I Danmark spiller mange børn 5-mands og senere 6-mands- eller 7-mandsfodbold, før de går videre til de større baner. Formålet er enkelt: at give alle spillere flere boldberøringer, flere beslutninger og større involvering.
Når der er færre spillere på banen, kommer alle oftere på bolden. Samtidig bliver der flere 1-mod-1-dueller, flere afleveringer, flere afslutninger og flere situationer, hvor spillerne skal træffe hurtige valg.
Hvorfor giver 6-mandsfodbold flere boldberøringer?
Sammenligner man en 6-mandskamp med en traditionel 11-mandskamp, er forskellen tydelig.
I en 6-mod-6-kamp deles bolden mellem 12 spillere, mens den i 11-mod-11 deles mellem 22 spillere.
Det betyder, at den enkelte spiller i gennemsnit har langt større sandsynlighed for at være involveret i spillet.
Samtidig er banen mindre, hvilket betyder:
- kortere afstande til bolden
- flere angreb
- flere afslutninger
- flere generobringer
- flere tekniske aktioner
Det skaber et højt aktivitetsniveau gennem hele kampen.
Internationale turneringer bruger også små spilformer
Danmark er langt fra det eneste land, der prioriterer små spilformer.
Ved mange internationale ungdomsstævner i Europa spilles der i:
- 3 mod 3
- 4 mod 4
- 5 mod 5
- 6 mod 6
- 7 mod 7
Klubber bruger disse formater, fordi de udvikler spillernes teknik og spilforståelse hurtigere end store kampe alene.
Mange internationale turneringer for de yngste årgange benytter også små baner og færre spillere, så alle børn bliver mere involverede.
Et vigtigt skridt mod 11-mandsfodbold
6-mandsfodbold er ikke en mindre udgave af 11-mandsfodbold.
Det er en vigtig udviklingsfase.
Her lærer spillerne at:
- orientere sig hurtigt
- tage gode førsteberøringer
- spille under pres
- skabe plads
- samarbejde i små rum
- træffe hurtige beslutninger
Disse færdigheder tager spillerne med sig, når de senere spiller 8-mands og 11-mandsfodbold.
Derfor er 6-mandsfodbold ikke blot en børneversion af spillet – den er en af de vigtigste byggesten i udviklingen af fremtidens fodboldspillere.
⚽ Hvad sker der, når spillere går fra 6-mands til 8- og 11-mandsfodbold?
Overgangen fra 6-mandsfodbold til større spilformer er en af de største forandringer, unge fodboldspillere oplever.
Pludselig bliver banen større.
Der kommer flere med- og modspillere.
Der bliver længere mellem boldberøringerne.
Og spillerne skal dække langt større områder.
Derfor oplever mange børn, at spillet føles sværere i begyndelsen.
Færre boldberøringer kræver større kvalitet
I 6-mandsfodbold kan en spiller være på bolden mange gange i løbet af få minutter.
Når man kommer op i 8-mands eller 11-mandsfodbold, bliver der ofte længere mellem involveringerne.
Netop derfor bliver kvaliteten af hver eneste boldberøring endnu vigtigere.
Spilleren skal være klar, når chancen opstår.
Beslutningerne bliver mere komplekse
I 6-mandsfodbold har spilleren måske tre eller fire valgmuligheder.
I 11-mandsfodbold kan der være over tyve spillere på banen samtidig.
Det betyder, at spilleren hurtigere skal kunne:
- orientere sig
- aflæse modstanderen
- se medspillernes løb
- vurdere risiko
- vælge den bedste løsning
Derfor er de mange boldberøringer i de yngre år en vigtig investering i fremtiden.
Teknikken følger med
En spiller, der gennem flere år har haft tusindvis af ekstra boldberøringer i 5-, 6- og 7-mandsfodbold, vil ofte være mere tryg på bolden.
Det ses blandt andet ved:
- roligere førsteberøringer
- bedre boldkontrol
- større overblik
- hurtigere afleveringer
- mere mod til at udfordre
Når tempoet stiger i de ældre årgange, bliver disse færdigheder en stor fordel.
Derfor haster overgangen ikke
Mange forældre glæder sig til, at børnene skal spille på de store baner.
Men udviklingsmæssigt er der ingen grund til at skynde på processen.
Hvis spillerne får et solidt teknisk fundament gennem mange boldberøringer i de mindre spilformer, bliver overgangen til 11-mandsfodbold ofte både lettere og mere naturlig.
Små spil stopper aldrig
Selv når spillerne når ungdoms- og seniorfodbold, forsvinder små spil ikke.
Tværtimod.
