FINTER.dk • Dansk fodboldhistorie • Statistik • Interaktiv

⚽🏆 Hvilken landsdel er bedst til fodbold? DM, pokaler, oprykninger og de vildeste danske klubhistorier

Hvilken del af Danmark har egentlig været stærkest i klubfodbold? Her samler FINTER.dk mesterskaber, Landspokaler, Super Cup, doubles, Superliga-perioder, oprykninger, nedrykninger, rekorder og historiske sensationer. Du kan skifte statistik, åbne historierne, se klubberne bag tallene og tage quizzen direkte i artiklen.

Kort svar: I ligaen dominerer Sjælland med 82 af 112 mesterskaber. Men i Landspokalen vender billedet: Jylland har 33 pokaltitler, Sjælland 31 og Fyn 8. Samler vi DM, Landspokal og officiel Super Cup, står Sjælland med 121 trofæer, Jylland 59 og Fyn 13.
112officielle DM-titler
19mesterklubber
82Sjælland inkl. hovedstaden
25Jylland
5Fyn

📌 Sådan tæller vi

Denne opgørelse tæller de officielle danske mesterskaber i herrernes bedste nationale række fra 1912/13 til og med 2025/26. Den gamle københavnske A-række før 1912/13 regnes ikke med som national DM-titel, og DBU Pokalen er heller ikke med. 2026/27 er en igangværende sæson og tæller derfor ikke endnu.

Vigtigt: Når vi skriver “landsdel”, bruger vi den intuitive fodboldopdeling Sjælland – Fyn – Jylland. Længere nede kan du skifte til Danmarks fem nuværende regioner. Det giver to forskellige, men begge interessante, måder at se dansk fodboldhistorie på.
PlaceringLandsdelDM-titlerAndel af alle 112Største bidrag
🥇 1Sjælland inkl. København8273,2 %FCK, KB, Brøndby, AB, B93, B1903, Frem m.fl.
🥈 2Jylland2522,3 %AGF, Vejle, Esbjerg, AaB, FCM, Silkeborg
🥉 3Fyn54,5 %OB og B1909

🗺️ Interaktiv titeloversigt

Skift mellem klassiske landsdele og nutidens fem regioner. Klik derefter på en boks for at se klubberne bag tallene.

🥇 Sjælland82

73,2 % af alle officielle mesterskaber.

FC København 16KB 15Brøndby 11AB 9B93 9B1903 7Frem 6Hvidovre 3Køge 2Lyngby 2Herfølge 1FC Nordsjælland 1

🥈 Jylland25

22,3 % af alle officielle mesterskaber.

AGF 6Vejle 5Esbjerg 5AaB 4FC Midtjylland 4Silkeborg 1

🥉 Fyn5

4,5 % af alle officielle mesterskaber.

OB 3B1909 2

🤯 Resten mod Sjælland30

Jylland + Fyn tilsammen har 30 titler. Sjælland har stadig næsten tre gange så mange.

🥇 Hovedstaden79

70,5 % af alle titler.

FCK 16KB 15Brøndby 11AB 9B93 9B1903 7Frem 6Hvidovre 3Lyngby 2FCN 1

🥈 Syddanmark15

13,4 % af alle titler.

Vejle 5Esbjerg 5OB 3B1909 2

🥉 Midtjylland11

9,8 % af alle titler.

AGF 6FC Midtjylland 4Silkeborg 1

4. Nordjylland4

3,6 % af alle titler.

AaB 4

5. Sjælland3

2,7 % af alle titler, når Region Hovedstaden tælles separat.

Køge 2Herfølge 1

🏆 Alle mesterklubber – hele historien

Der er 19 klubnavne på listen over officielle danske mestre. F.C. København topper med 16 mesterskaber, KB følger med 15, og Brøndby har 11. AGF’s triumf i 2026 løftede aarhusianerne op på seks mesterskaber.

