Ingen opvarmning kan fjerne al skadesrisiko. Men en struktureret opvarmning kan være en vigtig del af et samlet skadeforebyggende arbejde.

Fodbold kræver mere end at blive varm. Progression med bevægelse, balance, retningsskift, acceleration og bold kan være mere fodboldrelevant.

Målet er at gøre kroppen og hovedet klar til højere intensitet – ikke at udmatte spillerne før træning eller kamp.

DBU har skadeforebyggende øvelser med bold og fodboldrelevante bevægelser.

En god progression går typisk fra lavere til højere intensitet og fra simple til mere fodboldspecifikke bevægelser.

DBU beskriver deres skadeforebyggende øvelser som relevante for børn, ungdom og senior.

Balance og kropskontrol indgår i FIFA 11+-inspirerede programmer.

Kontrollerede landinger, knækontrol, opbremsning og retningsskift er centrale bevægelser i fodbold.

FIFA 11+-programmer indeholder bl.a. styrke, balance og neuromuskulære øvelser.

Regelmæssighed og efterlevelse er afgørende for effekten.

Programmet kombinerer løb med styrke, balance, hop, landing og neuromuskulær kontrol.

Programmet er udviklet som et skadeforebyggende warm-up-system.

Systematiske reviews har fundet lavere samlet skadesrisiko blandt hold, der bruger programmet.

Nyere forskning fremhæver adherence – altså hvor konsekvent programmet udføres – som en vigtig faktor.

DBU har 12 videoer med skadeforebyggende øvelser, som tager udgangspunkt i samme type principper.

Smerte kan have mange årsager. Ved vedvarende, stærk eller bekymrende smerte bør belastningen vurderes og relevante sundhedsprofessionelle inddrages.

Muskelømhed efter uvant belastning er ikke automatisk det samme som en skade.

En vigtig kamp ændrer ikke behovet for at reagere fornuftigt på en mulig skade.

En artikel kan give generel viden, men den kan ikke erstatte en individuel undersøgelse.

De kan hænge sammen, men smerteoplevelse og vævsskade er ikke altid identiske størrelser.

Udvikling kræver passende balance mellem belastning og restitution.

Store pludselige ændringer i belastning kan være svære at håndtere for kroppen.

Planlagt restitution kan være en del af et godt træningsforløb.

Spilleren påvirkes af mere end fodboldtræningen alene.

Alder, modning, træningshistorik, søvn, skadeshistorik og hverdag er forskellige.

Børns træning bør være alderssvarende, legende og teknisk enkel.

DBU's skadeforebyggende materiale er også målrettet børn og unge.

Tidlig specialisering er ikke en garanti for færre skader; variation og alderssvarende belastning er vigtig.

Øvelser kan integreres med bold, leg og fodboldrelevante bevægelser.

Børn bør ikke selv forventes at vurdere vedvarende smerte eller mulig skade.

Knæposition, landing og retningsskift indgår i skadeforebyggende fodboldtræning.

En-bens balance indgår i DBU's skadeforebyggende øvelser.

Støvler kan ikke fjerne alle risikofaktorer eller kontaktskader.

Fodbold kræver gentagne stop og retningsskift, og bevægelseskontrol kan trænes.

Skadeshistorik er relevant i planlægning og retur til fuld belastning.

Nordic hamstring er en styrkeøvelse og indgår i forebyggende programmer, men akut smerte kræver individuel vurdering.

Ekscentrisk baglårstræning indgår i etablerede skadeforebyggende programmer.

Krampe kan have flere årsager og kan ikke forklares sikkert med én enkelt faktor.

Stretching alene kan ikke fjerne fodboldens samlede skadesrisiko.

Trunk- og hoftestabilitet indgår i neuromuskulære skadeforebyggende programmer.

Udstyr kan ikke eliminere skadesrisiko.

Fodtøj bør passe til underlag og forhold, selv om det ikke kan garantere mod skade.

De beskytter et begrænset område og kan ikke forhindre alle typer skader.

Tape kan have bestemte anvendelser, men er ikke en diagnose eller universel behandling.

Forebyggelse handler om langt mere end udstyr.

Tilbagevenden bør normalt være gradvis og afhænge af skadens type og individuel vurdering.

Kamp stiller langt større krav end hvile.

Fodboldspecifik belastning bør typisk genintroduceres gradvist før fuld kamp.

Forløb varierer med skadens alvor, spillerens respons og professionel vurdering.

Træner og sundhedsfaglige kan kun træffe gode beslutninger, hvis de ved, hvordan spilleren faktisk har det.