Professionelle klubber bruger stadig:
- 3 mod 3
- 4 mod 4
- 5 mod 5
- rondoer
- possession-spil
Det skyldes, at disse træningsformer fortsat giver flest boldberøringer, flest beslutninger og den højeste intensitet.
Det viser, at små spil ikke kun er for børn – de er en central del af træningen hele vejen fra de yngste årgange til verdenseliten.
⚽ Hvor mange boldberøringer mister et barn på en sæson?
Det kan være svært at forestille sig, hvor stor forskellen er mellem små og store spilformer.
Men når man regner på en hel sæson, bliver forskellen tydelig.
Forestil dig to spillere.
Begge træner to gange om ugen og spiller én kamp i weekenden.
Begge er aktive i cirka 40 uger om året.
Den eneste forskel er spilformen.
Eksempel
Spiller A
Spiller primært 6-mands og småspil.
Gennemsnit:
80 boldberøringer pr. aktivitet.
3 aktiviteter om ugen.
40 uger.
80 × 3 × 40
= 9.600 boldberøringer på én sæson.
Spiller B
Spiller hovedsageligt store spilformer.
Gennemsnit:
40 boldberøringer pr. aktivitet.
3 aktiviteter om ugen.
40 uger.
40 × 3 × 40
= 4.800 boldberøringer på én sæson.
Forskellen
På blot én sæson får den første spiller:
4.800 flere boldberøringer.
Det svarer til:
- 4.800 ekstra førsteberøringer
- 4.800 ekstra beslutninger
- tusindvis af ekstra afleveringer
- langt flere driblinger
- flere afslutninger
- flere succesoplevelser
Over fem år
Hvis forskellen fortsætter gennem fem ungdomsår, ser regnestykket sådan ud:
| Periode | Flere boldberøringer |
|---|---|
| 1 år | 4.800 |
| 2 år | 9.600 |
| 3 år | 14.400 |
| 4 år | 19.200 |
| 5 år | 24.000 |
24.000 ekstra boldberøringer er ikke en garanti for, at spilleren bliver professionel.
Men det giver 24.000 ekstra muligheder for at lære.
Derfor tæller hver eneste træning
Mange tænker kun på kampene.
Men langt størstedelen af en spillers udvikling sker på træningsbanen.
Hvis træningen er bygget op med:
- små baner
- få spillere
- mange bolde
- høj intensitet
kan forskellen i boldberøringer blive enorm over få år.
Det er netop derfor, mange af verdens bedste ungdomsakademier prioriterer små spilformer gennem hele spillerens udvikling.
Små forskelle bliver store over tid
Én ekstra boldberøring betyder næsten ingenting.
Ti ekstra betyder heller ikke meget.
Men tusindvis af ekstra boldberøringer over flere sæsoner kan være forskellen på en spiller, der føler sig tryg under pres, og en spiller, der stadig kæmper med de grundlæggende tekniske færdigheder.
Det er derfor, trænere ofte siger:
“Udvikling sker én boldberøring ad gangen.”
⚽ Derfor bør alle børn være mest muligt på bolden
Når man ser en børnefodboldkamp, er det ofte let at spotte et problem.
Nogle børn er på bolden hele tiden.
Andre står længe uden at røre den.
Hvis et barn kun har få boldberøringer i løbet af en kamp eller træning, går barnet glip af en lang række læringssituationer.
Det betyder ikke, at barnet ikke udvikler sig – men udviklingen bliver langsommere.
Hver boldberøring er en læringssituation
Når et barn modtager bolden, sker der mange ting på én gang.
Barnet skal:
- orientere sig
- tæmme bolden
- holde balancen
- vælge en løsning
- udføre handlingen
- reagere på modstanderen
Selv en enkelt boldberøring træner derfor mange færdigheder samtidig.
Jo flere gange barnet oplever disse situationer, desto mere naturlige bliver de.
Børn lærer gennem gentagelser
Ingen børn lærer at cykle ved at se andre cykle.
Det samme gælder fodbold.
Teknik udvikles gennem tusindvis af gentagelser.
Derfor bør træningen give alle børn mulighed for at:
- modtage bolden ofte
- drible ofte
- aflevere ofte
- afslutte ofte
- begå fejl
- prøve igen
Det er denne proces, der skaber udvikling.
Aktivitet skaber motivation
Børn elsker at være en del af spillet.
Når de hele tiden kommer på bolden, bliver de mere engagerede.
De løber mere.
Smiler mere.
Tør mere.
Har større lyst til at komme til næste træning.
Det er en gevinst både for spilleren og for holdet.
Trænere kan gøre en stor forskel
Små ændringer i en træning kan øge antallet af boldberøringer markant.