Nr.KlubDM-titlerGeografi i denne artikel
1FC København16Sjælland / Hovedstaden
2KB15Sjælland / Hovedstaden
3Brøndby IF11Sjælland / Hovedstaden
4=AB9Sjælland / Hovedstaden
4=B939Sjælland / Hovedstaden
6B19037Sjælland / Hovedstaden
7=AGF6Jylland / Midtjylland
7=BK Frem6Sjælland / Hovedstaden
9=Esbjerg fB5Jylland / Syddanmark
9=Vejle BK5Jylland / Syddanmark
11=AaB4Jylland / Nordjylland
11=FC Midtjylland4Jylland / Midtjylland
13=Hvidovre IF3Sjælland / Hovedstaden
13=OB3Fyn / Syddanmark
15=B19092Fyn / Syddanmark
15=Køge BK2Sjælland / Region Sjælland
15=Lyngby BK2Sjælland / Hovedstaden
18=Herfølge BK1Sjælland / Region Sjælland
18=FC Nordsjælland1Sjælland / Hovedstaden
18=Silkeborg IF1Jylland / Midtjylland

📊 Regionernes titelbarometer

Hovedstaden
79
Syddanmark
15
Midtjylland
11
Nordjylland
4
Sjælland
3

🤯 De vildeste geografiske facts

73,2 %af alle officielle DM-titler er vundet af klubber fra Sjælland, når hovedstaden tælles med.
1955AGF blev den første jyske klub til at vinde det danske mesterskab.
1959B1909 blev den første fynske mester.
79 titlerligger i nutidens Region Hovedstaden – mere end alle fire øvrige regioner tilsammen.
30 titlerhar Jylland og Fyn tilsammen. Det er stadig langt efter Sjællands 82.
6 titlerhar AGF nu efter guldet i 2026 – flest blandt de jyske klubber.
Historisk vendepunkt: I årtier var mesterskabet næsten et københavnsk anliggende. AGF’s første guld i 1955 ændrede fortællingen og åbnede en periode, hvor Vejle, Esbjerg, OB, AaB og senere FC Midtjylland også skrev regional fodboldhistorie.

🔥 Den store FINTER-score: Hvilken landsdel har flest trofæer?

Et mesterskab og en pokal er ikke det samme, men sammen viser de, hvor dansk klubfodbolds magtcentre har ligget. Her tæller vi 112 officielle danske mesterskaber, 72 landsdækkende Landspokaler fra 1955 til 2026 og 9 officielle Super Cups. Det giver 193 store hjemlige trofæer.

Metode: Den gamle DBU-pokal fra 1910–1920 var en københavnsk turnering og er derfor ikke med i hovedscoren. Den moderne landsdækkende Landspokal starter i 1955.
121

Sjælland inkl. København

82 DM + 31 pokaler + 8 Super Cups.

59

Jylland

25 DM + 33 pokaler + 1 Super Cup.

13

Fyn

5 DM + 8 pokaler.

112 danske mesterskaber

Sjælland
82
Jylland
25
Fyn
5

Frem til 1954 var mesterskabslisten domineret totalt af København og hovedstadsområdet. Køge blev det store geografiske brud, AGF fulgte i 1955, og B1909 gav Fyn sit første mesterskab i 1959.

72 Landspokaler: Jylland slår Sjælland

Jylland
33
Sjælland
31
Fyn
8

Det er artiklens største overraskelse. Jylland er langt bagefter i ligaguld, men foran i Landspokalen. Det skyldes især AGF (9), Vejle (6) samt stærke pokalhistorier hos AaB, Esbjerg, FC Midtjylland, Randers, Silkeborg, Sønderjyske og Viborg.

9 officielle Super Cups

Sjælland
8
Jylland
1
Fyn
0

Brøndby vandt fire, F.C. København tre, AB én og Viborg én. Turneringen eksisterede kun i en kort periode.

