SEO-titel: Fodboldregler forklaret: Offside, hands, VAR, kort, frispark, straffespark og børnefodbold
Meta-beskrivelse: Lær alle fodboldregler: offside, hands, frispark, gule og røde kort, straffespark, VAR, indkast og reglerne i dansk børnefodbold med 3:3, 5:5 og 8:8.
SEO-URL: /fodboldregler-offside-hands-var-boernefodbold-guide/
Fodbold er enkelt: To hold forsøger at score flere mål end modstanderen. Men så snart bolden rammer en arm, en angriber løber bag forsvaret, eller en tackling kommer for sent, kan kampen pludselig blive fuld af spørgsmål.
Var der offside?
Var det hands?
Skal det være frispark, gult kort eller rødt kort?
Og gælder de samme regler egentlig, når børn spiller 3:3, 5:5 eller 8:8 i Danmark?
Denne guide forklarer reglerne på en måde, som både spillere, forældre, trænere og fans kan bruge. Vi tager de svære regler i små bidder, bruger skemaer og viser de situationer, der typisk skaber mest debat på banen og sidelinjen.
English mini guide
Football rules can seem confusing, especially when it comes to offside, handball, fouls and VAR. This guide explains the most important rules in simple language and also covers the special rules used in Danish children’s football.
Explore more football guides here:
https://finter.dk/front-page/
Før vi starter: Der findes to slags regler i denne artikel
Der er de almindelige internationale fodboldregler, som bruges i 11-mandsfodbold, og så er der særlige danske regler i børnefodbold.
I Danmark har DBU særlige børnespilleregler op til og med U12. Her kommer børnenes gode kampoplevelse før regelrytteri, og reglerne er tilpasset, så flere børn får bolden, tør prøve ting af og får mere spilletid.
| Når du ser dette i artiklen | Så handler det om |
|---|---|
| 11-mandsregler | De almindelige internationale fodboldregler |
| Børnefodbold-regel | DBU’s danske regler for børn |
| Kampleder-tip | Sådan kan en situation løses med sund fornuft |
| Døm selv | Små eksempler, hvor du kan gætte kendelsen |
Fodboldregler på 30 sekunder
| Regel | Den helt korte forklaring | Typisk kendelse |
|---|---|---|
| 🚩 Offside | Du må ikke stå for langt fremme og blive aktiv i spillet | Indirekte frispark |
| ✋ Hands | Det er ikke automatisk hands, når bolden rammer armen | Frispark eller straffespark |
| 🟨 Gult kort | Advarsel for fx brok, tidsudtræk eller hensynsløs tackling | Spilleren fortsætter |
| 🟥 Rødt kort | Alvorlig forseelse eller to gule kort | Spilleren er færdig i kampen |
| ⚽ Straffespark | Frisparksforseelse i eget straffesparksfelt | Spark fra 11-meterpletten |
| 🎥 VAR | Video hjælper dommeren i store situationer | Kun i turneringer med VAR |
| ⏱️ Tillægstid | Tid lægges til efter mål, skader, udskiftninger og stop | Dommeren bestemmer |
De vigtigste regler i dansk børnefodbold
DBU anbefaler typisk 3:3 til U5-U7, 5:5 til U8-U10 og 8:8 til de ældre børneårgange, så banen og antallet af spillere passer bedre til børnenes alder og udvikling.
| Spilleform | Det vigtigste at vide |
|---|---|
| 3:3 | Ingen fast målmand, ingen hjørnespark eller straffespark, og barnet kan vælge indkast, indspark eller inddribling |
| 5:5 | Ingen offside, fri indskiftning, lige meget spilletid og særlige regler ved målspark |
| 8:8 | Ingen offside, fri indskiftning, lige meget spilletid og kampleder frem for fokus på kort |
| Alle børnekampe | Kampoplevelse, udvikling, fair play og tryghed er vigtigere end at vinde stort |
I både 5:5 og 8:8 er der fri indskiftning uden spilstop, og DBU fastslår, at alle børn skal have lige meget spilletid.
1. Hvorfor findes fodboldregler?
Fodboldregler skal gøre kampen fair, sjov og sikker. De skal sikre, at den hurtigste spiller ikke bare kan stå ved målet hele kampen, at farlige tacklinger bliver stoppet, og at begge hold får en ærlig chance.
De bedste kampe er ofte dem, hvor dommeren næsten ikke bliver bemærket. Spillerne kæmper hårdt, men respekterer både hinanden, dommeren og spillets rammer.
Dommerens trafiklys 🚦
| Farve | Hvad betyder det? | Eksempel |
|---|---|---|
| 🟢 Grøn | Spillet fortsætter | To spillere går fair skulder mod skulder efter bolden |
| 🟡 Gul | Spilleren bliver advaret | Brok, tidsudtræk eller hensynsløs tackling |
| 🔴 Rød | Spilleren er færdig i kampen | Voldsom tackling, slag, spyt eller to gule kort |
| Situation | Dommerens vurdering | Typisk konsekvens |
|---|---|---|
| Spilleren kommer lidt for sent i en tackling | Uforsigtig tackling | Frispark |
| Spilleren tackler hårdt og uden kontrol | Hensynsløs tackling | Frispark og gult kort |
| Spilleren udsætter modstanderen for fare | Alvorlig forseelse | Frispark og rødt kort |
| Spilleren brokker sig aggressivt | Usportslig opførsel | Ofte gult kort |
| Spilleren stopper et klart mål med bevidst hands | Alvorlig forseelse | Rødt kort og straffe/frispark |
2. Hvornår er bolden ude af spil?
Det lyder som en lille regel, men den skaber tit store diskussioner.
Bolden er først ude af spil, når hele bolden har passeret hele sidelinjen eller mållinjen. Det gælder også, når bolden flyver gennem luften.
Er bolden ude? Døm selv
| Situation | Kendelse | Hvorfor? |
|---|---|---|
| Halvdelen af bolden er over sidelinjen | Spillet fortsætter | Hele bolden skal være ude |
| Bolden rammer toppen af linjen | Spillet fortsætter | Linjen tæller som en del af banen |
| Hele bolden flyver over sidelinjen | Indkast | Bolden er helt ude |
| Bolden rammer dommeren og bliver på banen | Ofte fortsat spil | Dommeren er en del af banen |
| Bolden rammer dommeren og skaber et stort angreb | Spillet stoppes | Der gives droppet bold |
Huskereglen
Kan du stadig se bare en lille del af bolden på eller over linjen, er bolden ikke ude.
Det er derfor, en spiller nogle gange kan holde en bold i spil, selv om alle på sidelinjen råber: “Den var da helt ude!”
3. Dansk børnefodbold: Reglerne skal hjælpe børnene
I dansk børnefodbold er tanken ikke, at kampen skal ligne voksenfodbold så hurtigt som muligt. Tanken er, at børnene skal have mange boldberøringer, mod på at drible, tid til at lære og en god oplevelse uanset resultatet.
DBU skriver direkte, at børnenes gode spiloplevelse kommer før reglerne.
Det særlige ved 3:3
| Regel i 3:3 | Hvad betyder det i praksis? |
|---|---|
| Ingen fast målmand | Ingen må tage eller parere bolden med hænderne |
| Ingen hjørnespark | Bolden går til målspark, når den ryger ud over mållinjen |
| Ingen straffespark | Situationen løses i stedet med sund fornuft og vejledning |
| Fleksibelt indkast | Barnet kan vælge indkast, indspark eller inddribling |
| Ingen direkte scoring fra indkast/indspark | Bolden skal først berøres af en anden spiller |
| Ekstra spiller ved -3 | Holdet, der er bagud med tre mål, må sætte en ekstra spiller på banen |
I 3:3 kan et barn tage bolden i gang som indkast, indspark eller inddribling. Der spilles ikke med hjørnespark eller straffespark, og holdet bagud med tre mål kan få en ekstra spiller på banen.
Det særlige ved 5:5
| Regel i 5:5 | Hvad betyder det i praksis? |
|---|---|
| Ingen offside | Angribere må gerne stå foran forsvaret |
| Fri indskiftning | Børn kan skiftes uden at stoppe spillet |
| Lige spilletid | Alle børn skal spille lige meget |
| Ekstra spiller ved -3 | Holdet bagud må sætte en ekstra spiller ind |
| Presfri opstart | Modstanderne skal tilbage til midten ved målspark |
| Alle frispark er direkte | Der bruges ikke indirekte frispark |
| Straffe fra 5 meter | Sparkes fra kanten af målfeltet |
I 5:5 spilles der uden offside. Ved målspark skal modstanderne trække tilbage til midten af banen, så målmanden og holdet får en rolig chance for at sætte spillet i gang.
Det særlige ved 8:8
| Regel i 8:8 | Hvad betyder det i praksis? |
|---|---|
| Ingen offside | Spillet bliver mere enkelt og offensivt |
| Fri indskiftning | Alle kan komme ind og ud uden spilstop |
| Lige spilletid | Ingen børn skal sidde på bænken hele kampen |
| Ekstra spiller ved -3 | Holdet bagud kan få hjælp til at komme ind i kampen |
| Færre spillere ved +3 | I laveste niveau kan holdet foran tage en spiller ud |
| Ingen gule og røde kort | Kamplederen kan i stedet give en spiller fem minutters pause |
| Alle frispark er direkte | Lettere for børnene at forstå |
I 8:8 bruges der ikke offside, og et hold, der er bagud med tre mål, må indsætte en ekstra spiller. I laveste niveau kan den lokale turnering i stedet bruge reglen om, at holdet foran med tre mål tager en spiller ud.
Kamplederen i børnefodbold – en vigtig forskel
I børnefodbold er kamplederen ikke kun der for at fløjte fejl. Kamplederen skal først og fremmest hjælpe børnene med at få en god kamp.
Hvis et barn opfører sig upassende, bruges der normalt ikke gult eller rødt kort. Kamplederen kan i stedet bede træneren give spilleren fem minutters pause, mens holdet gerne må sætte en anden spiller ind.
Kamplederens vigtigste regel: §18
| Situation | Hvad kan kamplederen gøre? |
|---|---|
| Et hold står foran målmanden for at genere ved frispark | Stoppe situationen og forklare hvorfor |
| Et hold bevidst trækker tiden | Give bolden eller frisparket til modstanderen |
| En træner opfordrer børn til for hårdt spil | Gå i dialog med træneren |
| En spiller opfører sig dårligt | Give fem minutters pause |
| Kampen bliver utryg eller helt urimelig | Stoppe kampen, hvis det bliver nødvendigt |
DBU kalder dette “spillets ånd med sund fornuft”. Det betyder, at børnenes tryghed og glæde altid er vigtigere end at følge en regel helt mekanisk.
