstilling
- haltende gang
- usædvanlig bevægelse
- ændret adfærd
- problemer med balance
- problemer med orientering
4. VURDÉR
Spørg dig selv:
Grøn, gul eller rød?
Hvis du er i tvivl, så vær forsigtig.
5. INFORMÉR
Ved børn og unge bør forældrene informeres om relevante skader og symptomer.
🧠 Hovedslag og mistanke om hjernerystelse
Hovedskader skal behandles mere forsigtigt end almindelige småslag.
En hjernerystelse kræver ikke nødvendigvis, at spilleren har været bevidstløs.
Mulige symptomer kan blandt andet være:
- hovedpine
- svimmelhed
- kvalme
- træthed
- forvirring
- problemer med koncentration
- problemer med hukommelse
- balanceproblemer
- usædvanlig adfærd
⚠️ FINTER-reglen
Mistanke om hjernerystelse = ingen mere fodbold samme dag
Spilleren skal ikke sendes tilbage på banen for at “se, om det går”.
Forældrene skal informeres.
Ved bekymrende eller forværrede symptomer bør der søges lægehjælp.
🚨 Vær særligt opmærksom efter hovedslag
Søg hurtig hjælp ved eksempelvis:
- tiltagende kraftig hovedpine
- gentagne opkastninger
- voksende forvirring
- svært ved at vække spilleren
- kramper
- tydelige neurologiske symptomer
- hurtigt forværret tilstand
Ved alvorlig situation:
📞 112
🦶 Ondt i anklen
Ankelskader er almindelige i fodbold.
De kan opstå ved:
- vrid
- tackling
- forkert landing
- retningsskift
- kontakt med en anden spiller
Tag spilleren ud hvis:
- spilleren halter tydeligt
- smerterne er betydelige
- anklen hæver
- spilleren ikke kan støtte normalt
- bevægelsen er tydeligt begrænset
Træneren skal ikke afgøre, om det er en forstuvning, ledbåndsskade eller noget andet.
Det afgørende er:
Kan spilleren bevæge sig normalt – og er der faresignaler?
🦵 Ondt i knæet
Knæsmerter kan have mange årsager.
De kan opstå:
- akut efter et vrid
- efter en tackling
- efter en landing
- gradvist over tid
Vær særlig opmærksom på:
- kraftig hævelse
- betydelige smerter
- tydelig instabilitet
- manglende evne til at støtte
- låsning
- meget begrænset bevægelse
Ved betydelige symptomer bør spilleren ikke fortsætte træningen eller kampen.
🦵 Ondt i lår eller baglår
En spiller kan opleve:
- slag
- muskelømhed
- pludselige muskelsmerter
- smerter ved sprint
- smerter ved spark
Hvis spilleren pludselig mærker kraftig smerte under et sprint og må stoppe, så lad være med at forsøge at få spilleren til at “løbe det væk”.
FINTER-reglen
Pludselig tydelig smerte → stop aktiviteten og vurder situationen
⚽ Ondt i lysken
Lyskesmerter kan opstå gradvist eller pludseligt.
De kan mærkes ved:
- sprint
- spark
- vending
- retningsskift
- sidebevægelser
Hvis smerterne kommer igen over flere træninger eller påvirker spillerens bevægelse, bør problemet ikke bare ignoreres.
👣 Ondt i hælen eller foden
Hos børn og unge ser man ofte smerter i hæl og fod.
Hold øje med:
- ændret løbestil
- haltende gang
- smerte ved belastning
- tilbagevendende gener
- betydelig hævelse efter akut skade
Hvis spilleren ændrer sin måde at løbe på for at undgå smerte, er det et klart signal om at stoppe eller reducere belastningen.
💥 Slag og blå mærker
Kontakt er en del af fodbold.
Mindre slag og blå mærker vil derfor forekomme.
Stop og vurder spilleren.
Hvis barnet hurtigt bevæger sig normalt igen og ikke har betydelige symptomer, kan situationen være mindre alvorlig.
Men:
“Det er bare et slag”
må aldrig bruges som automatisk forklaring, hvis spilleren har tydelige smerter eller ikke bevæger sig normalt.
🦴 Mistanke om brud eller alvorlig skade
Ved:
- tydelig fejlstilling
- meget kraftige smerter
- manglende mulighed for at bruge kropsdelen normalt
- større traume
skal spilleren ikke presses til at bevæge området.
Søg relevant akut eller sundhedsfaglig hjælp afhængigt af alvorligheden.
🧊 Hvad med is?
Kulde kan bruges kortvarigt for at dæmpe smerte efter nogle akutte skader.
Hvis du bruger is eller en kuldepakning:
- læg ikke is direkte på huden
- brug et klæde imellem
- brug det kortvarigt
- stop hvis huden reagerer uhensigtsmæssigt
Vigtigt
Is er ikke en behandling, der gør spilleren klar til at spille videre.
Det ændrer ikke på, om spilleren bør stoppe.
🩹 Hvad bør trænerens førstehjælpstaske indeholde?
Et simpelt førstehjælpskit kan blandt andet indeholde:
🩹 plastre
🧻 sterile kompresser
🧷 bandager
🧤 engangshandsker
🧊 kuldepakning
✂️ saks
🧼 rensemateriale
📋 kontaktoplysninger
📱 opladet telefon
Klubben bør også have klare rutiner for:
- førstehjælp
- kontakt til forældre
- hvem der ringer 112
- adgang til hjertestarter
- hvem der møder ambulancen
- hvem der tager sig af resten af holdet
❤️ Træneren skal hjælpe – ikke diagnosticere
Det er en vigtig forskel.
Trænerens opgave er blandt andet at:
✅ skabe ro
✅ stoppe aktiviteten ved behov
✅ observere
✅ yde almindelig førstehjælp
✅ informere forældrene
✅ reagere på alarmsignaler
Trænerens opgave er ikke at sige:
❌ “Du har revet ledbåndet.”
❌ “Det er en fiberskade.”
❌ “Det er bare vokseværk.”
❌ “Du kan sagtens spille videre.”
Medmindre træneren samtidig handler i en relevant sundhedsfaglig rolle.
👨👩👧 Hvad skal forældrene vide?
Når et barn kommer til skade, er det nyttigt at kunne fortælle:
Hvornår skete det?
Hvordan skete det?
Hvor havde barnet ondt?
Kunne barnet gå normalt?
Var der hævelse?
Var der hovedkontakt?
Blev symptomerne værre?
Hold dig til det, du faktisk har observeret.
📝 FINTERs skadesbesked til forældrene
Denne del kan printes eller kopieres.
Spiller
Dato og tidspunkt
Hvad skete der?
Hvor gjorde det ondt?
Hvad observerede vi?
Kunne spilleren fortsætte?
Blev der givet førstehjælp?
Blev forældrene kontaktet?
Andet
🔄 Hvornår må spilleren komme tilbage?
Der findes ikke én regel, der passer til alle skader.
Men spilleren bør ikke sendes tilbage alene fordi:
❌ kampen er vigtig
❌ holdet mangler spillere
❌ spilleren selv insisterer
❌ smerten føles lidt mindre
Hvis der er tale om en diagnosticeret skade, bør tilbagevenden følge relevant faglig rådgivning.
Ved hovedskade eller mistanke om hjernerystelse skal man være ekstra forsigtig.
🛡️ Kan fodboldskader forebygges?
Ingen træning kan garantere, at en spiller aldrig bliver skadet.
Men god fysisk træning kan hjælpe spilleren med at blive bedre rustet til fodboldens krav.
Det kan blandt andet handle om:
🔥 god opvarmning
⚖️ balance
💪 styrke
⚡ acceleration
🔄 retningsskift
🏃 fysisk træning
📊 passende belastning
🔥 Brug FINTERs opvarmningsguide
FINTER har allerede en stor guide til opvarmning med:
- 30 øvelser
- koordination
- acceleration
- reaktion
- lege
- bold
- børn
- unge
- senior
👉 Se FINTER Opvarmning MAX:
https://finter.dk/%E2%9A%BD%F0%9F%94%A5-fodbold-opvarmning-30-oevelser-sjove-lege-koordination-opvarmning-med-bold-og-interaktiv-generator-til-boern-unge-og-senior-foer-traening-og-kamp-finter-dk/
💪 Fysisk træning og forebyggelse
FINTER har også en samlet guide til fysisk træning for børn, unge og senior.
Her finder du blandt andet:
⚡ hurtighed
💪 styrke
❤️ kondition
🚀 acceleration
⚖️ balance
💥 eksplosivitet
👉 Se FINTERs guide til fysisk træning:
https://finter.dk/fysisk-let-traening/
👦 Træner du børn?
Den komplette FINTER-guide til børnetrænere samler blandt andet:
- træningsplanlægning
- øvelser
- spilletid
- udvikling
- forældresamarbejde
- cases
- Plan B
- trænerhjælp
👉 Se Den Perfekte Børnetræner:
https://finter.dk/%E2%9A%BD-den-perfekte-boernetraener-den-komplette-interaktive-guide-til-boernefodbold-med-traeningsgenerator-oevelser-cases-spilletid-plan-b-foraeldre-print-traenerhjaelp/
😴 Hvad med søvn, kost og restitution?
Søvn, mad, væske og restitution hænger tæt sammen med spillerens samlede belastning.
Men det bliver for stort et emne at blande ind i denne guide.
FINTER får derfor en separat:
😴🥗 Restitution, søvn, kost og væske i fodbold
Den vil blandt andet dække:
- søvn
- mad før træning
- mad før kamp
- mad efter kamp
- væske
- stævnedage
- flere kampe på kort tid
- hviledage
- ømme muskler
- samlet belastning
👉 Link indsættes her, når guiden er klar.
🎥 Brug kun troværdige videoer
Video kan være rigtig god hjælp til førstehjælp og skadeshåndtering.
På FINTER bør vi prioritere videoer fra eksempelvis:
- DBU
- sundhedsmyndigheder
- officielle førstehjælpsorganisationer
- etablerede sundhedsfaglige organisationer
Det er bedre med få gode videoer end mange tilfældige råd.
🖨️ Print denne guide
Denne artikel er lavet, så den også kan bruges på papir.
De mest oplagte sektioner at printe er:
🟢🟡🔴 grøn-gul-rød-modellen
⏱️ 60-sekunders skadetjek
🧠 hovedskade
🩹 førstehjælpstasken
📝 skadesbeskeden til forældrene
📄 Skal der være en PDF?
Ja.
Men PDF’en bør ikke bare være hele artiklen kopieret.
Lav i stedet et kort:
⚽🤕 FINTER SKADEKORT – TIL TRÆNERTASKEN
PDF’en kan være 2–4 sider og indeholde:
Side 1
🟢🟡🔴 Grøn / gul / rød
Side 2
⏱️ Trænerens 60-sekunders skadetjek
Side 3
🧠 Hovedskade + røde faresignaler
Side 4
📝 Skadesbesked til forældrene
Så kan træneren have den liggende fysisk i tasken.
❓ FAQ om fodboldskader hos børn og unge
Hvad gør jeg, hvis en spiller får ondt under træning?
Stop spilleren, spørg hvad der er sket, og se efter tydelige symptomer.
Hvis spilleren halter, har betydelige smerter, hævelse eller ikke kan bevæge sig normalt, bør spilleren ikke bare sendes videre i træningen.
Må et barn spille videre efter et slag mod hovedet?
Ved mistanke om hjernerystelse bør barnet ikke spille videre samme dag.
Forældrene skal informeres, og spilleren bør vurderes efter gældende sundhedsfaglige anbefalinger.
Skal træneren stille en diagnose?
Nej.
Træneren skal observere, hjælpe, reagere på faresignaler og informere forældrene.
Diagnosen hører hjemme hos relevante sundhedsfaglige personer.
Hvad hvis spilleren selv siger, at han eller hun godt kan fortsætte?
Det er ikke i sig selv nok.
Træneren skal også vurdere bevægelse, symptomer og situationen.
Ved tvivl bør sikkerheden komme først.
Hvornår bør forældrene kontaktes?
Ved relevante skader, tydelige smerter, hovedslag, hævelse, ændret bevægelse eller andre bekymrende symptomer bør forældrene informeres.
Hvad hvis smerterne kommer igen flere gange?
Tilbagevendende smerter bør ikke bare ignoreres.
Belastningen bør reduceres eller stoppes, og relevant sundhedsfaglig vurdering kan være nødvendig.
Kan god opvarmning forebygge alle skader?
Nej.
Ingen opvarmning kan forhindre alle skader.
Men god opvarmning og fysisk træning kan være en del af arbejdet med at forberede kroppen på fodboldens krav.
⭐ FINTERs 10 vigtigste regler ved skader
1. Sikkerhed før resultat
Ingen