Eksempelvis ved at:
- lave flere små baner
- dele store grupper op
- bruge flere bolde
- undgå lange køer
- spille korte kampe
- rotere spillerne mellem positioner
Resultatet er, at alle børn bliver mere involverede.
Målet er ikke bare at vinde
I de yngste årgange bør succes ikke kun måles på resultattavlen.
Et hold kan tabe en kamp og alligevel have haft en fantastisk udviklende træning eller kamp, hvis alle spillerne har været meget på bolden.
På lang sigt er det ofte disse spillere, der udvikler de stærkeste tekniske færdigheder.
En investering i fremtiden
De ekstra boldberøringer, et barn får som 7-, 8- eller 9-årig, kan være med til at skabe et langt stærkere fundament mange år senere.
Derfor handler små spil og mange involveringer ikke kun om at gøre træningen sjovere.
De handler om at give hvert eneste barn de bedst mulige betingelser for at udvikle sig – én boldberøring ad gangen.
⚽ 6-mandsfodbold er ikke kun dansk – små spil afgør også internationale turneringer
Selvom 11-mandsfodbold fylder mest på tv, bliver mange af verdens største ungdomsturneringer spillet med færre spillere.
I hele Europa afholdes hvert år tusindvis af turneringer i:
- 5 mod 5
- 6 mod 6
- 7 mod 7
Det gælder både lokale stævner og store internationale turneringer, hvor nogle af verdens bedste ungdomshold deltager.
Hvorfor vælger turneringerne små spil?
Svaret er enkelt.
Når der er færre spillere på banen:
- kommer alle mere på bolden
- der scores flere mål
- der opstår flere 1-mod-1-dueller
- alle bliver mere involverede
- kampene bliver mere underholdende
Det giver både bedre udvikling og større spilleglæde.
Danmark er langt fremme
Danmark har i mange år arbejdet med små spilformer gennem børnefodbolden.
6-mandsfodbold har været et vigtigt skridt på vejen mod 8- og 11-mandsfodbold og har hjulpet tusindvis af børn med at udvikle teknik, mod og spilforståelse.
Den danske model bliver ofte fremhævet som et eksempel på, hvordan flere boldberøringer kan styrke spillerudviklingen.
Små spil ses også ved EM og VM for ungdom
Ved internationale ungdomsstævner og talentturneringer spiller de yngste årgange sjældent 11 mod 11.
I stedet anvendes mindre spilformer, så spillerne får flere involveringer og større mulighed for at udvikle deres tekniske færdigheder.
Det understreger, at små spil ikke kun er en dansk idé – de er blevet en vigtig del af moderne spillerudvikling over hele verden.
Den røde tråd
Uanset om man spiller en lokal 6-mandskamp i Danmark eller deltager i en international ungdomsturnering, er målet det samme:
At give alle spillere så mange boldberøringer som muligt.
Netop derfor spiller små spilformer en så stor rolle i udviklingen af morgendagens fodboldspillere.
⚽ Små baner skaber store spillere
Det kan virke paradoksalt, men mange af verdens bedste fodboldspillere har udviklet deres største styrker på de mindste baner.
Når banen bliver mindre, sker der nemlig flere ting:
- Tempoet stiger.
- Spillerne kommer hurtigere under pres.
- Der bliver mindre tid til at tænke.
- Alle kommer oftere på bolden.
Det betyder, at hver eneste spiller hele tiden skal være klar.
Mere action – færre pauser
På en stor bane kan en spiller stå længe uden at blive involveret.
På en lille bane er der næsten konstant action.
Bolden skifter ejer hurtigere, der opstår flere afslutninger, og spillerne skal hele tiden arbejde offensivt og defensivt.
Det giver langt flere læringssituationer på den samme tid.
Derfor elsker børn små baner
Mange børn synes, at små baner er sjovere.
Der sker hele tiden noget.
Man scorer flere mål.
Man dribler mere.
Man kommer oftere i duel.
Og vigtigst af alt – man rører bolden langt flere gange.
Det gør, at alle føler sig som en del af spillet.
Små baner bruges hele vejen til toppen
Selv professionelle klubber bruger små baner næsten hver uge.
Ikke fordi spillerne skal vænne sig til små mål eller korte afstande, men fordi de små baner tvinger spillerne til at tænke og handle hurtigere.
Når de bagefter spiller på en stor bane, oplever mange, at de har mere tid og bedre overblik.
Det er endnu en grund til, at små baner og mange boldberøringer er blevet en fast del af moderne fodboldtræning – fra de yngste børn til verdens største stjerner.