4. Offside – den regel alle diskuterer
I almindelig 11-mandsfodbold er offside en af de mest diskuterede regler.
Den vigtigste sætning er:
Det er ikke ulovligt at stå i offsideposition. Det bliver først ulovligt, når spilleren bliver aktiv i spillet.
En spiller er i offsideposition, når en del af hovedet, kroppen eller fødderne er på modstanderens banehalvdel og tættere på modstanderens mållinje end både bolden og næstsidste modstander, i det øjeblik holdkammeraten spiller bolden. Arme og hænder tæller ikke med.
Offside på den nemme måde
| Spørgsmål | Ja | Nej |
|---|---|---|
| Er angriberen på modstanderens banehalvdel? | Gå videre | Ikke offside |
| Er angriberen foran bolden? | Gå videre | Ikke offside |
| Er angriberen foran næstsidste modstander? | Gå videre | Ikke offside |
| Bliver angriberen aktiv i spillet? | Offside kan dømmes | Spillet kan fortsætte |
Offside eller ikke offside?
| Situation | Kendelse | Hvorfor? |
|---|---|---|
| Angriberen står i offsideposition, men får aldrig bolden | Ikke nødvendigvis offside | Spilleren er ikke aktiv |
| Angriberen står bag forsvaret og modtager afleveringen | Offside | Spilleren bliver aktiv |
| Angriberen står på egen banehalvdel | Ikke offside | Man kan ikke være offside på egen halvdel |
| Angriberen får bolden direkte fra indkast | Ikke offside | Der dømmes ikke offside direkte fra indkast |
| Angriberen får bolden direkte fra hjørnespark | Ikke offside | Der dømmes ikke offside direkte fra hjørnespark |
| Angriberen får bolden direkte fra målspark | Ikke offside | Der dømmes ikke offside direkte fra målspark |
Vigtigt for danske børn
Der bruges ikke offside i DBU’s 5:5 og 8:8 børnefodbold. Derfor skal børnene først lære offside senere, når de kommer over i større spilleformer.
5. Hands-reglen – hvornår er det egentlig hands?
Hands er en af de regler, der skaber flest diskussioner i fodbold. Mange tror, at der altid skal dømmes frispark, når bolden rammer en arm. Sådan er det ikke.
Det afgørende er blandt andet, om spilleren bevidst bevæger armen mod bolden, eller om armen gør kroppen unaturligt større. Grænsen mellem skulder og arm går ved den nederste del af armhulen.
Hands på den nemme måde
| Situation | Hands eller ej? | Hvorfor? |
|---|---|---|
| Spilleren rækker hånden ud mod bolden | Ja | Armen bevæges bevidst mod bolden |
| Spilleren har armen langt ude fra kroppen og blokerer bolden | Ofte ja | Kroppen bliver unaturligt større |
| Bolden rammer en arm, som holdes tæt ind til kroppen | Ofte nej | Spilleren prøver ikke at fylde mere |
| Bolden rammer armen efter et skud meget tæt på | Ikke automatisk hands | Dommeren ser på armens placering og situationen |
| Bolden rammer spillerens arm, og spilleren scorer direkte bagefter | Ja | Man må ikke score direkte efter bolden har ramt egen arm – heller ikke ved et uheld |
| Bolden rammer en angribers arm ved et uheld, og en holdkammerat scorer bagefter | Målet kan tælle | Kun hvis berøringen ikke var bevidst eller gjorde kroppen unaturligt større |
IFAB understreger, at ikke enhver berøring mellem bold og arm er en forseelse. Men en spiller tager en risiko, hvis armen er placeret unaturligt langt fra kroppen.
Den nemme huskeregel
Arm tæt ind til kroppen = ofte ikke hands.
Arm langt ude og større krop = ofte hands.
Arm bevidst mod bolden = hands.
Døm selv: Hands-quiz
| Situation | Hvad tror du? | Rigtigt svar |
|---|---|---|
| En forsvarer glider og bruger armen på jorden til at støtte sig, mens bolden rammer armen | Ikke altid hands | Armen kan være en naturlig støttearm |
| En forsvarer står med armene spredt som et fly og blokerer et indlæg | Hands | Armen gør kroppen større |
| En angriber får bolden på armen og scorer med det samme | Hands | Målet skal annulleres |
| En spiller sparker bolden op på sin egen arm, der sidder tæt ved kroppen | Ofte ikke hands | Berøringen kan være en naturlig følge af spillet |
| En spiller stopper en afslutning på målstregen med hånden | Straffe og ofte rødt kort | Bevidst hands, som forhindrer mål, er meget alvorligt |
Ved bevidst hands, der stopper et mål eller en klar målchance, kan spilleren udvises. Ved en ikke-bevidst hands-forseelse i eget felt, som stopper en klar chance, vil det normalt være straffespark og gult kort.
6. Frispark, tackling og farligt spil
En tackling må gerne være hård. Fodbold er en kontaktsport. Men en tackling må aldrig være ukontrolleret, hensynsløs eller farlig.
Dommeren vurderer især tre ting:
| Dommerens vurdering | Hvad betyder det? | Kendelse |
|---|---|---|
| Uforsigtig | Spilleren er lidt for sent på den, men uden voldsom kraft | Frispark |
| Hensynsløs | Spilleren tager stor risiko og tænker ikke på modstanderens sikkerhed | Frispark og gult kort |
| Voldsom eller farlig | Spilleren bruger for meget kraft eller udsætter modstanderen for fare | Frispark og rødt kort |
Et direkte frispark kan gives for blandt andet spark, skub, benspænd, fastholdelse, slag, tackling og hands. Sker forseelsen i eget straffesparksfelt, bliver frisparket til et straffespark.
Hvornår er en tackling fair?
| Fair tackling | Ikke fair tackling |
|---|---|
| Spilleren rammer bolden rent og kontrolleret | Spilleren rammer modstanderens ben først |
| To spillere går skulder mod skulder om bolden | Spilleren skubber modstanderen i ryggen |
| Spilleren glider med lav fart og kontrol | Spilleren kommer med knopperne forrest |
| Spilleren forsøger ærligt at vinde bolden | Spilleren river, holder eller spænder ben |
En skulderduel er normalt lovlig, når begge spillere kæmper om en bold tæt på dem, bruger skulder eller overarm og ikke skubber hensynsløst. En tackling med overdreven kraft eller fare for modstanderen skal give rødt kort.
Farligt spil – også uden kontakt
Man kan godt lave frispark uden at røre modstanderen.
Et klassisk eksempel er et højt løftet ben tæt på en anden spillers hoved. Hvis modstanderen ikke tør heade til bolden af frygt for at blive ramt, kan dommeren dømme farligt spil.
| Situation | Kendelse |
|---|---|
| Højt ben tæt ved en modstanders hoved uden kontakt | Indirekte frispark |
| Højt ben med kontakt i ansigtet | Direkte frispark – ofte kort |
| Forsøg på saksespark helt alene | Spillet kan fortsætte |
| Saksespark tæt på modstanderens ansigt | Kan være farligt spil |
Farligt spil uden kontakt giver indirekte frispark i almindelig 11-mandsfodbold. I DBU’s 5:5 og 8:8 er alle frispark direkte, så reglerne er lettere for børnene at forstå.
Vigtigt i dansk børnefodbold: Frispark skal lære – ikke skræmme
I 5:5 og 8:8 følger man grundlæggende reglerne om ulovlig spillemåde og usportslig opførsel, men der bruges ikke gule eller røde kort. Kamplederen kan i stedet bede træneren give en spiller fem minutters pause, mens holdet gerne må sætte en anden spiller ind.
| Situation i børnekamp | God løsning fra kamplederen |
|---|---|
| Et barn kommer for sent i en tackling | Frispark, kort forklaring og spil videre |
| En spiller bliver ved med at sparke hårdt | Tal med træneren og giv eventuelt fem minutters pause |
| Et hold bruger for meget tid på igangsættelser | Mind træneren om spillets ånd |
| Spillere står foran målmanden for at genere ved frispark | Flyt dem væk og forklar hvorfor |
| Voksne råber eller skaber dårlig stemning | Tag dialogen med trænerne |
DBU’s regler giver kamplederen mulighed for at bruge sund fornuft: eksempelvis tildele frispark eller straffespark ved bevidst tidsudtræk, groft spil eller adfærd, der går imod børnenes gode kampoplevelse.
7. Gult kort, rødt kort og de mærkelige situationer
I almindelig 11-mandsfodbold er et gult kort en advarsel. To gule kort til samme spiller bliver til rødt kort, og spilleren skal forlade banen.
Hvornår får man gult kort?
| Situation | Typisk straf |
|---|---|
| Hensynsløs tackling | Gult kort |
| Brok mod dommeren | Gult kort |
| Sparke bolden væk efter fløjtet | Gult kort |
| Trække tiden med vilje | Gult kort |
| Holde eller hive i en modstander for at stoppe et angreb | Gult kort |
| Filme eller lade som om man er blevet ramt | Gult kort |
| Ikke holde den rigtige afstand ved frispark, hjørnespark eller indkast | Gult kort |
| Tage trøjen af ved målfejring | Gult kort |
IFAB nævner blandt andet tidsudtræk, protester mod dommeren, manglende afstand, gentagne forseelser, usportslig opførsel og simulation som situationer, der kan give gult kort.
Hvornår får man rødt kort?
| Situation | Typisk straf |
|---|---|
| Voldsom tackling med fare for modstanderen | Rødt kort |
| Slag, spark eller spyt mod en anden | Rødt kort |
| Grov eller fornærmende tale | Rødt kort |
| Bevidst hands, der stopper et sikkert mål | Rødt kort |
| Stoppe en klar målchance uden realistisk chance for bolden | Rødt kort |
| To gule kort | Rødt kort |
En spiller kan også få rødt kort uden først at have fået gult. Det gælder blandt andet ved alvorligt frispark, voldelig adfærd, spyt, bid, groft sprog eller bevidst hands, der forhindrer mål eller en oplagt målchance.
Døm selv: Kort eller ikke kort?
| Situation | Kendelse |
|---|---|
| Spilleren kommer lidt for sent og rammer modstanderen | Frispark – måske ingen kort |
| Spilleren kommer sent og rammer hårdt med knopperne | Gult eller rødt afhængigt af kraft og fare |
| Spilleren hiver i trøjen på en modstander, der er på vej i et lovende angreb | Ofte gult kort |
| Spilleren slår ud efter en modstander, men rammer ikke | Rødt kort kan stadig gives |
| Spilleren sparker bolden langt væk efter dommeren har fløjtet | Ofte gult kort |
| Spilleren får sit andet gule kort | Rødt kort |
At forsøge at slå eller sparke en modstander kan være nok til rødt kort, også selv om spilleren ikke rammer.