13 officielle liga/pokal-doubles

KlubDoublesÅr
FC København52004, 2009, 2016, 2017, 2025
AGF31955, 1957, 1960
Brøndby IF21998, 2005
Vejle BK21958, 1972
AaB12014

🥇 DBU Pokalen – klubberne med flest pokaltitler

Den landsdækkende pokalturnering blev indført i 1955. AGF vandt den første finale 4–0 over Aalborg Chang. I 2026 vandt FC Midtjylland finalen 1–0 over F.C. København.

KlubLandsdelPokaltitlerTabte finaler
FC KøbenhavnSjælland105
AGFJylland94
Brøndby IFSjælland74
Vejle BKJylland61
OBFyn52
AaBJylland310
Esbjerg fBJylland36
FC MidtjyllandJylland34
Lyngby BKSjælland32
Randers FrejaJylland30
Silkeborg IFJylland22
B1909Fyn21
Randers FCJylland21
FC NordsjællandSjælland20
🤯 Pokalrekord: AaB har tre pokalsejre, men hele 10 tabte finaler.
🔁 Mest gentagne finale: AaB og F.C. København har mødt hinanden fire gange i finalen: 2004, 2009, 2014 og 2023.
🏆 Tre på stribe: F.C. København blev den første klub til at vinde Landspokalen tre sæsoner i træk, 2015–2017.

⬆️⬇️ Oprykninger, nedrykninger og Danmarks elevatorklubber

Fordi den danske ligastruktur har ændret sig mange gange, er det mest retvisende at sammenligne den moderne Superliga-æra fra 1991. Her bruger vi antallet af separate Superliga-perioder som et “Elevatorklub Index”. Jo flere perioder, desto flere gange har klubben været ude og kommet tilbage.

Vejle BK8 perioder1991–2026Ned 2026
Silkeborg IF7 perioder1991–Senest op 2021
Lyngby BK7 perioder*1991–Op 2026
Viborg FF6 perioder1993–Senest op 2021
AC Horsens5 perioder*2005–Op 2026
AGF4 perioder1991–Senest op 2015
Esbjerg fB4 perioder1999–2020Ned 2020
2026/27: Lyngby og AC Horsens rykkede op, mens FC Fredericia og Vejle rykkede ned. *Dermed starter Lyngby og Horsens endnu en separat Superliga-periode.

Modsætningen: Brøndby har været med gennem hele Superliga-æraen, F.C. København siden klubbens start i 1992, FC Midtjylland siden 2000 og FC Nordsjælland siden 2002 uden efterfølgende nedrykning.

🤯 De vildeste danske fodboldhistorier bag statistikken

Klik på en historie. Det gør den lange statistikartikel mere levende på mobil.

1954

🏘️ Køge bryder hovedstadens monopol

Køges mesterskab blev et historisk geografisk brud. De tidlige danske mesterskaber havde været domineret totalt af københavnske og hovedstadsbaserede klubber.

1955

🏆 AGF laver den første store Double

AGF blev både dansk mester og vinder af den første landsdækkende Landspokal. Pokalfinalen mod Aalborg Chang endte 4–0.

1959

🍎 Fyn får sit første mesterskab

B1909 fra Odense blev den første fynske danske mester. Klubben endte med to mesterskaber og to Landspokaler.

1974

🪄 Finalen uden et hold fra 1. division

Vanløse slog OB 5–2. Det er den eneste Landspokalfinale, hvor ingen af finalisterne kom fra landets øverste division. Vanløse var et hold fra Division Two.

2000

😱 Herfølge bliver sensationel mester

Herfølge vandt Superligaen i 1999/2000 foran Brøndby. Allerede sæsonen efter rykkede de regerende mestre ned. Det er en af dansk ligafodbolds vildeste “fra top til bund”-historier.

2003

🎤 Robbie Williams stopper Super Cup

Super Cup-finalen mellem F.C. København og Brøndby blev aldrig spillet. Parken var utilgængelig på grund af en Robbie Williams-koncert, og klubberne kunne ikke blive enige om et andet stadion.

2015–17

🔥 FCK tager pokalen tre gange i træk

F.C. København blev den første klub til at vinde Landspokalen tre år i træk.

2026

🦁 AGF bryder 40 års mesterskabstørke

AGF vandt mesterskabet i 2025/26 og nåede dermed seks danske titler. Det var klubbens første mesterskab siden 1986.

📊 Flere hurtige rekorder og fun facts

112officielle danske herremesterskaber fra 1912/13 til 2025/26.
72Landspokaler er uddelt fra 1955 til og med finalen i 2026.
33jyske pokaltitler – to flere end Sjælland inkl. København.
13liga/pokal-doubles i den officielle moderne pokalhistorie.
10tabte pokalfinaler har AaB – rekord i tabte finaler.
3gange har et hold fra Division Two vundet pokalen: Randers Freja i 1967 og 1968 samt Vanløse i 1974.
1gang har en pokalfinale været helt uden et hold fra øverste division: 1974.
40 årgik der mellem AGF’s mesterskab i 1986 og guldet i 2026.

🧠 Historien bag tallene – gamle giganter, dynastier og mærkelige rekorder

Statistik bliver bedst, når den forklarer hvorfor tallene ser ud, som de gør. Derfor får artiklen også et historisk lag med klubber, der engang regerede Danmark, men som ikke længere står øverst på Superliga-scenen.

38

🏙️ FCK + KB + B1903 = en enorm titel-arv

F.C. København har 16 officielle mesterskaber. KB har 15 og B1903 syv. KB og B1903 indgår i historien bag F.C. København. Lægger man de tre klubnavnes mesterskaber sammen som et historisk tankeeksperiment, bliver det 38. Det er ikke en officiel samlet klubrekord, men det viser, hvor meget dansk fodboldhistorie der er koncentreret omkring København.

46

🕰️ Fem gamle giganter har 46 mesterskaber

KB (15), AB (9), B93 (9), B1903 (7) og Frem (6) står tilsammen for 46 officielle mesterskaber. Det forklarer en stor del af Sjællands historiske forspring og viser, hvor anderledes dansk topfodbold så ud før Brøndby, FCK og FC Midtjylland.

3

🎯 Tre “én-gangs-mestre”

Herfølge, FC Nordsjælland og Silkeborg står hver med ét officielt dansk mesterskab i den historiske opgørelse til og med 2025/26. Tre meget forskellige veje til et enkelt, uforglemmeligt guld.

2000→01

📉 Fra dansk mester til nedrykning

Herfølge vandt sensationelt Superligaen i 1999/2000. Allerede sæsonen efter sluttede de i nedrykningszonen og rykkede ud. Det er en af de mest ekstreme titel-til-nedrykning-historier i dansk fodbold.

1978

♻️ Pokalfinalen der skulle spilles tre gange

Frem og Esbjerg spillede 1–1 i pokalfinalen. Revanchen endte også 1–1. Først i tredje forsøg blev det afgjort – igen 1–1 efter spilletid, før Frem vandt 5–4 på straffespark. Tilskuerantallet faldt fra 12.700 i første kamp til 1.807 og derefter 2.300.

1981

🏆 Vejle “vandt” pokaltrofæet

De oprindelige regler sagde, at en klub måtte beholde pokalen efter seks sejre. Da Vejle nåede seks i 1981, blev der finansieret et nyt trofæ til DBU – et trofæ som ikke længere kan vindes til ejendom.

41.044

👥 Brøndby–FCK fyldte finalen

Pokalfinalen i 1998 mellem Brøndby og F.C. København trak 41.044 tilskuere. Brøndby vandt 4–1. Det er et perfekt eksempel på, hvordan den moderne hovedstadsrivalisering overtog noget af den rolle, de gamle københavnerklubber havde haft.

4 byer

🗺️ Pokalfinalen har næsten altid været i København

Næsten alle Landspokalfinaler er blevet spillet i Parken eller tidligere Københavns Idrætspark. Undtagelserne i den historiske finaleoversigt er 1991 i Odense, 1992 og 2021 i Aarhus samt 2020 i Esbjerg.

📅 “Hvem regerede Danmark hvornår?” – gør årtierne interaktive

En anden stærk del er at lade læseren hoppe mellem perioder. Det viser, at dansk fodbold ikke altid har været FCK–Brøndby. I de tidlige årtier dominerede KB, B93, AB, Frem og B1903. I 1950’erne og 1960’erne flyttede magten mod blandt andre AGF, Vejle, B1909 og Esbjerg. I 1980’erne kom Brøndby for alvor ind i historien, og siden årtusindskiftet har især F.C. København sat et tungt aftryk.

1910’erne–1940’erne: København styrer

KB, B93, AB, Frem og B1903 fylder næsten hele mesterskabshistorien. Det er hovedforklaringen på Sjællands enorme historiske titeloverskud.

1950’erne: provinsen bryder igennem

Køge bliver mester i 1954, AGF i 1955 og Vejle i 1958. B1909 giver Fyn guldet i 1959.

1960’erne: Jylland og Fyn tager kampen op

AGF, Esbjerg og B1909 vinder flere titler, mens Hvidovre, AB, KB og B1903 holder Sjælland stærkt.

1980’erne–1990’erne: nye magtcentre

Brøndby bliver en ny stormagt. Lyngby, AaB, Silkeborg og Herfølge viser samtidig, at mesterskabet kan flytte sig.

2000’erne–2020’erne: FCK-æraen og FCM’s fremmarch

F.C. København bliver den mest vindende klub på den officielle mesterskabsliste, mens FC Midtjylland etablerer et nyt jysk magtcenter. AGF’s guld i 2026 giver samtidig historien et markant nyt kapitel.

💡 Flere interaktive idéer, der passer perfekt til siden

🗺️ Klik på landsdelenVis kun klubber, mesterskaber, pokaler og historier fra Sjælland, Fyn eller Jylland.
📅 ÅrtidsfilterVælg 1912–1949, 1950–1979, 1980–1999 eller 2000–2026 og se magtbalancen ændre sig.
🎯 Gæt klubben“Jeg blev mester og rykkede ned året efter – hvem er jeg?” Klik for Herfølge.
🏆 TrofæbyggerSlå DM, pokal og Super Cup til/fra og se landsdelenes samlede score ændre sig.
⬆️ Elevator BattleSammenlign Vejle, Lyngby, Silkeborg og Viborg på Superliga-perioder.
🧠 10 spørgsmålUdvid den nuværende quiz med historierne: 1978-finalen, Vejles pokal, Herfølge og første provinsmester.

📚 Kilder til den udvidede statistik

Historiske mesterskaber og klubtitler: RSSSF – Denmark: List of Champions.

Landspokalen, finaler, titler og trivia: RSSSF – Denmark: List of Cup Finals.

Super Cup og doubles: RSSSF – Denmark: Super Cup Finals.

2025/26 liga, pokal og oprykning/nedrykning: RSSSF – Denmark 2025/26.

🎮 FINTER-quiz: Hvor godt kender du Danmarkskortet?

Gæt først. Tryk derefter på “Se min score”.

1. Hvilken landsdel har flest officielle danske mesterskaber?

2. Hvor mange af de 112 mesterskaber ligger på Sjælland inkl. København?

3. Hvilken klub blev den første jyske danske mester?

4. Hvilken klub blev den første fynske mester?

5. Hvor mange mesterskaber har AGF efter 2025/26?

6. Hvilken nutidig region har flest DM-titler?

👀 Gæt før du klikker

Hvem har flest titler: Jylland eller FCK alene?