⚽ De største fejl trænere begår, når de vil øge antallet af boldberøringer
De fleste trænere ved godt, at mange boldberøringer er vigtige.
Alligevel ser man ofte træninger, hvor spillerne får langt færre involveringer, end de kunne have fået.
Her er nogle af de mest almindelige fejl.
Fejl 1 – For lange køer
Hvis otte spillere står og venter på, at én spiller afslutter, mister de syv andre værdifuld træningstid.
I stedet bør øvelsen deles op på flere stationer, så alle er aktive samtidig.
Fejl 2 – For store grupper
Jo flere spillere der deltager i den samme øvelse, desto færre boldberøringer får hver enkelt.
Fire grupper med seks spillere giver ofte langt mere læring end én gruppe med 24 spillere.
Fejl 3 – Banen er for stor
Hvis banen bliver for stor i forhold til antallet af spillere, bliver der lange perioder uden involvering.
En mindre bane skaber:
- flere afleveringer
- flere dueller
- flere afslutninger
- flere boldberøringer
Fejl 4 – Kun én bold
Når bolden ryger væk, stopper øvelsen.
Derfor har de bedste trænere altid flere bolde klar omkring banen, så spillet kan fortsætte med det samme.
Fejl 5 – For meget forklaring
Børn lærer mest ved at spille.
Korte instruktioner efterfulgt af masser af spil og gentagelser giver som regel et langt større udbytte end lange taktiske forklaringer.
Den bedste træning
En god træning er ikke nødvendigvis den mest komplicerede.
Den er den, hvor spillerne:
- rører bolden mest
- tænker mest
- bevæger sig mest
- har det sjovt
- lærer gennem spillet
Det er ofte de enkle øvelser med høj aktivitet, der giver den største udvikling over tid.
Når træneren planlægger næste træning, kan ét spørgsmål derfor gøre en stor forskel:
“Hvordan får hver spiller flest mulige gode boldberøringer?”
Hvis svaret er tydeligt, er træningen som regel på rette vej.
⚽ Kan mange boldberøringer også gøre et helt hold bedre?
Ja.
Når alle spillere på et hold får mange boldberøringer, udvikler ikke kun den enkelte spiller sig – hele holdet bliver bedre.
Det skyldes, at alle bliver mere trygge ved bolden.
Når alle tør modtage bolden, bliver holdet sværere at presse.
Holdet holder lettere på bolden
Et hold med teknisk dygtige spillere kan spille sig ud af pres i stedet for blot at sparke bolden væk.
Det giver:
- længere angreb
- bedre boldbesiddelse
- flere målchancer
- færre boldtab
Alt sammen starter med tusindvis af boldberøringer på træningsbanen.
Flere spillere tager ansvar
Når alle er vant til at være på bolden, bliver flere spillere trygge ved at tage ansvar.
De gemmer sig ikke.
De viser sig.
De beder om bolden.
De tør spille fremad.
Det gør holdet langt sværere at forsvare sig imod.
Bedre samarbejde
Mange boldberøringer handler ikke kun om teknik.
De forbedrer også samarbejdet.
Spillerne lærer:
- hvornår de skal løbe
- hvornår de skal aflevere
- hvordan de skaber plads
- hvordan de hjælper hinanden
Jo oftere disse situationer opstår, desto bedre bliver holdets relationer.
Derfor ses forskellen over en hel sæson
Hold, der gennem en hel sæson arbejder med mange små spil og høj aktivitet, oplever ofte, at spillerne bliver mere rolige på bolden.
Der kommer færre stressede afleveringer.
Færre unødvendige boldtab.
Flere vellykkede kombinationer.
Og større spilleglæde.
Det viser, at mange boldberøringer ikke kun udvikler den enkelte spiller – de løfter hele holdets niveau.
⚽ Hvad kendetegner spillere, der altid er meget på bolden?
Har du lagt mærke til, at nogle spillere næsten altid ser ud til at have bolden?
Det er sjældent et tilfælde.
De har udviklet nogle vaner, som gør dem nemmere at spille sammen med.
De orienterer sig hele tiden
De bedste spillere kigger op, før de modtager bolden.
De ved allerede:
- hvor medspillerne er
- hvor modstanderne er
- hvor den næste aflevering skal spilles
Derfor virker det ofte, som om de har mere tid end alle andre.
De gør sig spilbare
En god spiller står ikke stille og venter.
Spilleren bevæger sig hele tiden for at skabe en ny afleveringsvinkel.
Det gør det lettere for holdkammeraterne at spille bolden.
De gemmer sig ikke
Når holdet er under pres, ønsker de bedste spillere stadig bolden.