8. Tre-målsreglen i dansk børnefodbold – når kampen bliver for skæv
Denne regel er virkelig vigtig i dansk børnefodbold.
Når et hold kommer foran med tre mål, skal kampen ikke bare fortsætte som normalt, hvis det andet hold er ved at blive kørt over. Reglen skal skabe en mere jævn kamp, flere boldberøringer og en bedre oplevelse for alle børn.
Reglen i 5:5 og 8:8
| Stilling | Hvad sker der? |
|---|---|
| 3-0 | Holdet bagud må sætte én ekstra spiller på banen |
| 6-0 | Holdet bagud må sætte endnu en ekstra spiller på banen |
| 9-0 | Holdet bagud må sætte endnu en ekstra spiller på banen |
| 6-4 | Holdet bagud tager én ekstra spiller ud igen |
| 3-2 | Holdet bagud tager den sidste ekstra spiller ud igen |
I 5:5 og 8:8 må holdet bagud sætte én ekstra spiller ind, når det er bagud med tre mål. For hver yderligere forskel på tre mål må holdet indsætte endnu en spiller. Når forskellen bliver mindre, skal den ekstra spiller ud igen.
I laveste niveau gælder en anden version
I de laveste rækker er det ofte ikke holdet bagud, der får en ekstra spiller. Her er det i stedet holdet, der fører, som skal tage en spiller ud.
| Stilling | Hvad sker der i laveste niveau? |
|---|---|
| 3-0 | Holdet foran tager én spiller ud |
| 6-0 | Holdet foran tager endnu en spiller ud |
| 6-3 | Én spiller må komme ind igen |
| 3-2 | Den sidste ekstra spiller må komme ind igen |
Det er vigtigt, at kun én af modellerne bruges i kampen: enten ekstra spiller til holdet bagud eller færre spillere til holdet foran. I laveste niveau erstatter “færre spillere ved +3”-reglen den anden model.
Hvorfor findes reglen?
| Det hjælper holdet bagud med | Det lærer holdet foran |
|---|---|
| Flere afleveringsmuligheder | At finde nye løsninger |
| Mere mod til at angribe | At spille med tålmodighed |
| Flere boldberøringer | At flytte bolden hurtigere |
| En bedre oplevelse | At respektere modstanderen |
| Større chance for at score | At udvikling er vigtigere end store sejre |
Det er ikke en straf at være god. Det er en regel, der gør det muligt for begge hold at lære noget af kampen.
En kamp, der ender 4-3 og hvor alle børn tør spille fodbold, er ofte langt bedre udvikling end en kamp, der ender 14-0.
Vigtigt: Skriv tre-målsreglen ind under 5:5 og 8:8 i artiklen. Den er ikke en generel regel, man automatisk skal skrive gælder for alle 3:3-stævner, da lokale turneringsregler kan være forskellige.
9. Straffespark – hvornår får man det?
Et straffespark gives, når et hold laver en forseelse i sit eget straffesparksfelt, som normalt ville give direkte frispark.
Det kan eksempelvis være:
- En forsvarer sparker en modstander.
- En spiller skubber en modstander.
- En spiller holder fast i en trøje.
- En spiller laver en ulovlig tackling.
- En spiller begår hands.
Straffespark i 11-mandsfodbold
I almindelig fodbold bliver straffesparket taget fra 11-meterpletten.
| Regel | Sådan fungerer det |
|---|---|
| Afstand til mål | 11 meter |
| Målmand | Skal have mindst en fod på eller over mållinjen, når bolden sparkes |
| Andre spillere | Skal være uden for feltet og bag straffesparkspletten |
| Retur | Spillet fortsætter, hvis bolden kommer tilbage fra målmand, stolpe eller overligger |
| Sparkeren | Må ikke røre bolden igen, før en anden spiller har rørt den |
Straffespark i dansk børnefodbold
| Spilleform | Hvor sparkes straffesparket fra? | Afstand for de andre spillere |
|---|---|---|
| 5:5 | 5 meter | 5 meter |
| 8:8 | 8 meter | 7 meter |
| 11:11 | 11 meter | 9,15 meter |
I 5:5 tages straffesparket fra kanten af målfeltet, fem meter midt for mål. I 8:8 tages det fra kanten af målfeltet, otte meter midt for mål.
Døm selv: Straffe eller ej?
| Situation | Kendelse |
|---|---|
| Forsvareren sparker angriberen over benet i feltet | Straffespark |
| Forsvareren hiver angriberen i trøjen, så angriberen falder | Straffespark |
| Angriberen falder helt af sig selv | Ingen straffe |
| Bolden rammer forsvarerens arm tæt ind til kroppen | Ofte ingen straffe |
| Forsvareren står med armen langt ude og blokerer bolden | Ofte straffespark |
| Målmanden tager angriberen uden at ramme bolden | Straffespark |
10. Målmandens særlige regler
Målmanden er den eneste spiller, som må bruge hænderne – men kun inde i eget straffesparksfelt.
Uden for feltet er målmanden præcis som alle andre spillere.
| Situation | Må målmanden bruge hænderne? |
|---|---|
| Bolden er i eget straffesparksfelt | Ja |
| Bolden er uden for feltet | Nej |
| Holdkammerat spiller bolden tilbage med foden | Nej, normalt ikke |
| Holdkammerat header bolden tilbage | Ja |
| Holdkammerat kaster bolden tilbage | Ja |
| Modstander sparker bolden mod målmanden | Ja |
Tilbagelægningsreglen
I almindelig fodbold må målmanden ikke samle bolden op med hænderne, hvis en holdkammerat med vilje spiller den tilbage med foden.
Hvis målmanden alligevel tager bolden med hænderne, får modstanderen indirekte frispark.
Reglen i dansk børnefodbold
| Alder og spilleform | Må målmanden tage en bevidst tilbagelægning med foden? |
|---|---|
| U8-U9 i 5:5 | Ja |
| U10 og ældre i 5:5 | Nej |
| U10 og ældre i 8:8 | Nej |
| 11-mandsfodbold | Nej |
DBU tillader, at U8-U9-målmanden i 5:5 samler en tilbagelægning op. Fra U10 gælder den almindelige tilbagelægningsregel, hvor målmanden ikke må tage en bevidst aflevering med foden fra en medspiller med hænderne.
Målmandens huskeregel
Bold fra modstander = hænder er tilladt.
Bold fra holdkammerats fod = brug fødderne.
Bold fra holdkammerats hoved eller bryst = hænder er normalt tilladt.
11. Indkast, hjørnespark og målspark
De små igangsættelser betyder meget. Mange mål starter efter et hurtigt indkast, et godt målspark eller et klogt hjørnespark.
Indkast i almindelig fodbold
Ved indkast skal spilleren:
- Have begge fødder på eller bag sidelinjen.
- Bruge begge hænder.
- Kaste bolden bagfra og over hovedet.
- Kaste fra det sted, hvor bolden gik ud.
| Situation | Kendelse |
|---|---|
| Begge fødder bliver på jorden | Godkendt indkast |
| Spilleren kaster med én hånd | Forkert indkast |
| Spilleren står langt fra stedet, hvor bolden gik ud | Modstanderen kan få indkastet |
| Bolden går direkte i mål fra indkast | Målet tæller ikke |
| Spilleren rører bolden igen før andre | Frispark til modstanderen |
Indkast i 5:5
I 5:5 må barnet selv vælge den løsning, der passer bedst:
| Mulighed | Hvad sker der? |
|---|---|
| Indkast | Bolden kastes med hænderne |
| Indspark | Bolden sparkes ind fra sidelinjen |
| Inddribling | Spilleren dribler bolden i gang |
| Direkte mål | Ikke muligt fra indkast eller indspark |
Børnene må selv vælge indkast, indspark eller inddribling i 5:5. Bolden skal ligge stille før indspark eller inddribling, og modstanderne skal holde to meters afstand.
Indkast i 8:8
I 8:8 bruges det normale indkast, som i almindelig fodbold.
| Regel i 8:8 | Forklaring |
|---|---|
| Almindeligt indkast | Bolden kastes med to hænder over hovedet |
| Afstand | Modstanderen skal være mindst to meter væk |
| Direkte mål | Kan ikke scores direkte fra indkast |
Målspark – den vigtige forskel på 5:5 og 8:8
| Spilleform | Sådan sættes bolden i gang |
|---|---|
| 5:5 | Målmanden eller en spiller må sparke eller drible bolden fra eget mål |
| 5:5 | Modstanderne skal tilbage til midterlinjen |
| 8:8 | Almindeligt målspark |
| 8:8 | Modstanderne skal stå uden for målfeltet |
| 11:11 | Almindeligt målspark |
I 5:5 er der en presfri opstart. Modstanderne skal trække tilbage til midterlinjen ved målspark, så barnet med bolden får ro til at starte spillet. I 8:8 skal modstanderne blot stå uden for målfeltet.
Hvorfor er presfri opstart god?
| Uden presfri opstart | Med presfri opstart |
|---|---|
| Børn sparker ofte bolden væk i panik | Børn kan lære at spille ud bagfra |
| Færre afleveringer | Flere boldberøringer |
| Mere tilfældig fodbold | Mere ro og bedre beslutninger |
| Målmanden bliver stresset | Målmanden lærer at sætte spillet i gang |
Hjørnespark
| Spilleform | Sådan tages hjørnesparket |
|---|---|
| 5:5 | Spark eller dribling fra hjørnet |
| 8:8 | Spark fra mållinjen mellem sidelinjen og målfeltet |
| 11:11 | Spark fra hjørnefeltet |
I 5:5 må barnet vælge at sparke eller drible fra hjørnet. I 8:8 tages hjørnesparket fra et valgfrit punkt på mållinjen mellem sidelinjen og målfeltet.
12. VAR – hvad må video-dommeren egentlig kigge på?
VAR står for Video Assistant Referee. Det betyder, at en eller flere video-dommere kan hjælpe kampens dommer ved de situationer, som kan ændre en kamp.
VAR er ikke lavet for at tjekke alle små frispark, hjørnespark eller indkast. Ideen er: mindst mulig indblanding – størst mulig fairness.
VAR kan normalt hjælpe ved
| Situation | Eksempel |
|---|---|
| Mål eller ikke mål | Var der offside, hands eller frispark før målet? |
| Straffe eller ikke straffe | Var tacklingen inde i feltet? |
| Direkte rødt kort | Var tacklingen så voldsom, at spilleren skal udvises? |
| Forkert spiller får kort | Dommeren giver kort til den forkerte spiller |
VAR bruges kun ved klare og tydelige fejl eller alvorlige situationer, som dommeren har overset. I 2026/27-reglerne kan VAR også hjælpe ved et klart forkert andet gult kort, forkert identitet ved gult/rødt kort og i visse turneringer et klart forkert dømt hjørnespark, hvis det kan rettes uden forsinkelse.