Jylland har 25. F.C. København alene har 16. Jylland vinder altså denne duel – men kun med ni titler.

Har Region Hovedstaden flere titler end resten af Danmark tilsammen?

Ja. Hovedstaden har 79 af 112, mens de fire øvrige regioner tilsammen har 33.

Hvilken jysk klub har flest mesterskaber?

AGF med 6 efter mesterskabet i 2026.

Hvilken fynsk klub har flest mesterskaber?

OB med 3. B1909 har 2.

Hvor mange mesterklubber har kun vundet DM én gang?

Tre klubber i den aktuelle historiske opgørelse: Herfølge, FC Nordsjælland og Silkeborg.

🎥 Se guldet – tre mesterskabsøjeblikke

Videoerne gør statistikartiklen mere levende og giver læseren en pause mellem tabellerne.

F.C. København: officiel guldfest efter mesterskabet i 2025.

AGF: guldet i 2026, der gav Aarhus-klubben sit sjette danske mesterskab.

🔗 Mere dansk fodbold på FINTER.dk

Byg videre på læserens nysgerrighed. Her er mere end 20 interne links, som både hjælper brugeren og styrker den interne SEO-struktur.

❓ FAQ – danske mesterskaber fordelt på landsdele

Hvilken landsdel har vundet flest danske mesterskaber i fodbold?

Sjælland, når København og hovedstadsområdet tælles med. Klubbers samlede antal er 82 af 112 officielle mesterskaber til og med 2025/26.

Hvor mange danske mesterskaber har Jylland vundet?

Jyske klubber har samlet vundet 25 officielle mesterskaber til og med 2025/26.

Hvor mange danske mesterskaber har Fyn vundet?

Fyn har fem: OB har tre og B1909 har to.

Hvilken region har vundet flest danske mesterskaber?

Region Hovedstaden topper med 79 af de 112 titler i denne geografiske opdeling.

Hvilken jysk klub har vundet flest danske mesterskaber?

AGF har seks og er dermed den mest vindende jyske klub i ligaen efter mesterskabet i 2026.

Hvilken klub har flest danske mesterskaber?

F.C. København står med 16 officielle mesterskaber i den historiske klubopgørelse, foran KB med 15 og Brøndby med 11.

🏁 Konklusion: Dansk fodboldhistorie er ekstremt skævt fordelt

Det mest opsigtsvækkende er ikke bare, at Sjælland fører. Det er størrelsen på føringen. 82 af 112 mesterskaber er vundet af klubber fra Sjælland, når København og hovedstadsområdet tælles med. Jylland står med 25 og Fyn med fem.

Ser vi i stedet på nutidens regioner, bliver hovedstadens dominans endnu tydeligere: Region Hovedstaden har 79 titler. Region Syddanmark har 15, Midtjylland 11, Nordjylland 4 og Region Sjælland 3.

Men historien flytter sig. AGF’s mesterskab i 2026 var klubbens sjette og det første siden 1986. Derfor er denne side oplagt som en levende FINTER-statistik, der opdateres, hver gang guldet skifter hænder.

📚 Kilder og metode

Primær historisk mesterskabsliste: RSSSF – Denmark, List of Champions. Listen er opdateret til og med 2025/26 og angiver 112 officielle mesterskaber samt klubfordelingen.

AGF 2026: AGF og 3F Superligaens klubside bekræfter, at 2025/26-titlen var AGF’s sjette danske mesterskab.

Kilde-links: RSSSF – Denmark: List of Champions · 3F Superliga – AGF · AGF – Sæsonen i tal 2025/26

⚽🏆 Hvilken landsdel er bedst til fodbold? 193 danske trofæer – DM-titler, DBU Pokalen, Super Cup, oprykninger, nedrykninger, klubrekorder og interaktiv statistik

Hvad mangler du på Finter?

Hvis du har en kommentar eller et forslag til noget indhold, så skriv til info@finter.dk.

Relaterede indlæg