Fodboldskole info til forældrene uge 27

u er der ikke længe til, at vi tager hul på FC Rudersdals Fodboldskole i uge 27, og vi glæder os til fem dage fyldt med fodbold, fællesskab og masser af gode oplevelser.

Kære deltagere på FC Rudersdals fodboldskole i Uge 27

Første dag

Vi mødes mandag den 29. juni kl. 9.00 på Rundforbi Stadion, Egebækvej 118-120, 2850 Nærum.

Alle spillere – og gerne forældre til de yngste – mødes på stadiontribunen ved siden af svømmehallen. Her byder vi velkommen og sender børnene ud til deres hold og trænere.

Fra tirsdag til fredag møder spillerne direkte på deres respektive baner.

Vi slutter hver dag kl. 14.00.

Dagens program
09.00-10.00: 1. træning
10.00-10.15: Frugtpause
10.15-11.30: 2. træning
11.30-12.30: Frokost
12.30-14.00: 3. træning

Holdinddeling
Vi har på forhånd fordelt alle deltagere på hold, så de kommer til at træne med nogen på samme alder og ofte med nogen de kender i forvejen.

Hvis jeres barn måske ikke kommer på samme hold som ønsket fra starten, håber vi på jeres forståelse. Noget af det bedste ved fodboldskolen er nemlig, at man møder nye holdkammerater og får nye fodboldvenner – og det plejer børnene at være rigtig gode til.

Hvis der efter første dag alligevel er behov for et holdskifte, er I velkomne til at kontakte fodboldskolelederen mandag eftermiddag, så ser vi på, om det kan lade sig gøre.

Frokost
Der serveres frokost som buffet og med drikkevarer hver dag:

Mandag: Pasta med kødsovs
Tirsdag: Kylling i karry med ris
Onsdag: Kødboller og flødekartofler
Torsdag: Stegte nudler med kyllingespyd og dip
Fredag: Pizza

Derudover får alle børn frugt hver formiddag.

Husk at medbringe

  • Fodboldstøvler og benskinner
  • Et par badesandaler til pauserne – det giver fødderne luft og hjælper med at forebygge vabler
  • Tøj efter vejret. Vi er udendørs hele dagen og kan kun gå ind ved lyn og torden.
  • Solcreme på solrige dage
  • Lidt ekstra snacks eller frugt, hvis der er behov for det
  • En ekstra drikkedunk

Træningstøj
Alle spillere får udleveret et FC Rudersdal-træningssæt. Hvis det er muligt, vil det være en stor hjælp, hvis tøjet hentes i løbet af uge 26, så børnene kan møde omklædte mandag morgen.

Udlevering sker ved FC Rudersdals kontor på Rundforbi Idrætsanlæg:

Mandag kl. 10.00 – 14.00
Tirsdag kl. 10.00 – 14.00
Onsdag kl. 10.00 – 14.00
Torsdag kl. 13.00 – 17.00

Sygdom og skader
Ved sygdom eller skade bedes I sende en sms samme morgen til trænerleder Christian Knuth på tlf. 22 12 71 11, så han kan give besked til trænerne.

Fodbold-SFO
For de der er tilmeldt fodbold-SFO er det hver dag fra kl. 14-16. Forældre bedes venligst afhente præcis kl. 16. i svømmehallens forhal.

Spørgsmål i løbet af ugen
Hvis I har spørgsmål undervejs, er I altid velkomne til at kontakte fodboldskoleleder Thomas Keller på tlf. 53 80 31 02. Trænerne er sammen med børnene hele dagen, så det er lettest at gå gennem skoleledelsen.

Vi glæder os til at se jer alle til en fantastisk uge på Rundforbi med masser af fodbold, grin og nye venskaber.

De bedste hilsner

Thomas Keller

Klubadministrator – FC Rudersdal

Mobile: (+45) 53 80 31 02 
E-mail: tk@fcrudersdal.dk
Hjemmeside: www.fcrudersdal.dk

Egebækvej 118-120, 2850 Nærum
Gøngehusvej 27, 2950 Vedbæk


Outlook-qt4ps0l4.png

Hvad mangler du på Finter?

Hvis du har en kommentar eller et forslag til noget indhold, så skriv til info@finter.dk.

Relaterede indlæg