VAR eller ikke VAR?
| Situation | Tjekker VAR? |
|---|---|
| Et mål bliver scoret | Ja, målet tjekkes |
| Et muligt straffespark | Ja, hvis der kan være en klar fejl |
| Et muligt direkte rødt kort | Ja |
| Et almindeligt frispark på midten | Normalt nej |
| Et gult kort for brok | Normalt nej |
| Forkert indkast | Nej |
| Offside før et mål | Ja |
Sådan foregår en VAR-situation
| Trin | Hvad sker der? |
|---|---|
| 1 | VAR tjekker situationen i baggrunden |
| 2 | Dommeren får besked, hvis der muligvis er en klar fejl |
| 3 | Dommeren kan se situationen på skærmen ved banen |
| 4 | Dommeren træffer den endelige beslutning |
| 5 | Kampen fortsætter med den rigtige kendelse |
Vigtigt: VAR bestemmer ikke. Det er stadig dommeren på banen, der har den endelige afgørelse.
VAR i dansk børnefodbold
Der er selvfølgelig ikke VAR i 3:3, 5:5 eller 8:8. Her er det kamplederen, trænerne og børnene, der skal hjælpe med at skabe en fair og god kamp.
Hvis bolden var lidt inde eller ude, eller hvis en tackling er svær at se, er den bedste løsning ofte at tage det roligt, forklare situationen og spille videre.
13. Spilletid, tillægstid og udskiftninger
En almindelig voksenkamp varer normalt 90 minutter: to halvlege på 45 minutter.
Men kampens ur fortæller ikke altid hele historien. Der lægges tid til for blandt andet mål, skader, udskiftninger, VAR, tidsudtræk og andre længere stop.
Hvorfor er der tillægstid?
| Situation | Kan der lægges tid til? |
|---|---|
| Målfejring | Ja |
| Skadebehandling | Ja |
| Udskiftninger | Ja |
| VAR-tjek | Ja |
| Tidsudtræk | Ja |
| Langsom igangsættelse | Ja |
| Straffespark sent i kampen | Ja |
Dommeren bestemmer tillægstiden. Hvis en lang skade eller VAR-situation opstår helt til sidst, tæller dommeren den reelle tabte spilletid med, ikke bare det antal minutter, der står på tavlen.
Hvor mange udskiftninger må man lave?
Det afhænger af turneringen.
| Kampform | Typisk regel |
|---|---|
| Topfodbold | Ofte op til fem udskiftninger |
| Landsholdskamp eller cupkamp | Kan have egne turneringsregler |
| Serie- og ungdomsfodbold | Afhænger af række og lokalunion |
| Dansk børnefodbold | Fri indskiftning uden spilstop |
IFAB fastsætter ikke ét ens antal udskiftninger for alle kampe. Turneringen bestemmer, dog med rammer i reglerne. I topfodbold kan turneringer tillade op til fem udskiftninger.
Fri indskiftning i børnefodbold
I 5:5 og 8:8 må børn skiftes ind og ud uden spilstop. Det vigtigste er, at alle får lige meget spilletid.
| God udskiftning | Dårlig udskiftning |
|---|---|
| Alle børn får omtrent lige meget tid på banen | De samme to-tre børn spiller hele kampen |
| Børn får prøvet flere positioner | Ét barn sidder næsten altid på bænken |
| Træneren fortæller roligt, hvornår der skiftes | Børn bliver taget ud som straf for en fejl |
| Kampen bruges til udvikling | Resultatet bestemmer alt |
DBU’s 8:8-regler siger direkte, at der er fri indskiftning uden spilstop, og at alle børn skal have lige meget spilletid.
14. 3:3-fodbold – reglerne for de yngste børn
3:3 er ofte børns første møde med kampfodbold. Derfor er reglerne enkle og lavet for at give masser af boldberøringer, smil og mod til at prøve ting af.
Der er ingen fast målmand. Ingen må tage eller parere bolden med hænderne.
De vigtigste 3:3-regler
| Regel | Hvad betyder det? |
|---|---|
| Ingen fast målmand | Alle spiller med fødderne |
| Ingen offside | Børnene kan koncentrere sig om spillet |
| Ingen hjørnespark | Der gives målspark |
| Ingen straffespark | Situationen løses med sund fornuft |
| Fleksibel igangsættelse | Barnet vælger indkast, indspark eller inddribling |
| To meters afstand | Modstanderen skal give plads ved igangsættelse |
| Ingen direkte scoring | Der kan ikke scores direkte fra indkast eller indspark |
DBU’s regler beskriver, at barnet i 3:3 selv kan vælge indkast, indspark eller inddribling. Bolden skal ligge stille ved indspark og inddribling, og der kan ikke scores direkte fra indkast eller indspark.
Tre-målsreglen i 3:3
Også i 3:3 skal kampen være jævn og sjov.
| Målscore | Hvad kan reglen være? |
|---|---|
| 3-0 | Holdet bagud får en ekstra spiller – eller holdet foran tager en ud |
| 6-0 | Endnu en ændring i spillerantal |
| Forskellen bliver mindre | Spillerantallet udlignes igen |
Den konkrete model kan afhænge af niveau og lokal turnering. DBU’s overblik beskriver både modellen med en ekstra spiller til holdet bagud og modellen i laveste niveau, hvor holdet foran i stedet tager en spiller ud. I aktuelle 3:3-rækker kan det eksempelvis være angivet som “en spiller ud ved 3, 6 og 9 måls føring”.
Husk: Tjek altid reglerne i DBU Fodbold-appen eller den lokale turnering før kamp. Spilletid og enkelte detaljer kan være forskellige fra stævne til stævne.
Hvorfor er 3:3 så godt for børn?
| I stor kamp med mange spillere | I 3:3 |
|---|---|
| Barnet kan gemme sig i spillet | Barnet bliver næsten altid involveret |
| Lange afstande til bolden | Korte afstande og mange dueller |
| Få boldberøringer | Mange boldberøringer |
| Mere ventetid | Mere aktiv fodbold |
| Svært at overskue | Lettere at forstå |
15. Regler for trænere og forældre i børnefodbold
De vigtigste regler står ikke altid i en dommerbog.
Børnefodbold bliver bedst, når de voksne husker, at kampen er børnenes – ikke trænernes eller forældrenes.
Den gode sidelinje
| Gør dette | Undgå dette |
|---|---|
| Ros mod, gode idéer og forsøg | Råb kun “spark den væk!” |
| Lad børnene træffe beslutninger | Styre hvert eneste spark |
| Klap begge hold efter kampen | Kritisere dommeren eller modstanderne |
| Hjælp et barn, der er ked af det | Gøre fejl til en stor ting |
| Tal respektfuldt til kamplederen | Råbe fra sidelinjen |
Fem sætninger, børn har brug for at høre
- “God idé – prøv igen.”
- “Flot, at du turde drible.”
- “Det gør ikke noget at lave fejl.”
- “Hjælp din holdkammerat.”
- “Det vigtigste er, at du har haft en god kamp.”
DBU fremhæver §18 som kamplederens vigtigste værktøj: børnenes gode oplevelse er vigtigere end at følge reglerne mekanisk i enhver lille situation.
12. VAR – hvad må video-dommeren egentlig kigge på?
VAR står for Video Assistant Referee. Det betyder, at en eller flere video-dommere kan hjælpe kampens dommer ved de situationer, som kan ændre en kamp.
VAR er ikke lavet for at tjekke alle små frispark, hjørnespark eller indkast. Ideen er: mindst mulig indblanding – størst mulig fairness.
VAR kan normalt hjælpe ved
| Situation | Eksempel |
|---|---|
| Mål eller ikke mål | Var der offside, hands eller frispark før målet? |
| Straffe eller ikke straffe | Var tacklingen inde i feltet? |
| Direkte rødt kort | Var tacklingen så voldsom, at spilleren skal udvises? |
| Forkert spiller får kort | Dommeren giver kort til den forkerte spiller |
VAR bruges kun ved klare og tydelige fejl eller alvorlige situationer, som dommeren har overset. I 2026/27-reglerne kan VAR også hjælpe ved et klart forkert andet gult kort, forkert identitet ved gult/rødt kort og i visse turneringer et klart forkert dømt hjørnespark, hvis det kan rettes uden forsinkelse.
VAR eller ikke VAR?
| Situation | Tjekker VAR? |
|---|---|
| Et mål bliver scoret | Ja, målet tjekkes |
| Et muligt straffespark | Ja, hvis der kan være en klar fejl |
| Et muligt direkte rødt kort | Ja |
| Et almindeligt frispark på midten | Normalt nej |
| Et gult kort for brok | Normalt nej |
| Forkert indkast | Nej |
| Offside før et mål | Ja |
Sådan foregår en VAR-situation
| Trin | Hvad sker der? |
|---|---|
| 1 | VAR tjekker situationen i baggrunden |
| 2 | Dommeren får besked, hvis der muligvis er en klar fejl |
| 3 | Dommeren kan se situationen på skærmen ved banen |
| 4 | Dommeren træffer den endelige beslutning |
| 5 | Kampen fortsætter med den rigtige kendelse |
Vigtigt: VAR bestemmer ikke. Det er stadig dommeren på banen, der har den endelige afgørelse.
VAR i dansk børnefodbold
Der er selvfølgelig ikke VAR i 3:3, 5:5 eller 8:8. Her er det kamplederen, trænerne og børnene, der skal hjælpe med at skabe en fair og god kamp.
Hvis bolden var lidt inde eller ude, eller hvis en tackling er svær at se, er den bedste løsning ofte at tage det roligt, forklare situationen og spille videre.
13. Spilletid, tillægstid og udskiftninger
En almindelig voksenkamp varer normalt 90 minutter: to halvlege på 45 minutter.
Men kampens ur fortæller ikke altid hele historien. Der lægges tid til for blandt andet mål, skader, udskiftninger, VAR, tidsudtræk og andre længere stop.
Hvorfor er der tillægstid?
| Situation | Kan der lægges tid til? |
|---|---|
| Målfejring | Ja |
| Skadebehandling | Ja |
| Udskiftninger | Ja |
| VAR-tjek | Ja |
| Tidsudtræk | Ja |
| Langsom igangsættelse | Ja |
| Straffespark sent i kampen | Ja |
Dommeren bestemmer tillægstiden. Hvis en lang skade eller VAR-situation opstår helt til sidst, tæller dommeren den reelle tabte spilletid med, ikke bare det antal minutter, der står på tavlen.