De tør tage ansvar.
Det betyder ikke, at de aldrig laver fejl.
Men de ved, at udvikling kræver mod.
De afleverer og bevæger sig igen
Mange unge spillere stopper, når de har afleveret.
De bedste spillere løber straks videre og gør sig klar til at modtage bolden igen.
Derfor kan de være involveret flere gange i det samme angreb.
De kommunikerer
Små signaler gør en stor forskel.
Et nik.
En håndbevægelse.
Et “ja”.
Et “vend”.
God kommunikation gør det lettere at få flere boldberøringer.
Det kan alle lære
Ingen bliver født til altid at være på bolden.
Det er en færdighed, som kan trænes.
Jo mere en spiller:
- orienterer sig
- bevæger sig
- gør sig spilbar
- beder om bolden
jo flere involveringer får spilleren.
Derfor handler mange boldberøringer ikke kun om teknik – de handler også om gode vaner, mod og lysten til hele tiden at være en del af spillet.
⚽ Er flere boldberøringer altid lig med mere boldbesiddelse?
Mange tror, at et hold med mange boldberøringer automatisk har mest boldbesiddelse.
Det hænger ofte sammen – men ikke altid.
Et hold kan have mange boldberøringer, fordi de er dygtige til at holde bolden.
Men et hold kan også have mange boldberøringer, fordi de spiller mange korte afleveringer uden at skabe noget fremadrettet.
Boldbesiddelse er ikke et mål i sig selv
At holde på bolden er kun en fordel, hvis det fører til noget.
De bedste hold bruger boldbesiddelsen til at:
- skabe plads
- flytte modstanderen
- finde frie medspillere
- skabe målchancer
Derfor handler moderne fodbold ikke kun om at have bolden – men om at bruge den rigtigt.
Mange boldberøringer med høj kvalitet
Verdens bedste hold forsøger at kombinere:
- mange boldberøringer
- høj afleveringskvalitet
- højt tempo
- hurtige beslutninger
Det gør, at de både kan kontrollere kampen og skabe chancer.
Når få boldberøringer er nok
Nogle hold spiller mere direkte.
De accepterer færre boldberøringer og færre afleveringer for hurtigere at komme frem mod målet.
Begge spillestile kan være effektive.
Forskellen er, hvordan holdet udnytter sine boldberøringer.
Det vigtigste spørgsmål
I stedet for kun at spørge:
“Hvor mange gange rørte vi bolden?”
bør trænere også spørge:
- Skabte vi chancer?
- Udviklede spillerne sig?
- Tog spillerne gode beslutninger?
- Havde alle mange involveringer?
For i sidste ende er det ikke antallet alene, der afgør kvaliteten – men hvad spillerne vælger at gøre med hver eneste boldberøring.
⚽ Fra gadefodbold til verdenseliten – derfor havde mange legender så mange boldberøringer
Ser man tilbage på nogle af historiens største fodboldspillere, er der en tydelig fællesnævner.
De brugte utallige timer med en bold ved fødderne – længe før de kom på et professionelt akademi.
De spillede på gaden.
På skolegården.
I haven.
På små baner.
Med få spillere.
Det betød én ting:
Tusindvis af ekstra boldberøringer.
Små kampe gav flere involveringer
I mange lande var det normalt at spille:
- 2 mod 2
- 3 mod 3
- 4 mod 4
Kampene varede ofte i timevis.
Alle angreb.
Alle forsvarede.
Alle driblede.
Alle afsluttede.
Ingen stod på bænken.
Ingen ventede i lange køer.
Det gav en enorm mængde tekniske gentagelser.
Derfor blev teknikken så god
Når børn spiller frit, opstår der hele tiden nye situationer.
De prøver finter.
Laver fejl.
Finder nye løsninger.
Prøver igen.
Netop den frihed er med til at udvikle kreativitet og mod.
Mange af verdens bedste spillere fortæller, at de lærte deres bedste finter og deres førsteberøring gennem leg – ikke gennem organiseret træning alene.
Kan man gøre det i dag?
Ja.
Selvom meget fodbold foregår i klubber, kan børn stadig udvikle sig enormt ved at spille ekstra uden for træning.
Det kan være:
- i haven
- på skolebanen
- i en park
- med søskende
- med venner
Jo flere gange bolden er ved fødderne, desto flere muligheder får spilleren for at udvikle teknik og selvtillid.
En simpel tommelfingerregel
Den bedste træning er ofte den, hvor spilleren næsten glemmer, at der trænes.
Når børn har det sjovt, spiller mange små kampe og rører bolden igen og igen, lægges fundamentet for den tekniske udvikling.
Det var sådan mange af historiens største spillere begyndte – og derfor er mange boldberøringer stadig en af de vigtigste nøgler til at udvikle dygtige fodboldspillere.
⚽ Fremtidens fodbold – får vi endnu flere boldberøringer?
Fodbolden udvikler sig hele tiden.
Spillet bliver hurtigere.
Spillerne bliver mere tekniske.
Og træningen bliver mere målrettet.
Derfor forventer mange trænere, at fremtidens spillere skal have endnu flere boldberøringer under træning end tidligere generationer.
Mere spil – mindre ventetid
Mange klubber går allerede væk fra træningsformer med lange køer.
I stedet ser man:
- flere små baner
- flere bolde
- kortere øvelser
- flere små kampe
- højere intensitet
Det betyder, at spillerne er aktive næsten hele tiden.
Teknologien hjælper trænerne
I professionelle klubber registreres spillerne i dag med GPS, videoanalyse og avancerede data.
Man kan blandt andet måle:
- boldberøringer
- afleveringer
- sprint
- accelerationer
- løbemønstre
- boldtab
Disse data hjælper trænerne med at se, om alle spillere bliver tilstrækkeligt involveret.
Fokus flytter sig
Tidligere handlede træning ofte om at løbe mange kilometer.
I dag handler det i langt højere grad om at løse kamplignende situationer med bolden.
Derfor bliver tekniske øvelser og små spil stadig vigtigere.
Ét mål går igen
Uanset om det er en lokal U9-træning eller en Champions League-klub, ønsker alle trænere det samme:
At spillerne udvikler sig mest muligt.
Og en af de mest effektive måder at opnå det på er stadig den samme:
At give hver spiller så mange kvalitative boldberøringer som muligt.
Det er en udvikling, der sandsynligvis kun bliver endnu tydeligere i fremtidens fodbold.
⚽ Kan man træne flere boldberøringer derhjemme?
Ja – faktisk er nogle af de bedste øvelser dem, der kan laves alene.
Man behøver hverken en stor bane eller mange medspillere.
En bold og 15-20 minutter om dagen kan gøre en stor forskel over et år.
Øvelse 1 – Førsteberøring mod en mur
Spark bolden mod en mur og tag førsteberøringen væk fra “modstanderen”.
Skift mellem højre og venstre fod.
Denne øvelse giver hurtigt flere hundrede boldberøringer.
Øvelse 2 – Jonglering
Jonglering forbedrer:
- boldføling
- balance
- koordination
- kontrol
Prøv at sætte personlige rekorder og brug begge fødder.
Øvelse 3 – Driblebane
Lav en lille bane med kegler, flasker eller sko.
Dribl igennem med:
- højre fod
- venstre fod
- begge fødder
- inderside
- yderside
Det giver mange tekniske gentagelser.
Øvelse 4 – 1000 boldberøringer
Mange akademier bruger såkaldte “1000 Touch Workouts”.
Her udfører spilleren en lang række små tekniske øvelser uden pauser.
På bare 20-25 minutter kan man komme op på flere hundrede boldberøringer.
Små daglige forbedringer bliver store
Forestil dig, at en spiller laver:
300 ekstra boldberøringer om dagen.
Fem dage om ugen.
40 uger om året.
Det giver:
300 × 5 × 40 = 60.000 ekstra boldberøringer på ét år.
Selv hvis kvaliteten varierer, er det en enorm mængde ekstra træning.
Det viser, at udvikling ikke kun sker til klubtræning – den sker også hjemme i haven, på skolebanen eller foran en mur.
⚽ Rekorder og sjove statistikker om boldberøringer i fodbold
Boldberøringer er blevet en vigtig statistik i moderne fodbold, og i dag registrerer de fleste professionelle klubber hver eneste involvering med bolden.
Det giver et fascinerende indblik i, hvordan forskellige spillere påvirker en kamp.
Over 150 boldberøringer i én kamp
Når et hold dominerer en kamp med stor boldbesiddelse, kan enkelte spillere komme over 150 boldberøringer.
Det ses især hos:
- centrale midtbanespillere
- boldspillende midterforsvarere
- playmakere
Disse spillere fungerer som holdets omdrejningspunkt.
Angriberen med færrest berøringer
Der findes også kampe, hvor en angriber kun har 15-20 boldberøringer.
Alligevel kan den samme spiller afgøre kampen med ét mål.
Det viser, at fodbold ikke kun handler om mængden af boldberøringer – men om kvaliteten.
Hold med flest boldberøringer
Hold med høj boldbesiddelse har ofte mellem 700 og 1.000 samlede boldberøringer i en kamp.
Det skyldes deres evne til at holde bolden i egne rækker gennem mange korte afleveringer.
Teknologien udvikler statistikken
For få år siden talte man næsten kun mål og assists.
I dag analyserer professionelle klubber blandt andet:
- boldberøringer
- førsteberøringer
- berøringer i modstanderens felt
- berøringer under pres
- berøringer med højre og venstre fod
- berøringer pr. minut
Det giver trænere et langt mere detaljeret billede af spillernes præstationer.
Fremtidens statistik
Flere eksperter forventer, at boldberøringer bliver en endnu vigtigere statistik i fremtiden.
Ikke fordi flest berøringer altid er bedst – men fordi statistikken kan bruges til at forstå, hvordan en spiller påvirker kampen, og hvordan træningen kan forbedres.
⚽ Hvordan har boldberøringer ændret sig gennem fodboldhistorien?
Fodbold har udviklet sig enormt gennem de seneste 50 år.
Tidligere var spillet ofte mere direkte.
Mange hold slog lange bolde frem mod angriberne, og bolden skiftede ejer oftere.
Det betød, at mange spillere havde færre sammenhængende boldberøringer.
1970’erne og 1980’erne
I 1970’erne og 1980’erne var tempoet højt, men spillet var ofte mere fysisk.
Forsvarsspillere sendte ofte lange bolde frem, og mange angreb blev afgjort på få afleveringer.
Boldbesiddelse fyldte langt mindre end i dag.
1990’erne
I 1990’erne begyndte flere hold at fokusere på at bygge spillet op nedefra.
Flere centrale midtbanespillere fik en større rolle, og antallet af afleveringer og boldberøringer steg gradvist.
2000’erne
I 2000’erne ændrede mange tophold spillestil.
Kortpasningsspil blev mere udbredt, og hold begyndte at kontrollere kampene gennem boldbesiddelse.
Det betød, at centrale spillere kom meget mere på bolden end tidligere generationer.
I dag
I moderne topfodbold starter mange angreb helt nede fra målmanden.
Midterforsvarere, backs og midtbanespillere har derfor langt flere boldberøringer end tidligere.
Samtidig stilles der større krav til teknik, førsteberøring og evnen til at spille under pres.
Fremtidens udvikling
Meget tyder på, at udviklingen fortsætter.
Spillerne bliver stadig bedre teknisk.
Træningen bliver mere intensiv.
Og fokus på mange kvalitetsberøringer begynder allerede i de yngste årgange.
Det viser, at boldberøringer ikke blot er en statistik – de afspejler også, hvordan selve fodbolden har udviklet sig gennem historien.
⚽ Hvilke lande satser mest på mange boldberøringer?
Selvom fodbold spilles over hele verden, er der stor forskel på, hvordan landene udvikler deres unge spillere.
Nogle lande lægger enorm vægt på, at børn får så mange boldberøringer som muligt allerede fra de første år.
Spanien
Spanien er kendt for sin tekniske spillestil.
Mange klubber bruger:
- små spil
- rondoer
- possession-øvelser
- små baner
Her er målet, at alle spillere konstant er involverede.
Holland
Den hollandske fodboldskole har i årtier fokuseret på teknik og spilforståelse.
Hos mange hollandske klubber spiller børn mange små kampe, hvor alle får mange boldberøringer og lærer at løse situationer selv.
Portugal
Portugal har udviklet nogle af verdens mest tekniske spillere.
Klubberne arbejder meget med:
- 1 mod 1
- 2 mod 2
- 3 mod 3
- tekniske øvelser
Det giver spillerne stor selvtillid med bolden.
Brasilien
Mange brasilianske spillere lærer stadig meget gennem gadefodbold og futsal.
De mange timer med små kampe betyder, at børnene får tusindvis af ekstra boldberøringer, længe før de bliver en del af en professionel klub.
Danmark
Danmark har gennem mange år arbejdet målrettet med børnefodbold, hvor små spilformer giver alle spillere flere involveringer.
Det har været med til at skabe en generation af teknisk dygtigere spillere og har inspireret mange klubber til at prioritere udvikling frem for resultater i de yngste årgange.
Fællesnævneren
Selvom kulturerne er forskellige, har de mest succesfulde fodboldnationer én ting til fælles:
De sørger for, at børn og unge ikke står og kigger.
De spiller.
De dribler.
De afleverer.
De laver fejl.
Og vigtigst af alt – de rører bolden igen og igen.
Det er netop derfor, mange boldberøringer er blevet en fælles filosofi hos nogle af verdens stærkeste fodboldnationer.
⚽ Kan man bruge boldberøringer til at finde fremtidens stjernespillere?
Boldberøringer alene afgør selvfølgelig ikke, om en spiller bliver professionel.
Men mange talentspejdere holder øje med, hvordan en spiller kommer på bolden.
Det siger ofte mere end antallet.
De bedste spillere søger selv bolden
En tydelig egenskab hos mange store talenter er, at de ikke gemmer sig.
De:
- viser sig mellem kæderne
- tilbyder sig hele tiden
- beder om bolden
- søger nye positioner
- vil gerne være involverede
Derfor ender de ofte også med flere boldberøringer end deres holdkammerater.
De gør holdkammeraterne bedre
Spillere med mange involveringer er ofte også dem, der får hele holdet til at fungere.
De skaber rytme.
De holder bolden i gang.
De finder frie medspillere.
De hjælper holdet ud af pres.
Det er en af grundene til, at centrale midtbanespillere ofte bliver kaldt holdets “motor”.
Mod er en vigtig del af udviklingen
Nogle unge spillere er teknisk dygtige, men gemmer sig.
Andre laver fejl – men bliver ved med at ville have bolden.
På lang sigt udvikler den sidste type sig ofte mest.
Man bliver kun bedre med bolden ved at turde modtage den igen og igen.
Talentspejdere ser mere end mål
Når professionelle klubber vurderer unge spillere, ser de ikke kun på mål og assists.
De lægger også mærke til:
- hvor ofte spilleren gør sig spilbar
- kvaliteten af førsteberøringen
- beslutninger under pres
- modet til at modtage bolden
- evnen til at sætte tempo i spillet
Det er egenskaber, som ofte udvikles gennem mange tusinde boldberøringer.
Derfor starter udviklingen tidligt
Jo tidligere børn lærer at elske at have bolden, desto større er chancen for, at de senere bliver trygge i kampens svære situationer.
Det betyder ikke, at alle bliver professionelle.
Men det giver alle spillere et langt stærkere fundament – og langt større glæde ved spillet.
⚽ Hvilke færdigheder udvikles gennem mange boldberøringer?
Når man taler om boldberøringer, tænker de fleste først på teknik.
Men mange boldberøringer udvikler langt mere end det.
Faktisk træner næsten hver eneste boldberøring flere forskellige færdigheder på én gang.
Teknisk udvikling
Jo oftere en spiller modtager, tæmmer, afleverer og dribler med bolden, desto mere sikker bliver teknikken.
Det giver blandt andet:
- bedre førsteberøring
- bedre boldkontrol
- mere præcise afleveringer
- større sikkerhed med begge fødder
Hurtigere beslutninger
Når en spiller kommer på bolden mange gange, skal der hele tiden træffes valg.
Skal bolden spilles?
Skal der dribles?
Skal tempoet sættes op?
Denne proces bliver hurtigere med erfaring.
Bedre orientering
De bedste spillere orienterer sig konstant.
Mange boldberøringer lærer spilleren at kigge op, aflæse spillet og finde den bedste løsning, før bolden modtages.
Større selvtillid
Spillere, der ofte er på bolden, bliver som regel mere modige.
De tør:
- udfordre
- spille fremad
- tage ansvar
- forsøge igen efter en fejl
Det giver større selvtillid både til træning og i kamp.
Mere spilforståelse
Jo flere situationer en spiller oplever, desto bedre bliver forståelsen af spillet.
Spilleren lærer blandt andet:
- hvornår der skal presses
- hvornår der skal skabes bredde
- hvornår tempoet skal sættes op
- hvornår bolden skal holdes i egne rækker
Derfor er boldberøringer meget mere end en statistik
Hver eneste boldberøring er en mulighed for at lære.
Ikke kun teknisk.
Men også taktisk, mentalt og fysisk.
Det er netop derfor, verdens bedste trænere ikke kun tæller mål og afleveringer – de ønsker først og fremmest, at deres spillere skal være involverede så meget som muligt.
For jo flere kvalitetsberøringer en spiller får, desto flere muligheder får spilleren for at udvikle sig.
⚽ Fra 3 mod 3 til 11 mod 11 – én fællesnævner
Selvom spilformerne ændrer sig gennem en fodboldkarriere, er målet det samme:
At udvikle spillere, der er trygge med bolden.
I 3 mod 3 lærer børn at drible og udfordre.
I 5- og 6-mandsfodbold lærer de at samarbejde og orientere sig.
I 8-mandsfodbold bliver spillet mere taktisk.
Og i 11-mandsfodbold skal alle disse færdigheder bruges i et større og hurtigere spil.
Den røde tråd gennem hele udviklingen er enkel: