🔥 115 mod 22 – ét tal fortæller næsten hele historien
Hvor meget betyder antallet af spillere på banen egentlig?
Meget.
I en omfattende skotsk undersøgelse blev spillere analyseret i 4 mod 4, 7 mod 7 og 11 mod 11.
Resultatet var markant.
| Spilleform | Performance-miljø | Børne-/ungdomsmiljø |
|---|---|---|
| 4v4 | 115 berøringer pr. spiller | 117 |
| 7v7 | 55 | 57 |
| 11v11 | 22 | 26 |
Det betyder, at en spiller i 4v4 i undersøgelsen havde omkring 4,5–5,2 gange så mange boldberøringer som en spiller i 11v11.
7v7 gav også markant mere involvering end 11v11.
Det er en enorm forskel.
Forestil dig to børn, der begge spiller 40 kampe.
Hvis det ene barn igen og igen befinder sig i små spil med konstant involvering, mens det andet står langt væk fra bolden i store spil, har de i praksis fået vidt forskellige mængder fodboldtræning.
Og boldberøringerne er kun begyndelsen.
Når spilleren kommer på bolden, skal spilleren også:
- orientere sig
- kontrollere bolden
- vælge en løsning
- drible
- aflevere
- afslutte
- beskytte bolden
- reagere på pres
- omstille sig efter boldtab
- gøre sig spilbar igen
Derfor handler småspil ikke bare om flere touches.
Det handler om flere fodboldproblemer, som spilleren selv skal løse.
🇩🇰 DBU siger det meget direkte
Dansk Boldspil-Union fremhæver, at børn har brug for så mange boldberøringer som muligt, når deres spillemæssige færdigheder skal udvikles.
DBU peger blandt andet på:
færre spillere på banen, passende banestørrelse, høj effektiv spilletid og bedre flow.
DBU anbefaler fortsat denne progression:
| Alder | Anbefalet spilleform |
|---|---|
| U5–U7 | 3v3 |
| U8–U10 | 5v5 |
| U11–U13 | 8v8 |
| U14+ | 11v11 |
I 2025 gentog DBU ligefrem opfordringen til klubberne:
Ryk ikke børn op i større spilleformer før tid.
DBU henviste igen til undersøgelserne af spilleformer og banestørrelser, hvor involveringen af den enkelte spiller var et centralt argument.
📊 Den store FINTER-oversigt – fra 2v2 til 11v11
Her er det vigtigste overblik.
En afgørende detalje er, at forskerne ikke har gennemført én identisk undersøgelse af alle spilleformer fra 2v2 til 11v11 under præcis samme betingelser.
Derfor bør man ikke skrive eksempelvis, at “en 3v3-spiller altid får præcis 143 berøringer”.
Banestørrelse, kampvarighed, alder, spillernes niveau, mål, målmænd, regler og hvor hurtigt en ny bold sættes i spil ændrer tallene kraftigt.
Men retningen i forskningen er meget tydelig.
| Spilleform | Hvad forskningen viser | Individuel involvering |
|---|---|---|
| 2v2 | Ekstremt mange individuelle boldbesiddelser og dueller | 🔥🔥🔥🔥🔥 |
| 3v3 | Meget høj involvering, mange modtagelser, angreb og beslutninger | 🔥🔥🔥🔥🔥 |
| 4v4 | 115–117 berøringer pr. spiller i den skotske undersøgelse | 🔥🔥🔥🔥🔥 |
| 5v5 | DBU fandt markant større involvering end 8v8 hos U10 | 🔥🔥🔥🔥 |
| 6v6 | Mere struktur, men færre individuelle involveringer end fx 3v3 | 🔥🔥🔥 |
| 7v7 | 55–57 berøringer i den skotske undersøgelse | 🔥🔥🔥 |
| 8v8 | DBU fandt større involvering end i 11v11 hos U13 | 🔥🔥🔥 |
| 9v9 | Flere spillere giver større taktisk struktur og typisk mindre individuel frekvens | 🔥🔥 |
| 11v11 | 22–26 berøringer i den skotske undersøgelse | 🔥 |
Vigtigt: Tallene 115–117, 55–57 og 22–26 kommer fra én konkret undersøgelse og skal ikke opfattes som universelle gennemsnit for enhver kamp.
Det er netop derfor, FINTER anbefaler at bruge forholdet mellem spilleformerne som den stærkeste pointe frem for at love et præcist antal berøringer i enhver kamp.
⚡ 2v2 – der er næsten ingen steder at gemme sig
2 mod 2 er en voldsomt intensiv udviklingsform.
Fire spillere.
Én bold.
Når dit hold har bolden, udgør du halvdelen af holdet.
Når modstanderen har bolden, udgør du halvdelen af forsvaret.
Derfor bliver spilleren involveret konstant.
Et nyere studie om U17-spillere beskriver tidligere forskningsresultater, hvor 2v2 typisk giver omkring 5–6 individuelle boldbesiddelser pr. minut, mod omkring fire i større 4v4-formater. Forskerne understreger samtidig, at resultaterne varierer betydeligt efter konteksten.
2v2 udvikler især:
1v1, 2v1, pasningsvinkler, overlap, forsvarssamarbejde, omstillinger, afslutninger og mod.
Det er også fysisk krævende. Forskning på småspil har gentagne gange vist højere fysiologisk belastning, når spillerantallet reduceres.
FINTER-dom
2v2 er fantastisk, når træneren ønsker maksimal involvering og masser af individuelle beslutninger.
🔥 3v3 – måske den perfekte udviklingsform?
3v3 er noget særligt.
Spilleren får stadig ekstremt mange involveringer, men nu begynder fodboldens grundlæggende relationer for alvor at komme frem.
Med bolden har spilleren mulighed for:
dribling – aflevering til spiller A – aflevering til spiller B.
Dermed opstår naturligt:
trekanter, bredde, dybde, støtte, 2v1, spil på tredje mand og positionsskift.
Nyere forskning fremhæver, at reducering af antallet af spillere generelt øger den individuelle involvering.
I sammenligninger mellem 3v3 og 6v6 har 3v3 blandt andet produceret flere boldgenerobringer, boldmodtagelser og offensive aktioner.
En nyere forskningsoversigt peger desuden på, at 2v2 og 3v3 skaber flere individuelle boldbesiddelser end 4v4, mens 3v3 i flere sammenligninger har givet mange succesfulde afslutninger og driblinger.
FINTER-dom
Hvis træneren kun måtte vælge ét småspil til teknisk og spillemæssig udvikling, ville 3v3 være en ekstremt stærk kandidat.
⭐ 4v4 – her bliver forskningen virkelig interessant
4v4 er en af de mest undersøgte former for small sided games.
Den klassiske skotske undersøgelse fandt:
Performance-spillere
4v4: 115 berøringer
7v7: 55
11v11: 22
Børn/unge
4v4: 117
7v7: 57
11v11: 26
Dermed fik børnene i 4v4 omkring:
4,5 gange så mange boldberøringer som i 11v11.
Hos performance-gruppen var forskellen endnu større:
mere end fem gange så mange.
Det er voldsomt.
😲 Og forskellen stopper ikke ved boldberøringer
Den skotske analyse viste også, at bolden var ude af spil væsentligt mindre i de små formater.
I performance-gruppen var bolden ude cirka:
| Spilleform | Tid ude af spil |
|---|---|
| 4v4 | 7,7 % |
| 7v7 | 14 % |
| 11v11 | 34,7 % |
I børne-/ungdomsgruppen var tallene cirka:
| Spilleform | Tid ude af spil |
|---|---|
| 4v4 | 8 % |
| 7v7 | 12,5 % |
| 11v11 | 32,8 % |
Det er ekstremt vigtigt.