Hvor mange udskiftninger må man lave?
Det afhænger af turneringen.
| Kampform | Typisk regel |
|---|---|
| Topfodbold | Ofte op til fem udskiftninger |
| Landsholdskamp eller cupkamp | Kan have egne turneringsregler |
| Serie- og ungdomsfodbold | Afhænger af række og lokalunion |
| Dansk børnefodbold | Fri indskiftning uden spilstop |
IFAB fastsætter ikke ét ens antal udskiftninger for alle kampe. Turneringen bestemmer, dog med rammer i reglerne. I topfodbold kan turneringer tillade op til fem udskiftninger.
Fri indskiftning i børnefodbold
I 5:5 og 8:8 må børn skiftes ind og ud uden spilstop. Det vigtigste er, at alle får lige meget spilletid.
| God udskiftning | Dårlig udskiftning |
|---|---|
| Alle børn får omtrent lige meget tid på banen | De samme to-tre børn spiller hele kampen |
| Børn får prøvet flere positioner | Ét barn sidder næsten altid på bænken |
| Træneren fortæller roligt, hvornår der skiftes | Børn bliver taget ud som straf for en fejl |
| Kampen bruges til udvikling | Resultatet bestemmer alt |
DBU’s 8:8-regler siger direkte, at der er fri indskiftning uden spilstop, og at alle børn skal have lige meget spilletid.
14. 3:3-fodbold – reglerne for de yngste børn
3:3 er ofte børns første møde med kampfodbold. Derfor er reglerne enkle og lavet for at give masser af boldberøringer, smil og mod til at prøve ting af.
Der er ingen fast målmand. Ingen må tage eller parere bolden med hænderne.
De vigtigste 3:3-regler
| Regel | Hvad betyder det? |
|---|---|
| Ingen fast målmand | Alle spiller med fødderne |
| Ingen offside | Børnene kan koncentrere sig om spillet |
| Ingen hjørnespark | Der gives målspark |
| Ingen straffespark | Situationen løses med sund fornuft |
| Fleksibel igangsættelse | Barnet vælger indkast, indspark eller inddribling |
| To meters afstand | Modstanderen skal give plads ved igangsættelse |
| Ingen direkte scoring | Der kan ikke scores direkte fra indkast eller indspark |
DBU’s regler beskriver, at barnet i 3:3 selv kan vælge indkast, indspark eller inddribling. Bolden skal ligge stille ved indspark og inddribling, og der kan ikke scores direkte fra indkast eller indspark.
Tre-målsreglen i 3:3
Også i 3:3 skal kampen være jævn og sjov.
| Målscore | Hvad kan reglen være? |
|---|---|
| 3-0 | Holdet bagud får en ekstra spiller – eller holdet foran tager en ud |
| 6-0 | Endnu en ændring i spillerantal |
| Forskellen bliver mindre | Spillerantallet udlignes igen |
Den konkrete model kan afhænge af niveau og lokal turnering. DBU’s overblik beskriver både modellen med en ekstra spiller til holdet bagud og modellen i laveste niveau, hvor holdet foran i stedet tager en spiller ud. I aktuelle 3:3-rækker kan det eksempelvis være angivet som “en spiller ud ved 3, 6 og 9 måls føring”.
Husk: Tjek altid reglerne i DBU Fodbold-appen eller den lokale turnering før kamp. Spilletid og enkelte detaljer kan være forskellige fra stævne til stævne.
Hvorfor er 3:3 så godt for børn?
| I stor kamp med mange spillere | I 3:3 |
|---|---|
| Barnet kan gemme sig i spillet | Barnet bliver næsten altid involveret |
| Lange afstande til bolden | Korte afstande og mange dueller |
| Få boldberøringer | Mange boldberøringer |
| Mere ventetid | Mere aktiv fodbold |
| Svært at overskue | Lettere at forstå |
15. Regler for trænere og forældre i børnefodbold
De vigtigste regler står ikke altid i en dommerbog.
Børnefodbold bliver bedst, når de voksne husker, at kampen er børnenes – ikke trænernes eller forældrenes.
Den gode sidelinje
| Gør dette | Undgå dette |
|---|---|
| Ros mod, gode idéer og forsøg | Råb kun “spark den væk!” |
| Lad børnene træffe beslutninger | Styre hvert eneste spark |
| Klap begge hold efter kampen | Kritisere dommeren eller modstanderne |
| Hjælp et barn, der er ked af det | Gøre fejl til en stor ting |
| Tal respektfuldt til kamplederen | Råbe fra sidelinjen |
Fem sætninger, børn har brug for at høre
- “God idé – prøv igen.”
- “Flot, at du turde drible.”
- “Det gør ikke noget at lave fejl.”
- “Hjælp din holdkammerat.”
- “Det vigtigste er, at du har haft en god kamp.”
DBU fremhæver §18 som kamplederens vigtigste værktøj: børnenes gode oplevelse er vigtigere end at følge reglerne mekanisk i enhver lille situation. 12. VAR – hvad må video-dommeren egentlig kigge på?
VAR står for Video Assistant Referee. Det betyder, at en eller flere video-dommere kan hjælpe kampens dommer ved de situationer, som kan ændre en kamp.
VAR er ikke lavet for at tjekke alle små frispark, hjørnespark eller indkast. Ideen er: mindst mulig indblanding – størst mulig fairness.
VAR kan normalt hjælpe ved
| Situation | Eksempel |
|---|---|
| Mål eller ikke mål | Var der offside, hands eller frispark før målet? |
| Straffe eller ikke straffe | Var tacklingen inde i feltet? |
| Direkte rødt kort | Var tacklingen så voldsom, at spilleren skal udvises? |
| Forkert spiller får kort | Dommeren giver kort til den forkerte spiller |
VAR bruges kun ved klare og tydelige fejl eller alvorlige situationer, som dommeren har overset. I 2026/27-reglerne kan VAR også hjælpe ved et klart forkert andet gult kort, forkert identitet ved gult/rødt kort og i visse turneringer et klart forkert dømt hjørnespark, hvis det kan rettes uden forsinkelse.
VAR eller ikke VAR?
| Situation | Tjekker VAR? |
|---|---|
| Et mål bliver scoret | Ja, målet tjekkes |
| Et muligt straffespark | Ja, hvis der kan være en klar fejl |
| Et muligt direkte rødt kort | Ja |
| Et almindeligt frispark på midten | Normalt nej |
| Et gult kort for brok | Normalt nej |
| Forkert indkast | Nej |
| Offside før et mål | Ja |
Sådan foregår en VAR-situation
| Trin | Hvad sker der? |
|---|---|
| 1 | VAR tjekker situationen i baggrunden |
| 2 | Dommeren får besked, hvis der muligvis er en klar fejl |
| 3 | Dommeren kan se situationen på skærmen ved banen |
| 4 | Dommeren træffer den endelige beslutning |
| 5 | Kampen fortsætter med den rigtige kendelse |
Vigtigt: VAR bestemmer ikke. Det er stadig dommeren på banen, der har den endelige afgørelse.
VAR i dansk børnefodbold
Der er selvfølgelig ikke VAR i 3:3, 5:5 eller 8:8. Her er det kamplederen, trænerne og børnene, der skal hjælpe med at skabe en fair og god kamp.
Hvis bolden var lidt inde eller ude, eller hvis en tackling er svær at se, er den bedste løsning ofte at tage det roligt, forklare situationen og spille videre.
13. Spilletid, tillægstid og udskiftninger
En almindelig voksenkamp varer normalt 90 minutter: to halvlege på 45 minutter.
Men kampens ur fortæller ikke altid hele historien. Der lægges tid til for blandt andet mål, skader, udskiftninger, VAR, tidsudtræk og andre længere stop.
Hvorfor er der tillægstid?
| Situation | Kan der lægges tid til? |
|---|---|
| Målfejring | Ja |
| Skadebehandling | Ja |
| Udskiftninger | Ja |
| VAR-tjek | Ja |
| Tidsudtræk | Ja |
| Langsom igangsættelse | Ja |
| Straffespark sent i kampen | Ja |
Dommeren bestemmer tillægstiden. Hvis en lang skade eller VAR-situation opstår helt til sidst, tæller dommeren den reelle tabte spilletid med, ikke bare det antal minutter, der står på tavlen.
Hvor mange udskiftninger må man lave?
Det afhænger af turneringen.
| Kampform | Typisk regel |
|---|---|
| Topfodbold | Ofte op til fem udskiftninger |
| Landsholdskamp eller cupkamp | Kan have egne turneringsregler |
| Serie- og ungdomsfodbold | Afhænger af række og lokalunion |
| Dansk børnefodbold | Fri indskiftning uden spilstop |
IFAB fastsætter ikke ét ens antal udskiftninger for alle kampe. Turneringen bestemmer, dog med rammer i reglerne. I topfodbold kan turneringer tillade op til fem udskiftninger.
Fri indskiftning i børnefodbold
I 5:5 og 8:8 må børn skiftes ind og ud uden spilstop. Det vigtigste er, at alle får lige meget spilletid.
| God udskiftning | Dårlig udskiftning |
|---|---|
| Alle børn får omtrent lige meget tid på banen | De samme to-tre børn spiller hele kampen |
| Børn får prøvet flere positioner | Ét barn sidder næsten altid på bænken |
| Træneren fortæller roligt, hvornår der skiftes | Børn bliver taget ud som straf for en fejl |
| Kampen bruges til udvikling | Resultatet bestemmer alt |
DBU’s 8:8-regler siger direkte, at der er fri indskiftning uden spilstop, og at alle børn skal have lige meget spilletid.
14. 3:3-fodbold – reglerne for de yngste børn
3:3 er ofte børns første møde med kampfodbold. Derfor er reglerne enkle og lavet for at give masser af boldberøringer, smil og mod til at prøve ting af.
Der er ingen fast målmand. Ingen må tage eller parere bolden med hænderne.
De vigtigste 3:3-regler
| Regel | Hvad betyder det? |
|---|---|
| Ingen fast målmand | Alle spiller med fødderne |
| Ingen offside | Børnene kan koncentrere sig om spillet |
| Ingen hjørnespark | Der gives målspark |
| Ingen straffespark | Situationen løses med sund fornuft |
| Fleksibel igangsættelse | Barnet vælger indkast, indspark eller inddribling |
| To meters afstand | Modstanderen skal give plads ved igangsættelse |
| Ingen direkte scoring | Der kan ikke scores direkte fra indkast eller indspark |
DBU’s regler beskriver, at barnet i 3:3 selv kan vælge indkast, indspark eller inddribling. Bolden skal ligge stille ved indspark og inddribling, og der kan ikke scores direkte fra indkast eller indspark.
Tre-målsreglen i 3:3
Også i 3:3 skal kampen være jævn og sjov.
| Målscore | Hvad kan reglen være? |
|---|---|
| 3-0 | Holdet bagud får en ekstra spiller – eller holdet foran tager en ud |
| 6-0 | Endnu en ændring i spillerantal |
| Forskellen bliver mindre | Spillerantallet udlignes igen |
Den konkrete model kan afhænge af niveau og lokal turnering. DBU’s overblik beskriver både modellen med en ekstra spiller til holdet bagud og modellen i laveste niveau, hvor holdet foran i stedet tager en spiller ud. I aktuelle 3:3-rækker kan det eksempelvis være angivet som “en spiller ud ved 3, 6 og 9 måls føring”.
Husk: Tjek altid reglerne i DBU Fodbold-appen eller den lokale turnering før kamp. Spilletid og enkelte detaljer kan være forskellige fra stævne til stævne.
Hvorfor er 3:3 så godt for børn?
| I stor kamp med mange spillere | I 3:3 |
|---|---|
| Barnet kan gemme sig i spillet | Barnet bliver næsten altid involveret |
| Lange afstande til bolden | Korte afstande og mange dueller |
| Få boldberøringer | Mange boldberøringer |
| Mere ventetid | Mere aktiv fodbold |
| Svært at overskue | Lettere at forstå |
15. Regler for trænere og forældre i børnefodbold
De vigtigste regler står ikke altid i en dommerbog.
Børnefodbold bliver bedst, når de voksne husker, at kampen er børnenes – ikke trænernes eller forældrenes.
Den gode sidelinje
| Gør dette | Undgå dette |
|---|---|
| Ros mod, gode idéer og forsøg | Råb kun “spark den væk!” |
| Lad børnene træffe beslutninger | Styre hvert eneste spark |
| Klap begge hold efter kampen | Kritisere dommeren eller modstanderne |
| Hjælp et barn, der er ked af det | Gøre fejl til en stor ting |
| Tal respektfuldt til kamplederen | Råbe fra sidelinjen |
Fem sætninger, børn har brug for at høre
- “God idé – prøv igen.”
- “Flot, at du turde drible.”
- “Det gør ikke noget at lave fejl.”
- “Hjælp din holdkammerat.”
- “Det vigtigste er, at du har haft en god kamp.”
DBU fremhæver §18 som kamplederens vigtigste værktøj: børnenes gode oplevelse er vigtigere end at følge reglerne mekanisk i enhver lille situation.
6. Mål, selvmål og kickoff – hvornår tæller en scoring?
Et mål tæller, når hele bolden har passeret hele mållinjen mellem stolperne og under overliggeren – og når det angribende hold ikke først har lavet en regelovertrædelse.
Det betyder, at bolden godt kan ramme stolpen, målmanden eller overliggeren og stadig tælle, hvis hele bolden krydser stregen.
Hvornår er der mål?
| Situation | Mål eller ej? |
|---|---|
| Hele bolden er over mållinjen | Mål |
| Halvdelen af bolden er over stregen | Ikke mål |
| Bolden rammer overliggeren og lander på stregen | Ikke mål |
| Bolden rammer dommeren og går i mål | Mål kan tælle, hvis der ikke er grund til at stoppe spillet |
| Angriberen laver frispark lige før scoring | Ikke mål |
| Angriberen er offside og scorer | Ikke mål |
| Bolden rammer angriberens arm, og spilleren scorer direkte bagefter | Ikke mål |
Selvmål – den hårde variant
Et selvmål tæller, når en spiller sidst rører bolden, før den går i eget mål.
| Situation | Hvad sker der? |
|---|---|
| Forsvarer prøver at cleare, men sparker i eget mål | Selvmål |
| Målmanden redder bolden ind i eget mål | Selvmål |
| Bolden rammer en forsvarer tilfældigt og går ind | Selvmål |
| En spiller scorer direkte i eget mål fra indkast | Ikke selvmål – hjørnespark til modstanderen |
| En spiller scorer direkte i eget mål fra frispark | Hjørnespark til modstanderen |
Man kan score direkte fra kickoff, men ikke direkte fra indkast. Hvis et indkast ryger direkte i modstanderens mål, gives der målspark. Ryger det direkte i eget mål, gives der hjørnespark.
17. Kickoff – sådan starter kampen, halvlegen og spillet efter et mål
Kampen starter med kickoff fra midtercirklen. Det samme sker efter hvert mål og ved starten af anden halvleg.
Bolden må sparkes i alle retninger. Den behøver altså ikke længere blive spillet fremad.
| Situation | Regel |
|---|---|
| Kampstart | Kickoff fra midten |
| Efter et mål | Holdet, der har lukket målet ind, starter |
| Start på anden halvleg | Det andet hold starter |
| Bolden sparkes direkte i modstanderens mål | Mål tæller |
| Bolden sparkes direkte i eget mål | Hjørnespark til modstanderen |
| Modstanderne står for tæt på | De skal være uden for midtercirklen |
I både 3:3, 5:5 og 8:8 kan kickoff tages som enten spark eller dribling, så børnene får en enklere start på spillet. Aktuelle DBU-turneringsregler for både 5:5 og 8:8 angiver denne løsning.
Sjov kickoff-quiz
| Situation | Rigtigt eller forkert? |
|---|---|
| Du må score direkte fra kickoff | Rigtigt |
| Bolden skal altid spilles fremad | Forkert |
| Alle modstandere skal stå uden for midtercirklen | Rigtigt |
| Den spiller, der tager kickoff, må røre bolden igen med det samme | Forkert – en anden spiller skal røre den først |
| Efter et mål starter holdet, der scorede | Forkert – holdet, der lukkede målet ind, starter |
18. Direkte og indirekte frispark – hvad er forskellen?
Et frispark kan være enten direkte eller indirekte.
Et direkte frispark må sparkes direkte i mål. Et indirekte frispark skal først røre en anden spiller, før et mål kan tælle.
Direkte frispark
| Situation | Direkte frispark? |
|---|---|
| Ulovlig tackling | Ja |
| Skub i ryggen | Ja |
| Benspænd | Ja |
| Fastholdelse i trøjen | Ja |
| Hands | Ja |
| Spark eller slag | Ja |
Indirekte frispark
| Situation | Indirekte frispark? |
|---|---|
| Farligt spil uden kontakt | Ja |
| Målmanden tager bevidst tilbagelægning med hænderne | Ja |
| Målmanden holder bolden for længe | Ja |
| Offside | Ja |
| Spilleren forhindrer modstanderen uden kropskontakt | Ja |
| Frisparkstype | Må den sparkes direkte i mål? |
|---|---|
| Direkte frispark | Ja |
| Indirekte frispark | Nej – bolden skal røre en anden spiller først |
Ved et indirekte frispark viser dommeren normalt armen op i vejret og holder den oppe, indtil bolden har rørt en anden spiller eller er ude af spil. Hvis et indirekte frispark sparkes direkte i modstanderens mål, gives der målspark.
Nem huskeregel
Direkte frispark = du må skyde.
Indirekte frispark = bolden skal have en ekstra berøring.
Børnefodbold: Her bliver det lettere
I dansk 5:5 og 8:8 er alle frispark direkte. Det gør reglerne mere enkle, fordi børnene ikke skal huske forskellen mellem direkte og indirekte frispark midt i kampen.
19. Afstand ved frispark, hjørnespark og indkast
Når et hold får et frispark, skal modstanderne give plads. Det skal gøre spillet fair og give holdet med bolden en reel chance for at sætte spillet i gang.
| Situation | Normal afstand i 11-mandsfodbold |
|---|---|
| Frispark | 9,15 meter |
| Hjørnespark | 9,15 meter |
| Indkast | Mindst 2 meter |
| Straffespark | Uden for feltet og bag straffesparkspletten |
I dansk børnefodbold er afstandene mindre, så de passer til banerne og børnene.
| Spilleform | Typisk afstand ved dødbold |
|---|---|
| 3:3 | 2 meter |
| 5:5 | 5 meter ved frispark og straffe |
| 8:8 | 7 meter ved frispark og straffe |
| 11:11 | 9,15 meter ved frispark |
Den klassiske situation
En spiller stiller sig lige foran bolden ved et frispark for at forhindre en hurtig igangsættelse.
Det kan give gult kort i almindelig fodbold, fordi spilleren ikke respekterer den nødvendige afstand. I børnefodbold bør kamplederen først forklare roligt, flytte spilleren tilbage og hjælpe børnene med at forstå hvorfor.
20. Målmanden og otte-sekundersreglen
I almindelig 11-mandsfodbold må målmanden ikke bare holde bolden for længe med hænderne.
Fra 1. juli 2026 gælder IFAB’s otte-sekundersregel: Holder målmanden bolden med hænderne i mere end otte sekunder, kan modstanderen få hjørnespark. Dommeren viser de sidste fem sekunder med en tydelig nedtælling.
| Målmandens handling | Hvad sker der? |
|---|---|
| Sætter bolden hurtigt i gang | Spillet fortsætter |
| Holder bolden i op til otte sekunder | Spillet fortsætter |
| Holder bolden længere end otte sekunder | Hjørnespark til modstanderen |
| Bliver ved med at forsinke spillet | Kan også få advarsel |
Reglen er lavet for at få mere flow i kampene og mindske bevidst tidsudtræk.
I dansk børnefodbold er fokus stadig på at hjælpe målmanden i gang med spillet. I 5:5 bruges presfri opstart, hvor modstanderne skal tilbage på egen banehalvdel ved målspark.
Dommeren – hvem bestemmer egentlig?
Dommeren har den endelige afgørelse i kampen. Det gælder også, når spillere, trænere eller tilskuere er helt sikre på, at dommeren tager fejl.
I voksen- og ungdomsfodbold bruger dommeren fløjte, kort, tegn og ofte linjedommere. I dansk børnefodbold bruges ofte en kampleder, der både skal dømme og hjælpe børnene gennem kampen.
| Situation | Hvad gør dommeren eller kamplederen? |
|---|---|
| Bolden går ud | Dømmer indkast, målspark eller hjørnespark |
| Ulovlig tackling | Fløjter frispark og vurderer eventuelt kort |
| Spiller er offside | Stopper spillet og giver indirekte frispark |
| En spiller bliver skadet | Stopper kampen, hvis det er nødvendigt |
| Der opstår uro | Skaber ro og taler med spillere eller trænere |
| En situation er svær at se | Tager den bedste beslutning ud fra placeringen |
Dommerens tre vigtigste opgaver
| Opgave | Hvad betyder det? |
|---|---|
| Fairness | Begge hold skal behandles ens |
| Sikkerhed | Farligt spil og hårde tacklinger skal stoppes |
| Flow | Kampen skal have rytme og ikke stoppes unødigt |
Den bedste dommer fløjter ikke nødvendigvis mest. Den bedste dommer ved, hvornår en lille kontakt skal ignoreres, og hvornår en situation skal stoppes for at passe på spillerne.
23. Fordelsreglen – hvorfor fløjter dommeren ikke altid?
Nogle gange bliver en spiller tacklet, men holdet beholder bolden og får pludselig en bedre mulighed for at score.
Her kan dommeren vælge fordel i stedet for straks at fløjte.
| Situation | Hvad kan dommeren gøre? |
|---|---|
| Midtbanespiller bliver ramt, men bolden går videre til en fri angriber | Lade spillet fortsætte |
| Spilleren mister alligevel bolden med det samme | Fløjte frisparket bagefter |
| Forseelsen er meget farlig | Stoppe spillet med det samme |
| Der skulle gives gult kort | Vente med kortet til næste stop i spillet |
Fordelsreglen betyder ikke, at dommeren har glemt frisparket. Dommeren vurderer bare, at holdet med bolden får en bedre chance ved at spille videre.
Døm selv: Fordel eller frispark?
| Situation | Bedste løsning |
|---|---|
| En spiller bliver skubbet, men holdkammeraten har frit løb mod mål | Fordel |
| En spiller bliver tacklet hårdt og ligger skadet | Fløjt straks |
| En spiller får et lille skub og mister bolden med det samme | Frispark |
| Forsvareren laver en hård tackling med risiko for skade | Stop spillet og vurder kort |
I børnefodbold bør kamplederen ofte forklare situationen højt og roligt:
“Jeg så frisparket, men I har stadig bolden – spil videre.”
Det hjælper børnene med at forstå, at en dommer ikke altid skal fløjte med det samme.
24. Når bolden rammer dommeren
I moderne fodbold er dommeren en del af banen, men der er situationer, hvor spillet skal stoppes, hvis bolden rammer dommeren.
| Situation | Hvad sker der? |
|---|---|
| Bolden rammer dommeren og bliver hos samme hold uden stor fordel | Spillet fortsætter normalt |
| Bolden rammer dommeren og starter et lovende angreb | Spillet stoppes |
| Bolden rammer dommeren og går direkte i mål | Spillet stoppes |
| Bolden rammer dommeren og skifter hold | Spillet stoppes |
Når spillet stoppes på grund af bolden rammer dommeren, starter man med droppet bold. IFAB beskriver, at spillet skal stoppes, hvis kontakten med dommeren fører til et lovende angreb, boldbesiddelse til modstanderen eller et mål.
25. Droppet bold – den mærkeligste igangsættelse i fodbold
En droppet bold bruges, når dommeren stopper spillet af en grund, som ingen af holdene har lavet frispark for.
Det kan eksempelvis være:
- Bolden rammer dommeren på en afgørende måde.
- En spiller bliver alvorligt skadet.
- En ekstra bold kommer ind på banen.
- En tilskuer eller et dyr løber ind på banen.
- Dommeren opdager en fejl, som skal rettes.
| Hvor blev spillet stoppet? | Hvem får bolden? |
|---|---|
| Inde i straffesparksfeltet | Målmanden på det forsvarende hold |
| Uden for feltet | Det hold, der sidst havde eller ville have fået bolden |
| Ingen kan afgøre, hvem der havde bolden | Dommeren tager den mest fair løsning |
Ved droppet bold skal de andre spillere holde mindst fire meters afstand, indtil bolden er i spil.
26. Kampafgørelse på straffespark – det er ikke det samme som et straffespark i kampen
En straffesparkskonkurrence bruges, når en kamp skal have en vinder, men står uafgjort efter ordinær tid og eventuel forlænget spilletid.
Det er vigtigt at kende forskellen:
| Straffespark i kamp | Straffesparkskonkurrence |
|---|---|
| Gives efter en forseelse i feltet | Bruges til at afgøre en uafgjort kamp |
| Kampen fortsætter bagefter | Kampen afgøres efter sparkene |
| Der kan være retur på bolden | Ingen retur – ét spark pr. forsøg |
| Sparkes normalt fra 11 meter i 11:11 | Sparkes normalt fra 11 meter i 11:11 |
Sådan foregår en straffesparkskonkurrence
| Trin | Regel |
|---|---|
| 1 | Begge hold udvælger sparkere |
| 2 | Holdene sparker skiftevis |
| 3 | Først fem spark til hvert hold |
| 4 | Står det stadig lige, fortsætter man med ét spark hver |
| 5 | Det kaldes pludselig død |
En spiller må som udgangspunkt ikke sparke igen, før alle de spillere, der var på banen ved kampens afslutning, har haft mulighed for at sparke.
Sjove regler i en straffesparkskonkurrence
| Situation | Hvad sker der? |
|---|---|
| Spilleren sparker på stolpen | Forsøget er slut |
| Bolden rammer målmanden og går ind | Mål |
| Målmanden går alt for tidligt frem | Sparket kan tages om |
| Spilleren stopper helt op efter tilløbet for at forvirre målmanden | Kan give advarsel og indirekte frispark |
| Et hold har fået rødt kort i kampen | Det andet hold skal reducere til samme antal sparkere |
27. De 10 mest almindelige fejl i fodboldregler
| Myte eller fejl | Sådan er reglen faktisk |
|---|---|
| “Bolden ramte armen, så det er altid hands” | Nej, armens placering og spillerens bevægelse betyder meget |
| “Spilleren står offside, så der skal fløjtes” | Kun hvis spilleren bliver aktiv i spillet |
| “Man skal altid ramme bolden først i en tackling” | Nej, tacklingen kan stadig være farlig eller hensynsløs |
| “Målmanden må tage alle tilbagelægninger” | Nej, ikke efter en bevidst aflevering med foden |
| “Et indkast kan blive til direkte mål” | Nej |
| “Dommeren skal fløjte ved enhver kontakt” | Nej, fodbold er en kontaktsport |
| “VAR tjekker alt” | Nej, kun bestemte store situationer |
| “Det hold, der scorer, starter igen” | Nej, holdet der lukker målet ind, starter |
| “Alle børneregler er ens overalt” | Nej, tjek altid den lokale DBU-turneringsregel |
| “Tre-målsreglen gælder kun ved 3-0” | Nej, den fortsætter for hver yderligere tre måls forskel |
Husk især tre-målsreglen
| Eksempel | Hvad skal der ske? |
|---|---|
| 3-0 | Ekstra spiller til holdet bagud – eller spiller ud hos holdet foran i laveste niveau |
| 6-0 | Endnu en ændring i spillerantallet |
| 7-5 | En ekstra spiller skal ud igen |
| 9-2 | Yderligere ændring i spillerantallet |
I 5:5 og 8:8 siger DBU’s regler, at spillerantallet skal justeres igen, når målforskellen bliver mindre. I laveste niveau kan turneringen bruge modellen, hvor holdet foran tager spillere ud i stedet for at give holdet bagud ekstra spillere.
28. Den store oversigt: 3:3, 5:5, 8:8 og 11:11
Her kan spillere, forældre og trænere hurtigt se forskellen på de vigtigste spilleformer.
| Regel | 3:3 | 5:5 | 8:8 | 11:11 |
|---|---|---|---|---|
| Antal spillere | 3 | 5 | 8 | 11 |
| Fast målmand | Nej | Ja | Ja | Ja |
| Offside | Nej | Nej | Nej | Ja |
| Gule og røde kort | Nej | Nej | Nej | Ja |
| Indskiftning | Fri | Fri | Fri | Afhænger af turneringen |
| Lige spilletid | Ja | Ja | Ja | Ikke nødvendigvis |
| Straffespark | Nej | Fra 5 meter | Fra 8 meter | Fra 11 meter |
| Hjørnespark | Nej | Spark eller dribling | Spark fra mållinjen | Fra hjørnefeltet |
| Indkast | Kast, spark eller dribling | Kast, spark eller dribling | Almindeligt indkast | Almindeligt indkast |
| Kickoff | Spark eller dribling | Spark eller dribling | Spark eller dribling | Spark |
| Tre-målsregel | Ja | Ja | Ja | Nej |
| VAR | Nej | Nej | Nej | Kun udvalgte turneringer |
DBU’s børnefodboldregler bruger mindre hold, frie indskiftninger og ingen offside i 5:5 og 8:8. I 3:3 er der ingen fast målmand, ingen hjørnespark og ingen straffespark.
29. Tre-målsreglen – den nemme forklaring til forældre og trænere
Tre-målsreglen er ikke lavet for at ødelægge en sejr. Den er lavet for at forhindre, at en kamp bliver så skæv, at børn stopper med at prøve.
| Stilling | Standardreglen |
|---|---|
| 3-0 | Holdet bagud må sætte én ekstra spiller ind |
| 6-0 | Holdet bagud må sætte endnu en ekstra spiller ind |
| 9-0 | Holdet bagud må sætte endnu en ekstra spiller ind |
| 6-4 | Én ekstra spiller skal ud igen |
| 3-2 | Den sidste ekstra spiller skal ud igen |
I laveste niveau i rækker med flere niveauer kan modellen være omvendt: Holdet, der fører med tre mål, tager en spiller ud. Den model erstatter reglen om ekstra spillere til holdet bagud.
Det vigtigste at huske
| Det er rigtigt | Det er forkert |
|---|---|
| Reglen justeres igen, når kampen bliver tættere | Den ekstra spiller skal blive på banen resten af kampen |
| Reglen gælder for hver yderligere forskel på tre mål | Den gælder kun ved 3-0 |
| Den konkrete række kan bruge modellen med spiller ud ved +3 | Begge modeller bruges på samme tid |
| Kampens regler i DBU Fodbold-appen skal altid tjekkes | Alle rækker i Danmark bruger præcis samme model |
En aktuel DBU-række kan eksempelvis have “spiller ud ved 3-6-9 mål”, mens en anden har “ekstra spiller ved 3-6-9 mål”. Derfor skal træneren altid tjekke den konkrete kamps regeloversigt før kamp.
30. Før kampen: Trænerens hurtige regelkort
Det her skema kan bruges som en lille huskeliste før kamp.
| Spørgsmål før kamp | Det skal træneren afklare |
|---|---|
| Hvilken spilleform? | 3:3, 5:5, 8:8 eller 11:11 |
| Hvad gælder ved +3 mål? | Ekstra spiller til holdet bagud eller spiller ud hos holdet foran? |
| Er der presfri zone? | I 5:5 skal modstanderne normalt tilbage til midterlinjen ved målspark |
| Er der offside? | Nej i 3:3, 5:5 og 8:8 |
| Hvordan tages indkast? | 3:3 og 5:5: kast, spark eller dribling. 8:8: almindeligt indkast |
| Hvem er kampleder? | Aftal en rolig voksen, som vejleder børnene |
| Hvordan skiftes der? | Alle børn skal have lige meget spilletid |
| Hvad gør vi ved hårdt spil? | Forklar først, og brug eventuelt fem minutters pause |
I 5:5 og 8:8 er der fri indskiftning uden spilstop, og DBU siger, at alle børn skal have lige meget spilletid. Den enkelte spiller må højst spille 80 minutter pr. dag.
31. Når et barn laver fejl – sådan bør kamplederen reagere
Børnefodbold er ikke en eksamen i regler. Det er et sted, hvor børn skal lære dem.
| Situation | Dårlig reaktion | God reaktion |
|---|---|---|
| Forkert indkast | Fløjt hårdt og giv straks bolden væk | Vis roligt, hvordan kastet skal tages |
| Barnet står for tæt på et frispark | Skæld ud | Bed barnet tage to skridt tilbage |
| Barnet tackler for hårdt | Råb og skab utryghed | Stop spillet, forklar og tal med træneren |
| Barnet brokker sig | Giv stor straf med det samme | Forklar respekt og brug eventuelt fem minutters pause |
| Holdet fører stort | Lad kampen fortsætte som normalt | Brug tre-målsreglen med det samme |
I 5:5 og 8:8 bruges der ikke gule eller røde kort. Kamplederen kan i stedet bede træneren give et barn fem minutters pause, mens holdet må sætte en anden spiller ind.
32. Den store børnefodbold-quiz
| Spørgsmål | Svar |
|---|---|
| Er der offside i 5:5? | Nej |
| Må et barn drible bolden i gang ved kickoff i 5:5? | Ja |
| Må målmanden i U8-U9 samle en tilbagelægning op i 5:5? | Ja |
| Må U10-målmanden samle en bevidst aflevering med foden op? | Nej |
| Må der scores direkte fra indkast i 5:5? | Nej |
| Hvad sker der ved 3-0? | Tre-målsreglen aktiveres efter den konkrete rækkes model |
| Må børn skiftes ind uden spilstop? | Ja |
| Skal alle børn have lige meget spilletid? | Ja |
| Må man få gult kort i almindelig DBU-børnefodbold? | Nej |
| Hvad kan kamplederen gøre ved dårlig opførsel? | Give vejledning eller bede træneren give fem minutters pause |
I 5:5 må U8-U9-målmanden tage en tilbagelægning med hænderne, mens U10 og ældre følger den almindelige tilbagelægningsregel.
33. Udstyr, smykker og sikkerhed – reglerne før kampen
Fodboldregler handler ikke kun om bolden. Spillerne skal også være klædt sikkert på, så ingen kommer til skade.
Det skal spilleren have på
| Udstyr | Regel |
|---|---|
| Trøje | Skal være ens på holdet og have ærmer |
| Shorts | Skal passe til holdets udstyr |
| Strømper | Skal dække benskinnerne |
| Benskinner | Er obligatoriske i kamp |
| Støvler | Skal passe til underlaget og må ikke være farlige |
| Målmand | Skal have en farve, der adskiller sig fra de andre spillere |
Det må spilleren ikke have på
| Ikke tilladt | Hvorfor? |
|---|---|
| Halskæde | Kan hænge fast eller skade andre |
| Armbånd | Kan rive eller ramme en modstander |
| Ring | Kan give alvorlige skader i dueller |
| Øreringe | Skal tages helt ud – tape er normalt ikke nok |
| Ur | Kan skade en anden spiller |
| Hårde hårspænder | Kan være farlige i hoveddueller |
Benskinner skal være dækket af strømper, og smykker er ikke tilladt, fordi de kan skabe risiko for skader. Dommeren må bede en spiller forlade banen kortvarigt for at få udstyret bragt i orden. (theifab.com)
Vigtigt i børnefodbold
I børnefodbold er det ekstra vigtigt, at træneren tjekker udstyret før kamp. Et barn kan hurtigt glemme øreringe, ur eller benskinner, og det er bedre at løse det roligt før kickoff end midt i kampen.
| God træner-rutine før kamp | Hvorfor? |
|---|---|
| “Har alle benskinner på?” | Beskytter benene |
| “Er øreringe og halskæder taget af?” | Gør dueller mere sikre |
| “Er snørebånd bundet?” | Mindsker risikoen for fald |
| “Har målmanden handsker og en anden trøjefarve?” | Gør rollen tydelig og tryg |
| “Er alle klar til fair play-hilsen?” | Skaber en god start |
34. Skader og hovedstød – hvornår skal kampen stoppes?
Sikkerhed kommer altid før resultatet.
Hvis en spiller er tydeligt skadet, skal dommeren eller kamplederen vurdere, om kampen skal stoppes. Ved mistanke om hjernerystelse, skade i hovedet eller nakken skal man altid tage situationen alvorligt.
Dommerens hurtige skades-guide
| Situation | Hvad bør der ske? |
|---|---|
| Lille slag på benet, spilleren rejser sig hurtigt | Spillet kan ofte fortsætte |
| Spilleren ligger ned og har tydelige smerter | Dommeren stopper normalt spillet |
| Skade i hoved eller nakke | Stop spillet hurtigt |
| Spiller virker svimmel eller forvirret | Spilleren skal ud og vurderes |
| Blødning | Spilleren skal have behandling, før spillet fortsætter |
| Barnet græder og ikke føler sig trygt | Træner og voksen skal tage over |
Den vigtigste regel for voksne
Et barn skal aldrig presses til at spille videre efter et slag mod hovedet.
I børnefodbold bør træneren hellere tage spilleren ud én gang for meget end én gang for lidt. Kampen er aldrig vigtigere end barnets helbred.
35. Respekt for dommeren – og hvorfor kaptajnen er vigtig
Fodbold bliver bedre, når spillerne respekterer dommeren, også når kendelsen føles forkert.
I moderne fodbold er der mange steder fokus på, at det især er kaptajnen, der tager dialogen med dommeren. Det skal mindske store flokke af spillere, der presser eller råber mod dommeren.
Sådan taler en god anfører med dommeren
| Dårlig måde | God måde |
|---|---|
| “Du er helt væk!” | “Må jeg spørge, hvad du så?” |
| Fem spillere løber hen og råber | Kaptajnen går roligt hen |
| Spilleren peger og skælder ud | Spilleren lytter til forklaringen |
| Holdet bruger energi på brok | Holdet koncentrerer sig om næste duel |
I børnefodbold er det de voksne, der sætter tonen
| Det hjælper børnene | Det skader børnene |
|---|---|
| Træneren siger: “Respektér kamplederen” | Træneren råber over kendelser |
| Forældre klapper af begge hold | Forældre kritiserer børn eller dommer |
| Kamplederen forklarer roligt | Voksne gør små fejl til store konflikter |
| Holdet siger tak for kampen | Holdet går surt væk |
DBU beskriver kamplederen som en vejleder i børnefodbold, hvor børnenes oplevelse og spillets ånd skal vægte højere end et stift fokus på hver lille regel.
36. Fodboldregler FAQ – de spørgsmål flest stiller
Er der offside i 5:5 og 8:8?
Nej. Der bruges ikke offside i DBU’s 5:5- og 8:8-børnefodbold.
Hvad sker der, når et hold fører med tre mål?
I standardmodellen må holdet bagud sætte en ekstra spiller på banen ved tre måls forskel. Ved yderligere tre mål kan endnu en spiller indsættes. Når forskellen bliver mindre, skal spillertallet igen udlignes. I laveste niveau i rækker med flere niveauer kan reglen i stedet være, at holdet foran tager en spiller ud.
Må der scores direkte fra indkast?
Nej. Et direkte mål efter indkast tæller ikke. Går bolden direkte i modstanderens mål, gives målspark. Går den direkte i eget mål, gives hjørnespark.
Er det altid hands, når bolden rammer armen?
Nej. Dommeren vurderer blandt andet, om armen bevæger sig mod bolden, eller om spilleren gør kroppen unaturligt større.
Må målmanden tage en aflevering med hænderne?
Ikke hvis en holdkammerat bevidst spiller bolden tilbage med foden. I 5:5 er der dog en særlig dansk undtagelse for U8-U9, hvor målmanden gerne må samle tilbagelægningen op.
Må man score direkte fra kickoff?
Ja. I almindelig fodbold kan bolden sparkes direkte i modstanderens mål fra kickoff. I dansk 3:3, 5:5 og 8:8 må begyndelsessparket også dribles.
Hvorfor får målmanden hjørnespark imod sig, hvis han holder bolden for længe?
IFAB’s otte-sekundersregel er lavet for at bremse tidsudtræk. Holder målmanden bolden med hænderne i mere end otte sekunder, kan modstanderen få hjørnespark.
37. Den vigtigste regel af dem alle
Fodboldregler skal ikke tage glæden ud af spillet. De skal gøre det muligt for alle at spille en fair, tryg og sjov kamp.
Det gælder især i børnefodbold.
En kampleder må gerne forklare en regel én gang ekstra. En træner må gerne lade barnet prøve igen efter en fejl. Og et hold, der fører stort, må gerne vise klasse ved at hjælpe med til, at kampen stadig bliver sjov.
Den bedste fodboldkamp er ikke altid den med flest mål. Det er ofte den, hvor alle går hjem og glæder sig til næste træning.
Konklusion: Fodboldregler bliver nemme, når man kender idéen bag dem
Offside skal forhindre angribere i bare at vente ved målet. Hands-reglen skal forhindre spillere i at bruge armene som en ekstra fordel. Kort og frispark skal passe på spillerne. Og de særlige regler i dansk børnefodbold skal give børnene flere boldberøringer, mere mod og en bedre kampoplevelse.
Husk især disse fem ting:
| Huskeregel | Hvorfor den er vigtig |
|---|---|
| Hele bolden skal være ude | Ellers fortsætter spillet |
| Offside gælder først, når spilleren bliver aktiv | Det er ikke ulovligt bare at stå fremme |
| Bold på armen er ikke altid hands | Armens placering betyder meget |
| Tre mål aktiverer en børnefodboldregel | Kampen skal blive ved med at være jævn og udviklende |
| Børn skal have lige meget spilletid | Udvikling kommer før resultatet |
DBU’s 5:5- og 8:8-regler lægger vægt på fri indskiftning, lige spilletid, ingen offside og en tre-målsregel, der kan gøre meget skæve kampe mere lærerige for begge hold.