Et barn lærer ikke meget fodbold, mens:
bolden ligger uden for banen, en spiller henter den, nogen diskuterer indkastet eller alle står og venter.
Flow er udvikling.
🇩🇰 5v5 – DBU’s danske undersøgelse er guld værd
DBU og lokalunionerne gennemførte en omfattende undersøgelse af spilleformer og banestørrelser.
Undersøgelserne omfattede omkring 100 børne- og ungdomskampe, cirka 600 spillere og individuelle observationer af yderligere 310 spillere.
Amisco Scandinavia analyserede de individuelle aktioner.
Hos U8 lå spillerne på omkring:
46 aktioner pr. spiller på 20 minutter.
Men endnu mere interessant var sammenligningen mellem 5v5 og 8v8 hos U10.
DBU skrev direkte, at der var:
langt flere aktioner pr. spiller i 5v5 end i 8v8.
Blandt 18 analyserede A-niveauspillere havde 17 af 18 flere samlede aktioner i 5v5, og samtlige 18 havde flere aktioner pr. minut i 5v5 end i 8v8.
På C-niveau var variationen større, blandt andet fordi nogle spillere skiftede mellem målmandsrollen og markspil, men DBU’s samlede konklusion var stadig klar:
størst involvering i 5v5.
Det er måske et af de stærkeste danske argumenter overhovedet for små spilleformer.
⚽ 6v6 – nu begynder banen at ændre karakter
Når man bevæger sig fra 3v3 og 4v4 til 6v6, begynder spillet naturligt at indeholde mere:
struktur, kæder, balance, bredde, positionering og taktiske relationer.
Det er ikke dårligt.
Tværtimod.
Men hver ekstra spiller betyder også, at bolden skal fordeles mellem flere mennesker.
Forskning, hvor 3v3 er sammenlignet med 6v6 på omtrent sammenligneligt areal pr. spiller, har vist mere individuel involvering i 3v3, herunder flere modtagelser, generobringer og offensive aktioner.
Derfor er spørgsmålet ikke:
Er 6v6 dårligere end 3v3?
Det rigtige spørgsmål er:
Hvad ønsker træneren at udvikle?
3v3 giver mere individuel problemløsning.
6v6 kan give mere holdstruktur.
Begge dele har værdi.
⚽ 7v7 – omkring dobbelt så meget involvering som 11v11
I den skotske undersøgelse lå gennemsnittet på:
55 berøringer pr. spiller i performance-gruppen.
57 berøringer blandt børn/unge.
Til sammenligning:
11v11 gav henholdsvis 22 og 26.
Det betyder, at 7v7 i netop denne undersøgelse gav omkring 2,2–2,5 gange så mange boldberøringer pr. spiller som 11v11.
7v7 giver samtidig mere mulighed for at arbejde med:
kæder, bredde, dybde, opbygningsspil og roller.
Derfor kan 7v7 fungere som en stærk bro mellem småspil og større fodbold.
🇩🇰 8v8 – hvorfor Danmark bruger den som mellemstation
DBU bruger 8v8 for U11–U13.
Og der ligger forskning bag.
DBU sammenlignede blandt andet U13-spillere i 8v8 og 11v11.
På både A- og C-niveau fandt man større individuel involvering i 8v8.
DBU konkluderede eksempelvis om C-niveauet:
“Der er altså ingen tvivl om, at 8v8 for U13 Drenge sikrer en større grad af involvering, end 11v11 gør det.”
Det er præcis pointen med overgangsformen.
Spilleren får mulighed for at lære mere af den store fodbolds struktur uden at forsvinde fuldstændigt ud af kampen.
⚽ 9v9 – mere er ikke automatisk bedre
DBU analyserede også 9v9 i de tidligere spilleformsundersøgelser.
En interessant observation var, at selv om der kunne forekomme mange aktioner og afleveringer, var mange afleveringer på tværs af banen, og DBU vurderede, at antallet af aktioner alene derfor ikke fortalte hele udviklingshistorien.
Det lærer os noget vigtigt:
Flere boldberøringer er ikke nok.
Der skal helst være meningsfulde boldberøringer.
En spiller, der konstant afleverer bolden tre meter sidelæns helt uden pres, udvikler ikke nødvendigvis lige så meget som en spiller, der skal:
scanne, vende, drible, beskytte bolden, vælge mellem flere løsninger og reagere på en modstander.
Det handler om:
mængde + kvalitet + beslutninger.
🏟️ 11v11 – det færdige spil, men ikke altid det bedste læringslaboratorium
11 mod 11 er selvfølgelig fodboldens fulde kampform.
Her lærer spillerne ting, som småspil ikke fuldt ud kan efterligne:
store afstande, komplette kæder, backs og kanter, lange sideskift, restforsvar, offside, store omstillinger, positionsdisciplin og kollektiv taktik.
Men hvis målet er maksimalt antal individuelle tekniske situationer, har 11v11 en klar ulempe.
Der er ganske enkelt mange mennesker, som skal deles om én bold.
Den skotske undersøgelse fandt blot:
22–26 berøringer pr. spiller
mod:
115–117 i 4v4.
Derfor giver det ikke mening, at meget unge børn skynder sig mod den største mulige spilleform.
🧠 Én bold – 22 spillere
Her ligger den simpleste forklaring.
Forestil dig:
2v2
Du udgør 25 % af alle spillerne på banen.
4v4
Du udgør 12,5 %.
11v11
Du udgør kun omkring 4,5 %.
Selvfølgelig bevæger bolden sig ikke matematisk lige mellem alle spillere.
Men princippet forklarer meget af forskellen.
Jo færre spillere der skal dele én bold, desto større er sandsynligheden for, at hver spiller skal involvere sig.
🧠 Det er ikke bare fødderne, der trænes
En boldberøring er ikke kun:
fod → bold.
Før berøringen skal spilleren ofte:
se sig omkring.
Vurdere presset.
Registrere medspillere.
Registrere modstandere.
Vurdere pladsen.
Beslutte førsteberøringens retning.
Efter berøringen skal spilleren træffe næste beslutning.
Derfor skaber mange meningsfulde involveringer også flere muligheder for at udvikle football IQ.
Nyere forskning beskriver netop small sided games som et miljø, hvor spillere konstant skal koble information fra omgivelserne sammen med deres handlinger.
🔬 Ny forskning fra 2026 støtter stadig princippet
En studie offentliggjort i 2026 undersøgte forskellige småspilsformater og begrænsninger på antallet af berøringer.
Hovedkonklusionen var meget interessant:
Færre spillere øgede generelt den individuelle involvering med bolden.
Forskerne vurderede desuden, at ændring af spillerantallet ofte var et stærkere værktøj end blot at sætte en regel om eksempelvis maksimalt to berøringer.
Det er et vigtigt trænerbudskab.
Vil du have flere spillere involveret?
Du behøver ikke nødvendigvis råbe:
“TO BERØRINGER!”
Prøv først:
færre spillere på hver bane.
🚨 To-berøringsreglen er ikke altid løsningen
Trænere elsker regler som:
“maks. to touches”.
Men forskning viser et mere nuanceret billede.
Et studie af 4v4 viste, at en begrænsning på to eller tre berøringer ændrede typen og hyppigheden af afleveringer og boldmodtagelser. Ved frit spil havde spillerne i gennemsnit flere berøringer pr. boldbesiddelse end ved begrænsede formater.
Andre studier har vist, at meget stramme touchbegrænsninger kan føre til flere boldtab og lavere succesrate på afleveringer.
Derfor:
En U8-spiller bliver ikke automatisk bedre, fordi træneren forbyder den tredje berøring.
Nogle gange skal barnet netop bruge:
tre, fire eller fem touches, udfordre modstanderen og finde sin egen løsning.
🥇 FINTERs rangliste – hvad er bedst til hvad?
| Formål | Bedste spilleformer |
|---|---|
| Maksimalt antal individuelle involveringer | 1v1, 2v2, 3v3 |
| Driblinger og dueller | 1v1, 2v2, 3v3 |
| Samarbejde + mange touches | 2v2, 3v3, 4v4 |
| Førsteberøring under pres | 3v3, 4v4 |
| Hurtige beslutninger | 2v2, 3v3, 4v4 |
| Afslutninger | 2v2, 3v3, 4v4 |
| Trekanter og relationer | 3v3, 4v4, 5v5 |
| Mere positionsstruktur | 5v5, 7v7, 8v8 |
| Kæder og kollektiv organisation | 7v7, 8v8, 11v11 |
| Det komplette voksenspil | 11v11 |
Konklusionen er altså ikke:
“11v11 er dårligt.”
Konklusionen er:
Spilleformen skal passe til det, man vil lære – og barnets udviklingstrin.
🧪 Den ultimative test til din egen klub
Vil du bevise det på dit eget hold?
Det er faktisk let.
Tag fire spillere og lad dem spille:
Runde 1 – 2v2 i fem minutter.
Optag kampen.
Tæl hver spillers boldberøringer.
Derefter:
Runde 2 – samme spillere indgår i et 4v4-spil.
Til sidst:
Runde 3 – indgår de i 8v8.
Sammenlign:
| Måling | 2v2 | 4v4 | 8v8 |
|---|---|---|---|
| Boldberøringer | |||
| Modtagelser | |||
| Afleveringer | |||
| Driblinger | |||
| Afslutninger | |||
| 1v1-situationer | |||
| Boldtab | |||
| Boldgenerobringer |
Det bliver en fantastisk øvelse for enhver trænergruppe.
For pludselig diskuterer man ikke længere holdninger.
Man ser på sit eget holds data.
⏱️ Det store trænerhack – spil flere kampe samtidig
Forestil dig 12 børn.
Mulighed A:
6v6 på én bane.
Mulighed B:
To kampe 3v3 på to baner.
Samme antal børn.
Samme træningstid.
Men i model B er der:
to bolde i spil samtidig.
Det alene kan ændre træningens aktivitetsniveau dramatisk.
Har du 16 spillere?
I stedet for 8v8:
Lav fire hold á fire spillere og spil to 4v4-kampe samtidig.
Nu har du igen:
to bolde i spil i stedet for én.
Det er en af de letteste måder at øge den samlede mængde læring på.
❌ Den klassiske træningsfejl
18 børn.
Én bold.
Én øvelse.
En lang kø.
Én spiller udfører øvelsen.
17 ser på.
Det kan se velorganiseret ud.
Men aktivitet er vigtigere end flotte kegler.
En smartere løsning er ofte:
tre baner, seks børn på hver, tre bolde i spil og masser af beslutninger.
🔥 FINTER-reglen: Ingen skal kunne gemme sig
Et godt udviklingsspil har ét fantastisk kendetegn:
Spilleren kan ikke gemme sig.
I 2v2 bliver du nødt til at deltage.
I 3v3 bliver du nødt til at deltage.
I 4v4 kommer bolden tilbage igen og igen.
Hvis én spiller kan gå tre-fire minutter uden at være i nærheden af bolden, bør træneren spørge:
Kan jeg ændre banen eller spillerantallet?
📈 Tusindvis af ekstra læringssituationer
Forestil dig, at en ændring i træningen blot giver en spiller 50 ekstra meningsfulde boldberøringer pr. træning.
To træninger om ugen.
40 uger.
Det giver:
4.000 ekstra boldberøringer på én sæson.
Over fem sæsoner:
20.000 ekstra.
Ved 100 ekstra pr. træning:
40.000 ekstra på fem år.
Det er ikke et forskningsestimat for en bestemt spilleform.
Det er blot simpel matematik, som viser, hvorfor små forskelle i træning kan akkumulere over mange år.
🎯 Men kvalitet slår blind kvantitet
500 boldberøringer er ikke automatisk bedre end 100.
Hvis alle 500 består af:
at drible uden modstander rundt mellem kegler, mangler en vigtig komponent.
Spillet.
De stærkeste berøringer sker ofte, når spilleren både skal:
opfatte → beslutte → udføre.
Derfor er småspil så interessant.
Spilleren træner teknik i den situation, hvor teknikken faktisk skal bruges.
👶 Hvad bør børnetræneren gøre?
For de yngste bør en stor del af træningen bestå af situationer med få spillere og meget aktivitet.
DBU’s officielle børnefodboldprincipper peger netop mod få spillere, passende banestørrelse, høj effektiv spilletid og mulighed for, at børnene træffer deres egne beslutninger.
En stærk træning kan derfor indeholde en blanding af:
1v1 → 2v2 → 3v3 → 4v4 → fri kamp.
Ikke 30 minutters køtræning efterfulgt af ti minutters kamp.
🌍 Small sided games bruges ikke kun til børn
Det er vigtigt.
2v2, 3v3, 4v4 og 5v5 er ikke “babyfodbold”.
Professionelle spillere bruger småspil konstant.
Forskningen omfatter både:
børn, akademispillere, ungdomselite, voksne og landsholdsspillere.
Et studie af internationale spillere undersøgte eksempelvis 2v2, 3v3 og 4v4 og viste, hvordan både spillerantal og regler om berøringer kan ændre de tekniske og fysiske krav.
De professionelle spiller småt af samme årsag:
Spillet bliver koncentreret.
🎥 Videoer – sådan ser småspil ud i praksis
Se blandt andet denne samling med seks forskellige 4v4-small-sided games:
Og dette 4v4-spil med ekstra spillere og fokus på afslutninger:
Gode YouTube-søgninger til yderligere inspiration:
2v2 soccer small sided games
3v3 football training game
4v4 small sided soccer
5v5 football possession game
youth football small sided games
small sided games decision making
3v3 football coaching
4v4 football academy training
🔗 Læs videre på Finter.dk
Hvis du vil bygge træning omkring principperne i denne artikel, så fortsæt direkte i FINTER-universet:
20 småspil til børnefodbold U6–U12
20 små spil alle børnetrænere bør kende
Boldberøringer i fodbold – den komplette guide
Fodtennis – masser af førsteberøringer og boldkontrol
❓ FAQ – boldberøringer og småspil
Hvor mange boldberøringer får man i en fodboldkamp?
Det afhænger enormt af spilleform, position, niveau, spilletid, bane og holdets spillestil. I en skotsk undersøgelse havde spillere gennemsnitligt 115–117 berøringer i 4v4, 55–57 i 7v7 og 22–26 i 11v11.
Får man flere boldberøringer i 3v3?
Generelt ja. Forskningen viser, at reduceret spillerantal normalt øger den individuelle involvering, og studier har fundet flere individuelle boldbesiddelser i 2v2 og 3v3 end i større formater.
Hvorfor er 3v3 godt for børn?
Fordi alle spillere konstant skal angribe, forsvare og træffe beslutninger. Samtidig opstår de grundlæggende relationer mellem tre spillere naturligt.
Er 4v4 bedre end 11v11 til teknisk udvikling?
Til at skabe mange individuelle tekniske aktioner er 4v4 ekstremt effektivt. I den skotske undersøgelse havde spillerne omkring 4,5–5,2 gange så mange berøringer i 4v4 som i 11v11.
Hvorfor spiller danske børn 3v3, 5v5 og 8v8?
DBU har tilpasset spilleformerne til børnenes udvikling. DBU fremhæver blandt andet mange boldberøringer, højt flow og høj individuel involvering.
Er 5v5 bedre end 8v8?
Det afhænger af formålet og alderen. Men DBU’s analyser af U10 viste markant større individuel involvering i 5v5 end 8v8.
Er 8v8 bedre end 11v11?
For U11–U13 anbefaler DBU 8v8. DBU’s analyse af U13 fandt større individuel involvering i 8v8 end i 11v11.
Skal træneren bruge maksimalt to berøringer?
Ikke nødvendigvis. Begrænsninger kan være nyttige til bestemte træningsmål, men forskning viser også flere fejl og boldtab ved meget stramme touchregler. Færre spillere kan være en mere naturlig måde at øge involveringen på.
Hvad er det bedste småspil?
Der findes ikke ét svar. 2v2 giver ekstrem individuel involvering, 3v3 giver en fantastisk kombination af individuel teknik og relationer, mens 4v4 giver flere taktiske muligheder uden at miste den høje aktivitet.
Er flere boldberøringer altid bedre?
Nej. Målet er flere meningsfulde boldberøringer. Teknik skal helst kombineres med orientering, pres, modstandere og beslutninger.
🏆 FINTERs konklusion
Forskningen efterlader et meget klart billede.
Jo færre spillere, desto mere bliver den enkelte spiller som hovedregel involveret.
Det betyder ikke, at vi skal afskaffe 11v11.
11v11 er det færdige spil.
Men børn behøver ikke lære det færdige spil ved at starte med den mest komplekse version.
Vi lærer heller ikke et barn at læse ved at starte med en roman på 700 sider.
Vi gør spillet overskueligt.
Vi giver barnet bolden.
Vi giver barnet problemer, som det kan løse.
Og derefter gør vi langsomt spillet større.
2v2 lærer spilleren at tage ansvar.
3v3 lærer spilleren relationer.
4v4 giver konstant involvering.
5v5 tilføjer mere struktur.
7v7 og 8v8 bygger bro til det komplette spil.
11v11 samler det hele.
Men tallene fortæller noget, som ingen børnetræner bør overse:
4v4: omkring 115–117 boldberøringer.
7v7: omkring 55–57.
11v11: omkring 22–26.
I én af de mest citerede praktiske undersøgelser af små spilleformer var forskellen altså op til omkring fem gange så mange boldberøringer.
DBU’s egne analyser peger i samme retning:
5v5 involverer U10-spilleren mere end 8v8.
8v8 involverer U13-spilleren mere end 11v11.
Og nyere forskning helt frem til 2026 fortsætter med at pege på samme grundprincip:
Færre spillere giver mere individuel involvering.
Det er måske den simpleste opskrift på bedre spillerudvikling:
⚽ Mindre ventetid.
⚽ Færre spillere.
⚽ Mere spil.
⚽ Flere beslutninger.
⚽ Flere meningsfulde boldberøringer.
Lad børnene spille.
📚 Forskningsgrundlag
Artiklen bygger blandt andet på DBU’s undersøgelser af spilleformer og banestørrelser, DBU’s aktuelle anbefalinger for børnefodbold, den skotske analyse af 4v4, 7v7 og 11v11 samt nyere peer-reviewed forskning og reviews om small-sided games, spillerantal og touchbegrænsninger.
Den vigtigste metodiske note
Der findes ikke ét videnskabeligt universalt antal boldberøringer for hver spilleform.
En 3v3-kamp kan ikke automatisk sammenlignes med en anden 3v3-kamp, hvis den ene har en meget større bane, andre regler eller en anden spilletid.
Derfor bruger denne artikel kun eksakte tal, når et studie faktisk har målt dem, og beskriver ellers forskningsretningen.
Det gør konklusionen stærkere – ikke svagere.
For på tværs af forskellige studier bliver den overordnede tendens ved med at dukke op: